Anmeldelse: Mirror
07. Jun 2010, 14:16 af Tine i Programmer Tags: Mirror, Spejl, Svindel
Programmet Mirror proklamerer at kunne fungere som et lommespejl. Man kan tilmed selv vælge hvilken af de seks forskellige rammer man ønsker skal pryde éns spejlbillede. Man trykker blot på skærmen for at ændre rammen. Men her stopper festen så også. Mirror lå til fire og en halv stjerne på App Stores top 25 liste, og i min naivitet troede jeg, at programmet havde noget at byde på. Jeg tog fejl.
Jeg syntes at det lød interessant med et lommespejl i iPhonen, og vi hunkøn kan jo godt lide at spejle os i ny og næ, så hvorfor ikke? Jeg havde en forventning om, at skærmen på en eller anden måde var givet en sølvagtig farve, så skærmen derved kunne fungere som et spejl. Jeg havde dog på fornemmelsen, at det nok ikke ville være et knivskarpt spejlbillede der viste sig, så mine forventninger var ikke så store.
Programmet ser lovende ud med sin forside, hvor en smuk kvinde benytter et lommespejl. Så toner selve programmet frem. Og dér indrammet i en gammeldags guldramme ser man sig selv narret på det groveste. Det man ser, er blot den samme mørke skærm, som når iPhonen er slukket. Der er ved den sødeste grød ingen grund til at betale seks kroner for at glo ind i en slukket skærm (udråbstegn). Den slukkede skærm kan da til nød bruges til at spejle sig i, men nu har man jo betalt for sin iPhone, inklusiv den slukkede skærm én gang. Okay, godt nok kan den slukkede skærm så indrammes i seks, eller snarere tre forskellige rammer blot kørt i forskellige mindre kønne farver. Meeeeen…Der er grænser for, hvad man har lyst til at betale for. Det er bare ikke i orden. Og det er slet ikke i orden, at beskrivelsen til programmet overhovedet ikke fortæller en, hvad det går ud på. Jeg synes ellers, at Steve Jobs forleden fortalte, at en af de få regler i App Storen var, at en app skulle fungere som lovet… Mange lovende og brugbare apps nægtes adgang til App Store, mens l… som dette får lov at blive upåagtet at der fuskes med alt lige fra beskrivelser til karaktergivningen…
Øv, hvor føler jeg mig snydt. For første gang i iPhoneguides historie bliver der giver nul stjerner, selvom skalaen faktisk kun går fra 1-5.
Hvad vi kan lide: Intet
Hvad vi ikke kan lide: Alt
Købe eller ikke købe: Køb det endelig ikke. Brug ikke penge på dette såkaldte program eller de mangel lignende programmer.
|
Navn: Mirror™ Udvikler: Eduard Ciapkis Version: 1.3.1 Pris: 6 kr. Link til App Store: Tiki Towers iPhoneguides bedømmelse: 0/5 ![]() ![]() ![]() ![]()
|
Relaterede indlæg
- Anmeldelse: Quiztime: Danske Klassikere
- Anmeldelse: Packing
- Anmeldelse: Basic Italian for Dummies
- Anmeldelse: Flügger Farveguide
- Anmeldelse: Wake-up Pro
Relateret annoncelink
- Billige Mobiler - ADVARSEL: Køb ikke mobiltelefoner før du har set prisoversigt og tests!




Entries (RSS)
XereX
Det skal også siges, at hvis man gør brug af at læse de kommentarer som andre der har købt/hentet, vil man også kunne læse at andre har sagt det samme som ovenstående. Så det er helt klart en god idé at gøre før man køber løs
7. June 2010 @ 15:12
Antoni Nygaard
Troede lige det var Martin der havde skrevet artiklen hehe.
7. June 2010 @ 15:53
Kenneth
Måske det er møntet på den nye iphone, med kamera foran.
Så programmet er udgivet lidt for tidligt.
7. June 2010 @ 16:10
Tine
@XereX
Ja, det har jeg også lært nu. Fremover vil jeg altid læse kommentarerne nedenfor.
7. June 2010 @ 21:15
Dennis
Apple skal have oprettet en klageknap på AppStoren så de kan bare få den tilbage, når de “godkender” lortet. Ville det ikke være en god ide?
18. June 2010 @ 12:44