iRepair

Anmeldelse: Øresund

oresund_thumb Kategori: Rejser
Version: 1.1
Størrelse: 0.2 MB
Pris: 6 kr.
Fås gennem: App Store
Karakter: 4stjerner.gif

Billede 5Introduktion

“Øresund” er et program til iPhonen, der viser status på Øresundsbroen.

Programmet er meget enkelt bygget op, det er således blot en enkelt oversigtsskærm, der viser om broen er åben eller lukket, samt om der er kø, vejarbekde eller andet der sinker trafikken. Du får tidspunkt på hvornår tilstandet er opstået, hvornår det er forventet at den afsluttes, samt hvor på broen det foregår og om der er nogle begrænsinger – for eksempel kun én vejbane og nedsat hastighed.

Derudover viser den vejrdata, hvor specielt sigtbarhed samt vindhastighed og -retning er relevante.

Billede 6Konklusion

Dette program er som skabt til iPhonen og tilhører den kategori af programmer jeg elsker. Det vil sige små enkle programmer, der løser en konkret opgave uden dikkedarer og udenomssnak. Man ser alt for tit, at kernefunktionen bliver pakket ind i alt muligt halløj, bare fordi udviklerne er bange for at det enkle og simple ikke fungerer og at forbrugerne ikke finder det pengene værd. Det er efter min mening noget pjat. Heldigvis er Øresund et eksempel på det modsatte – og tak for det.

Oplysningerne i programmet kan man finde gratis på Øresundsbroens hjemmeside, men jeg betaler gerne en skilling for den enkelthed et program som Øresund giver mig, så ikke jeg skal rode med diverse hjemmesider, når det reelt set kun er en lille del af indholdet på hjemmesiden jeg er interesseret i. Her får du informationen serveret med et enkelt klik.

Skulle man endelig savne noget, var det en push-funktion, så man fik information automatisk, når der var ændringer i status. Dette er dog småting og programmet kan ikke laves meget bedre – eller anderledes for den sags skyld. Opgaven er godkendt og programmet får 4 fortjente stjerner for sin gennemførte enkelthed.

Programmet er testet på iPhone 3GS, 32GB. med OS 3.1.2

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 28/10 2009
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • klarfyr

     

    Skal lige sige at jeg ikke har tænkt mig at hente denne ellers geniale app da den ikke rigtig er aktuel for mig, hvis jeg skal over til svensken tager jeg både fra Helsingør. Men hvis der kommer en ligende app der omhandler Storebæltsbroen så er jeg klar på at købe den da det ville være aktuelt for mig efter som jeg jæventlig køre fra Kbh til Århus Havn med containers.

    Man kan ikke komme uden om at det lyder som en rigtig fed app for dem der har noget at bruge den til.

    Thumb up 0

    28. oktober 2009 @ 13:29

  • JB Olsen

     

    Jeg har desværre aldrig forstået fordelen ved applikationer, der udelukkende gør det samme som et bogmærke til en webside gør.
    Kan jo bare gemme den som bogmærke i Safari eller lave den som direkte genvej, endvidere tilbyder Øresundsbron varsling direkte på SMS og e-mail, hvis man er til det.

    Thumb up 0

    29. oktober 2009 @ 09:06

  • jonaskp

     

    JB Olsen: Kan sagtens forstå det synspunkt. Jeg er dog også af den holdning at jeg synes at Apps som denne er fantastiske (hvis de virker vel og mærke).
    SMS varsling kan være smart, men med de varslinger så bestemmer jeg jo ikke selv hvornår jeg får mine informationer. Jeg er fx ligeglad med at få beskeder på dage hvor jeg ikke har brug for infoen. Med en App kan jeg slå op på præcist det tidspunkt jeg vil og få en direkte status.

    Med hensyn til bogmærker, så er det rigtigt nok at man bare kan gå ind på siden. Hvis den endda er iPhone formateret, så fungerer den også næste som en App.
    Men jeg kan stadig bedre lide en App som er godt designet fordi den er 100% fokuseret på at levere de informationer jeg har brug for, på en let og overskuelig måde.
    Jeg bruger også App’en “Tjek Fodbold”, hvor jeg jo i virkeligheden bare kunne gå ind på dr.dk/sporten. Det er et spørgsmål om tilgængelighed og det synes jeg er en lækker ting ved iPhonen.

    Desuden (og det har jeg sagt før), så er en App der koster 6kr “Gratis” for mig. Det er så lille et beløb at jeg kun tænker ca 0,5 sekund længere tid over at trykke “køb” på sådan et app, som jeg gør for jeg bare trykker “hent” på et gratis App.

    Thumb up 0

    29. oktober 2009 @ 09:47

  • ThomasL

     

    @jonaskp

    synes ikke at 6 kr er gratis.. selvom det er tæt på. men det tager præcis 10 sekunder at finde denne information programmet tilbyder over google .. så 6 kr til en person som “bare” tager information fra en hjemmeside eller en bookmark og to finger til at zoome lidt ind .. for mig er det klart..

    @martin .. synes 4 stjerner er lige lovlig meget.. 2 stjerner burder være nok .. og hvis da kommer en push – funktion så er den måske på 4

    Thumb up 0

    30. oktober 2009 @ 10:24

  • jonaskp

     

    @ThomasL
    Jeg kan sagtens følge dig, men der har vi bare meget forskellige holdninger.
    Heldigvis (for mig) er der masser af folk som både køber og udvikler disse Apps, hvor det “bare” er rip af info fra en hjemmeside. Jeg kan godt se at man kan finde det på google, men hvad kan man ikke finde på Google hvis man bare leder?
    Det er et spørgsmål om at gøre informationerne lettilgængelige – og det har jeg ikke noget imod at betale 6kr for hvis det er information jeg rent faktisk kan bruge.
    Dette App ville jeg som nævnt ikke selv købe, da jeg aldrig bruger broen.

    Thumb up 0

    30. oktober 2009 @ 15:47

  • jespero

     

    Jeg synes at kr. 6,- er for meget for en app. som er lavet af et kommercielt selskab. Det burde være gratis.Men nu kan firmaerne endelig få dækket deres omkostninger ved deres websites hvor informationen er gratis. Vi ville aldrig betale for at få oplysninger på en webside.
    ps jeg bruger broen ofte

    Thumb up 0

    2. november 2009 @ 09:37

  • Mabaja

     

    Synes det lyder som en brugbar app. Har sommerhus i Sverige og er derfor tilmeldt sms-servicen fra broen, men den er vildt irriterende de dage, hvor jeg ikke skal op til huset og det er storm kl. 4 om natten. Af en eller anden grund sender øresundsbroen adskillige sms’er hver gang det er stormvejr – med den samme information – nogle flere når det ændrer sig til en anden type storm og så endelig nogle for af afblæse stormvarslet (no pun intended). Eller i løbet af dagen, hvor man sidder til møder, og det samme sker…
    Så jeg skal da ha’ den app!

    Thumb up 0

    10. november 2009 @ 09:42

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").