Anmeldelse: Deep Green
24. Jan 2009, 20:24 af Martin i Programmer Tags: Deep Green, skak
| Kategori: | Spil | |
| Version: | 1.0.2 | |
| Størrelse: | 1.8 MB | |
| Pris: | 48 kr. | |
| Fås gennem: | App Store | |
| Karakter: |
Anmeldelse
Dette danskproducerede skakprogram er vel nok blandt de mest minimalistiske af de programmer der en anmeldt i iPhoneguides skaktema og kombineret med den flotte grafik og animationer skiller det sig ud. Ikonerne nederst til venstre på spilskærmen bruges til henholdsvis. at starte et nyt parti/forlade et igangværende, omgøre et træk og få forevist det sidst foretagne træk. I begge tilfælde vises et lille symbol, der viser hvilken brik, det drejer sig om: en fin detajle. Tandhjulet kan, når man selv er i trækket, bruges til at få programmets trækforslag og endelig kan partiets indstillinger og funktioner tilgås via infoknappen, som åbner for mulighederne vist på billedet. Man kan opsætte en stilling og spille videre derfra og man kan “bladre” frem og tilbage i et igangværende parti. Desværre understøtter Deep Green imidlertid ikke lagring/indlæsning af partier.
Med hensyn til spillestyrken (som indstilles via en skydeknap) er det givetvis i den bedre ende af skalaen og på linje med Caissa Chess og Chess Classics, måske lidt bedre.
Hvis særligt understøttelse af PGN (Portable Game Notation, en standard til udveksling af skakpartier) og den dermed forbundne funktionalitet implementeres, hvilket der efter programmets diskussionsside at dømme er udsigt til, ville jeg måske tildele en stjerne mere end de tre programmet får nu.
Anmeldt af Arkivaren, som en del af iPhoneguide skak-tema
Galleri
Relaterede indlæg
- Anmeldelse: t Chess Pro
- Anmeldelse: Caissa Chess
- Anmeldelse: Cyber Chess Ultimate Online
- Anmeldelse: Chess Pro
- Anmeldelse: Chess Club Gold
Relateret annoncelink
- Billige Mobiler - ADVARSEL: Køb ikke mobiltelefoner før du har set prisoversigt og tests!



Entries (RSS)