Anmeldelse: Car Jack Streets
| Kategori: | Spil | |
| Version: | 1.6 | |
| Størrelse: | 105 MB | |
| Pris: | 18 kr. | |
| Fås gennem: | App Store |

Introduktion
Car Jack Streets er en klon af det klassiske og meget berømte spil GTA (Grand Theft Auto). Spillet går i bund og grund up på at stjæle biler og udføre missioner for mafiaen for at tjene penge.
I Car Jack Streets spiller man Randall som p.g.a. gæld til mafiaen på kort tid skal skrabe en større bunke penge sammen. For at komme til penge får Randall hjælp af hans Uncle Murphy som hjælper med at finde jobs til en så man kan få gælden betalt af. Disse jobs kan bestå i alt fra taxikørsel, bodyguard til bandekrig og giver således en mange forskellige muligheder for at tjene de livsnødvendige penge.
Spillet spilles i realtid og følger din iPhones ur, dvs. når det er kl. er 21 så er det mørkt i spillet ligesom det er udenfor dit vindue, en fin lille detalje. Hvad der er endnu vigtigere er at når mafiabossen siger at han vil have $50.000 om ugen, så mener han bogstavelig talt om ugen. Dvs. er du væk fra spillet mere end en uge eller du ikke har betalt nok ja så kommer mafiaen efter dig næste gang du starter spillet. En sjov gimmick som opfordrer til mere indlevelse, men kan måske irritere casual gamers.
Som titlen angiver er essensen i spillet at stjæle biler, hvilket er muligt i vid udstrækning. Hvad der gør det endnu mere interessant er det store udvalg der af biler, lastbiler og ligetil fejemaskiner. Det er desuden muligt at finde våben også, hvilket er ekstremt nyttigt når man bliver jagtet, har en lejemordermission eller blot har ryggen mod muren..

Grafik og lyd
Det er en tegneserigeagtig stemning der præger Car Jack Streets. Nøjagtig som i det første GTA spil og det fungerer godt. På iPhonens lille skærm kan det være svært at fornemme de mindste detaljer men grundlæggende har man et rigtigt godt overblik. De våben man kan samle op er desuden store gule kasser som ikke er sådan at overse.
Lyden er spillets force. Spillet indeholder et dejligt radiosystem i stil med GTA som spiller fed musik der passer til spillet. Dette er med til at give den rigtige stemning og komplettere helhedsindtrykket. Der er meget musik med inkluderet, men hvis man foretrækker det kan man lave sin egen playliste med musik fra sit eget bibliotek.

Gameplay og holdbarhed
Car Jack Streets har et solidt gameplay som er næsten en komplet klon af GTA. Nogle vil måske kritisere spillet for manglende nytænkning men hvorfor lave om på en formular som er så god at det stadig afføder spil i serien og ligeledes er kilde til inspiration i mange andre spil.
Da spillet udkom i sin tid var der stor kritik af styringen når man kørte i bil. Udviklerne imødekom problemet ved at tilbyde tre forskellige måder at styre bilerne på. Personligt har jeg stadig til tider besvær med at styre, men dette hænger nok sammen med størrelsen af mine hænder, da jeg også har problemer med andre apps. Man skal dog være opmærksom på at styringen kan kræve lidt tilvænning.
Spillet tilbyder med sine utallige missioner, køretøjer og sandbox-gameplay, mange timers underholdning. Personligt spiller jeg det i perioder og lægger det så væk for at finde det frem igen senere. I forhold til mange andre spil får man meget indhold og kan man lide spillestilen skulle jeg mene at det er et spil man vil vende tilbage til igen og igen. Hvilket må siges at være et kvalitetsstempel.

Konklusion
Da GTA udkom i slutningen af halvfemserne var det et superhit i mine øjne. Derfor var der ingen tvivl om at et sådant spil til iPhone skulle prøves. Valget stod mellem Payback og Car Jack Streets, men efter at have læst en del anmeldelser af begge faldt valget på Car Jack Streets. Nu har jeg aldrig prøvet Payback og skal derfor ikke kunne sige om det er bedre, men jeg er under ingen omstændigheder skuffet med Car Jack Streets.
I anmeldelsen nævnes GTA mange gange og det er ikke tilfældigt. Det er ikke til at komme uden om den massive inspiration der er hentet fra dette spil og jeg vil endda gå så vidt at kalde det en klon af spillet. Men eftersom GTA ikke findes til iPhone synes jeg det er helt okay at nogen udvider genren til iPhone. Man får i dette tilfælde hvad man ser og det er positivt. Spillet kan helt sikkert anbefales til fans af genren, men også til folk som generelt godt kan lide action/arcade spil.

Spillet er testet på iPhone 3GS, 32GB. med OS 3.1.
Introvideo
Galleri
Nu får vi bedre mobildækning
Fart hen over skrivebordet
Nu åbner Sonosguide.dk
Populær iPhone-app har kopieret alle dine kontakter.
Se Paul McCartney-koncert direkte med Apple TV
Apple leder efter udviklere til iPad 3-event
iPad 3-event i starten af marts?
Fotos af bagsiden til iPad 3 tyder på større batteri
Indviklet fodring af festlige pingviner
iPads på menuen
Tips: Flere muligheder for at ændre størrelsen på et vindue
FBI frigiver baggrundstjek på Steve Jobs fra 1991
Lion-gendannelse flere Mac’s
Apple snart klar med ny effektiv Macroscalar-processorteknologi?
Nye pegeikoner kan være hint om Mac’s med Retinaskærm
Rygterne om Apple fjernsyn tager til
Genius-funktion er kommet til Apple TV
Munster: Apple er i dialog med producenter af TV-komponenter
Spar 300 kroner på en Apple TV i Fona
hellum
det lyder som et spil jeg skal erhverve mig
fin anmeldelse, tak for den…
24. november 2009 @ 20:37
Martin
I forhold til Gangstar: West Coast Hustle (http://iphoneguide.dk/anmeldelser/programmer/anmeldelse-gangstar-west-coast-hustle/), synes jeg det ser lidt fesent ud med “kun” 2D-grafik og lidt underlige farver. Jeg stoler dog på at du, ReconDK, har styr på tingene, så jeg tror jeg vil prøve det.
Man skal i øvrigt bemærke, at prisen for dette program svinger helt enorm, så man skal lige være vågen.
24. november 2009 @ 20:42