Anmeldelse: Ace Tennis Online

Kategori: Spil Version: 1.1 Størrelse: 16.4 MB Pris: 6 kr. Fås gennem: App Store Karakter: Introduktion Ace Tennis Online er som navnet siger et tennis-spil. Reglerne behøver derfor ingen nærmere introduktion bortset fra, at man i Ace Tennis Online ikke spiller partier og sæt som i en rigtig tenniskamp. Her spilles en kamp blot bedst [...]

Kategori: Spil
Version: 1.1
Størrelse: 16.4 MB
Pris: 6 kr.
Fås gennem: App Store
Karakter: 3stjerner.gif

Introduktion
Ace Tennis Online er som navnet siger et tennis-spil. Reglerne behøver derfor ingen nærmere introduktion bortset fra, at man i Ace Tennis Online ikke spiller partier og sæt som i en rigtig tenniskamp. Her spilles en kamp blot bedst af 5 partier – dog skal man minimum vinde med 2.

Man styrer ved at bevæge spilleren rundt på banen og sørge for at stå der hvor bolden rammer. Gør man det slår man automatisk bolden retur. Ved hjælp af iPhonen accelerometer kan man styre om bolden skal spilles til højre eller venstre og om den skal spilles kort, langt eller loppes. Synes man det sidste er for svært, kan man slå det fra, så styrer telefonen selv hvor man slå bolden hen, så man kan koncentrere sig om at løbe derhen hvor bolden er.

Ace Tennis Online indeholder foruden tre sværhedsgrader, muligheden for at spille online mod spillere fra hele verden.

Konklusion
Jeg synes Ace Tennis Online er et sjovt spil og det er nemt at komme i gang med. Grafikken og lyden er meget realistisk (i forhold til at det er en telefon man spiller på). Online-delen, som jeg har savnet i stort set samtlige spil jeg har prøvet, er også en super god løsning, specielt fordi der er en global highscore-liste.

Der er dog også lidt malurt i bægeret. Spillet er præget af for mange fejl og ulogiske og underlige ting. Specielt i online-delen opstår der mærkelige ting, jeg forstår for eksempel ikke ideen med at man skal kunne chatte med hinanden midt under en kamp. Derudover er der ingen pause-funktion i spillet eller mulighed for at gemme et spil. Det er lidt surt når man er nået i finalen, og så bliver afbrudt af et opkald, for så at finde ud af, at må starte forfra. Dog er det de enkelte kampe der er det sjove, så om man vinder en turnering eller ej gør ikke så meget, men naturligvis skal den slags bare være på plads.

Jeg ender på 3 stjerner, da der er plads til en del forbedringer. Tag dog ikke fejl, spillet er klart anbefalelsesværdigt, når man kigger på den enkle underholdning man får i en kamp.

Skrevet af Martin Wolsing, 27/11 2008
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • pezker

     

    God anmeldelse.

    En anden ting som skuffer mig gevaldigt er internet forbindelsen.. på samtlige netværk formår min iphone at lagge når jeg spiller online trods gode forbindelser mange steder.. det er sku for ringe at den går i hak og så lige pludselig er man bagud 40-0 ( for mig ihvertfald hehe )

    Men ellers rigtig underholdende spil.. 3 fortjente stjerner.

    27. november 2008 @ 22:20

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").