Anmeldelse: BusTogMetro
09. Feb 2010, 9:42 af fre i Programmer Tags: BusTogMetro, Transport
![]() |
Kategori: | Rejser |
| Version: | 1.2.3 | |
| Størrelse: | 1,6 MB | |
| Pris: | 30 kr. | |
| Fås gennem: | App Store | |
| Karakter |
Introduktion
BusTogMetro er et rejseplan-program, som giver præcis de oplysninger man har brug for, når man gerne vil fra A til B. Lad os se nærmere på programmets funktioner.
Nærmeste stoppested /station, her bruges iPhonens lokalisations funktion til at angive, hvor jeg befinder mig, og på en slider kan jeg angive, hvad jeg mener med “nærmeste” – fra 100 meter til 15 kilometer. Stoppesteder kan enten vises på en liste eller på et kort (iPhones “indbyggede” Google maps). Det sidste er specielt praktisk når man ikke er lokalkendt. Fra en “knappenål” på kortet kan man væge at se afgangstider for dette stoppested – meget enkelt.
Favoritter. Her er mulighed for selv at lave en liste over mest brugte stoppesteder. Som ovenfor kan man her vælge at få afgange sorteret efter tid eller efter destination. Der vises de næste 20 afgange, men med et enkelt klik fås de næste 20 frem.
Søg – det giver sig selv. Denne funktion er lidt tung at bruge – ikke funktionalitets mæssigt (den virker som alle søgefunktioner på iPhonen), men fordi det er vanskeligt at vide hvad et stoppested hedder.
Rejseplan – fungerer som Rejseplanen, men med den yderlige finesse at når man vil skrive i “fra” og “til” felterne, så bliver man opslag fra kontaktlisten, dine favorit stoppesteder og sidst “sidst benyttede”. Det sparer mange manuelle indtastninger.
SMSbillet gør det muligt at købe en SMS billet over telefonregningen – på en meget enkelt. Brugergrænsefladen er designet med “knapper” som kendes fra iPhone opsætningen (skydeknapper med 0 og 1) .
Alle funktionerne i programmet kommer ikke til sin ret i denne beskrivelse – programmet er intuitivt og meget praktisk i anvendelse når man er “i marken”, og har brug for at se hvornår bussen eller toget kører. Det er specielt praktisk at man kan differentiere mellem hvilke transportmidler man vil benytte. Bus (både bybusser og regionalbusser), Metro, S-Tog og Tog (regional og fjerntog). Alle data kommer fra rejseplanen.dk og der angives også eventuelle forsinkelser. Yderst praktisk.
Oplysningerne om den kollektive trafik præcise, nøjagtige og pålidelige, også her i provinsen. Jeg rejer en hel del med bus og tog og efter jeg har downloadet programmet, planlægger jeg ikke hjemturen så detaljeret. Jeg altid har let adgang til at se hvornår næste forbindelse er.
Konklusion
En applikation til iPhone viser først sit værd når den har “overlevet” på hjemmeskærmen en rum tid, og i den tid er blevet brugt. Der er rigtig mange applikationer, som ser gode og brugbare ud i omtalen, men som i praksis viser sig blot at blive åbnet nogle få gange og efter et stykke tid slettet igen. En applikation, der har overlevet længe på min iPhone er BusTogMetro, den fungerer rigtig godt også selvom jeg – mest af batteri spare hensyn – benytter EDGE forbindelsen.
Og hvad er det så BusTogMetro så kan, som overgår de øvrige programmer i denne kategori? Brugergrænsefladen er enkel, nem og intuitiv og ikke mindst meget overskuelig – de rette information på skærmen uden “støj”. Når programmet startes vises en side, hvor der kan vælges mellem nærmeste stoppested/station eller favoritter, hvor jeg selv kan angive et antal favorit stoppesteder/stationer. Jeg kan søge i hele registret af stoppesteder i DK (der er mange), jeg kan vælge Resjeplan, eller sidst kan jeg vælge SMSbillet.
Programmet er en rigtig god idé, der integrerer mange af iPhonens essentielle funktioner i en applikation. Jeg har brug programmet i over et halvt år og er fortsat meget begejstret for det. Programmet fungerer hurtigt og selv på en lidt “sløv” telefonforbindelse er der hurtig opdatering. Det er klart at brug af enten Wifi eller 3G gør opdateringen hurtigere, men BusTogMetro kører fint på EDGE forbindelsen.
Brugergrænsefladen er rigtig god og enkel. En meget stor fordel er, at skærmen ikke er “overlæsset” med informationer, men kun det man har brug for. Det gør at det er hurtigt at overskue de afgange man har behov for, når man står i et forblæst busskur eller halser mod stationen i blæst og regn. På den anden side kan jo også vælge at blive indendøre – det er nemt at se, hvornår næste forbindelse er.
En applikation som BusTogMetro er selvfølgelig ikke bedre end de data og de datatjenester, den kobler op imod. Her i vinter – hvor det er ekstra nødvendigt at checke afgangstider med bus og tog har jeg ofte fået beskeden “det er ikke muligt at kontakte Rejseplanen”. Fejlen ligger ikke i applikationen, men i manglende kapacitet på Rejseplanens server.
Jeg er yderst tilfreds med BusTogMetro og vil give denne let anvendelige og meget overskuelige applikation 5 stjerner på trods af, at den ikke er helt billig. Jeg synes man får valuta for pengene – specielt fordi den også holder på den lange bane – lidt en sjældenhed med iPhone-apps.
Testet på iPhone 2G 16GB med iPhone OS 3.1.3
Relaterede indlæg



Entries (RSS)
Danny
Det er et rigtig godt program, som jeg også bruger konstant. Dog synes jeg der er et par enkelte mangler, hvilket også betyder at jeg synes at 5 stjerner er lige i overkanten.
Den kan hente forsinkelser på fjerntog, men ikke S-tog. Dette er selvfølgelig ikke programmets skyld, men han kunne komme omkring det på f.eks. samme måde som Toginfo Pro gør. Først og fremmest har den det uundværlige “byens puls” oversigt, hvor man kan se den aktuelle status på togene, samt forsinkelses info, og derudover har den en side, der henter info fra DSB & Metro.
Hvis de også kom i BusTogMetro, hvilket programmet været komplet
9. February 2010 @ 10:19
MikkelFalkenberg
Som Danny skriver, så mangler der lige et par småting, men ellers er det en perle af et program. Der går næsten ikke en dag hvor jeg ikke bruger det.
Ud over den mangel som Danny beskriver, så mangler der drift information fra lokalbanerne i nordsjælland. Der er også et problem med ruter fra rejseplanen, som ikke viser hvis der er ting der kan gøre at man ikke kommer frem til tiden. Hvis man kigger på rejseplanen.dk vil ruterne være markeret med en advarsel. Det bliver ikke vist i BusTogMetro.
Ud over det så så jeg gerne at man kunne gå ind på f.eks. det tog eller bus man måtte være i og se stationerne og så have muligheden for at klikke på stationerne og se hvilke forbindelser der er videre i forlængelse.
Jeg synes bestemt den er 5 stjerne værd. Det er ikke mange andre apps der har overlevet så længe på min iphone.
9. February 2010 @ 11:14
reza
BusTogMetro er den bedste danske apps der er lavet til iphone,det er en af mine få favorits apps,men denne app er virkelig pengene værd
9. February 2010 @ 13:25
Peter321
Enig i at det er en super app, som jeg også bruger jævnligt.
Jeg savner også nogengange muligheden for at se køreplanen for det tog jeg sidder i – dvs. så jeg kan så hvornår jeg kan regne med at være ved min destination ifg. køreplanen.
Det kan man ikke umiddelbart, da søgning på toge tager udgangspunkt i nærmeste station.
Jeg ved ikke lige hvordan det skulle implementeres, men det kunne være fedt.
Byens puls kunne også være lækkert.
9. February 2010 @ 14:10
Rune
Brugt det helt tilbage da jeg havde min ipod touch (1 gen) hvor jeg selvfølgelig kun kunne bruge wifi, men selv den gang var den virkelig brugbar. Nu med iphone bruger jeg det program konstant. Jeg synes virkelig at det er et af de bedste programmer jeg har. Det er også sådan et program der har fået nogen af mine venner til at droppe den normale telefon til fordel for iphonen, fordi det vitterlig er ultra brugbart. mao. jeg er helt ening
9. February 2010 @ 18:02
Jan
Kan BusTogMetro’s “RejsePlan” gemme i iPhonens kalender? Den feature savner jeg *ret* meget i Rejseplanen app’en.
16. March 2010 @ 11:24
Martin
@Jan
Mig bekendt, kan 3. parts programmer ikke få adgang til iPhonens Kalender. Desværre, for det er da en oplagt funktionalitet du nævner.
16. March 2010 @ 11:26
Jan
@Martin: Jeg har lige hørt Steve Jobs sige at en af de nye features i iPhoneOS 4.0 bliver adgang til kalenderen.
Forhåbentligt er det noget Rejseplanen og BusTogMetro udviklerne kigger på i fremtidige opdateringer.
10. April 2010 @ 08:50