iRepair

Anmeldelse: Dactyl

Kategori: Spil
Version: 1.0
Størrelse: 0.7 MB
Pris: Gratis
Fås gennem: App Store
Karakter: 2stjerner.gif

Introduktion
Dactyl er et spil, hvor der er 12 bomber på skærmen, som det gælder om at sørge for ikke springer.
Når man starter spillet er bomberne sorte, men en efter en bliver de rødlige og det gælder så om at trykke på de røde inden de springer. Dette har man omkring et splitsekund til, så man skal være fiks på fingrene. Når man får trykket på en af de røde bomber bliver den sort igen og man får et point.

Når en bombe springer slutter spillet.

Konklusion
Jeg har før anmeldt Dactyl i version 0.02 der kunne installeres gennem Installer. Nu er programmet så kommet i en officiel version. De er dog ikke ændret så meget siden dengang, så min samlede bedømmelse er uændret.

Dactyl kunne overfladisk minde lidt om BubleWrap, men hvor der i BubbleWrap galt om at trykke på så mange som muligt inden for et givent tidsrum, er der i Dactyl ingen tidsgrænse, til gengæld skal man trykke hurtigt. Dactyl er derfor ikke et spil der er nemt, det er faktisk ret svært at komme igang med. Dette var et af mine kritikpunkter i min anmeldelse af den tidligere version og det er ikke ændret på det her. Det går alt for hurtigt fra starten af. Der er ikke noget med, at der startes langsomt og at farten sættes op undervejs. Dette ville ellers gøre det en del nemmere at komme igang med, så også små børn kunne være med. Som det er nu er det for svært for de utålmodige.

For de tålmodige derimod er der nok at tage fat i, for fejlen i den tidligere udgave der betød at spilet stoppede efter 501 bomber er nu rettet. Jeg fik 784 (og nærmest krampe i pegefingeren) i 5. forsøg og pointtavlen har plads til fire-cifrede tal. Så skulle de mest ivrige hvis været dækket ind foreløbig.

En god forbedring siden sidste udgave er highscorelisten, der gør det en lille smule mere underholdende at spille. Dette, samt en bedre grafik, er dog ikke nok til at ændre på at Dactyl får 2 stjerner som det gjorde sidst jeg testede.

Galleri

Skrevet af Martin Wolsing, 18/08 2008
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • ReconDK

     

    Må jeg anbefale Tribal i stedet. Jeg er ikke klar over om det findes til 2.0, men det er supersjovt og helt sikkert bedre animationer.

    18. august 2008 @ 12:23

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").