Anmeldelse: Gift Planner
| Kategori: | Produktivitet | |
| Version: | 1.0 | |
| Størrelse: | 0.7 MB | |
| Pris: | Gratis | |
| Fås gennem: | App Store | |
| Karakter: |
Introduktion
Gift Planner er et program der kan holde styr på det hele omkring indkøb af gaver. I denne tid er det selvfølgelig nærliggende at bruge det til julegaveindkøbene.
Inden man rigtig kommer i gang med at få noteret gaveønsker og indkøb, skal man have sat nogle ting op. For det første, skal man have tilføjet de personer man skal give gaver. Det kan man enten gøre via sine kontakter eller man kan tilføje en ny kontakt. Alle personer skal desuden tilføjes en gruppe; det kunne f.eks. være en gruppe kaldet “Familie”, “Venner”, “Onkel Kajs unger” etc. samt et gavebudget. Man kan også sætte et budget til en hel gruppe.
Nu er personkredsen og budgettet på plads og man er klar til at tilføje gaver. Det gør man fra “Gifts”, hvor man kan tilføje gaver med navn, pris og billede. Er en gave associeret med en eller flere personer, kan man også se dette på gaveoversigten. Man har også mulighed for at tilføje gaver til sin egen ønskeliste, som man kan vælge at sende via mail til andre.
Det det hele handler om er altså, at få organiseret, Grupper, Personer og Gaver med hinanden.
Konklusion
I princippet kunne alt dette klares via almindelig papir og blyant, men fordele ved Gift Planner er utallige. For det første har man altid sin iPhone ved hånden. Det gør det meget nemt, når man er i byen for at se på gaver, og finder en man synes er god, at tilføje en gave med pris, billede og navn. På tilsvarende vis kan man tilføje gaver, hvis man får gaveønsker mundligt eller pludselig får en god ide. Jeg får utrolig mange ideer til gaver til andre og mig selv i løbet af året, men når det gælder har jeg glemt det igen. Gift Planner kan gøre den situation til historie. Det er fordel nummer 1.
Fordel nummer 2 er krydsreferencerne. Man kan finde gaver og personer mere enkelt end med en papirliste, hvor man er nødt til at lede samtlige punkter igennem, hvis man ikke kan huske hvem en given gave skal gives til.
Den tredie fordel er, at der bliver holdt styr på gavebudgettet, man har hele tiden styr på, hvor mange penge man har spenderet og hvor mange man har igen.
Der er mange flere fordele, men der er også et par ulemper. For det første burde man kunne oprette begivenheder; for eksempel “Jul 2009″, “Fødselsdage 2008″ osv. På den måde kunne programmet bruges som et arkiv, så man kunne se hvad man gav hvem sidste gang. Som det er nu, er man nødt til at slette gaverne når begivenheden er overstået. En anden ulempe er at man personer i Gift Planner skal være i ens adressekartotek. Jeg synes det er lidt ligegyldigt, at oprette sine små børn i sit adressekartotek bare for at kunne holde styr på deres gaver.
Alt i alt er programmet meget anbefalelsværdigt, og jeg er næsten sikker på, at næste år ved samme tid, vil Gift Planner være et af mine mest benyttede programmer i året der gik. 4 store stjerner.
Galleri
Nu får vi bedre mobildækning
Fart hen over skrivebordet
Nu åbner Sonosguide.dk
Populær iPhone-app har kopieret alle dine kontakter.
Se Paul McCartney-koncert direkte med Apple TV
Apple leder efter udviklere til iPad 3-event
iPad 3-event i starten af marts?
Fotos af bagsiden til iPad 3 tyder på større batteri
Indviklet fodring af festlige pingviner
iPads på menuen
Tips: Flere muligheder for at ændre størrelsen på et vindue
FBI frigiver baggrundstjek på Steve Jobs fra 1991
Lion-gendannelse flere Mac’s
Apple snart klar med ny effektiv Macroscalar-processorteknologi?
Nye pegeikoner kan være hint om Mac’s med Retinaskærm
Rygterne om Apple fjernsyn tager til
Genius-funktion er kommet til Apple TV
Munster: Apple er i dialog med producenter af TV-komponenter
Spar 300 kroner på en Apple TV i Fona
LaWiPi
Hvis den kunne finde på hvad man skulle købe til konen, havde den fået 6 stjerner..
9. december 2008 @ 21:01
jonaskp
Har også hentet det og det ser da egentligt fint ud. En ting der bare ærgrer mig lidt er at den ikke rigtigt kan finde ud af det hvis man ikke sætter budgetter på de enkelte personer.
Jeg har et samlet julegavebudget, og hvis en persons gave så bliver lidt billigere, så er der lidt flere penge til de andre. Jeg ville derfor gerne sætte et samlet budget på fx 3.000 kr. Problemet er bare at når jeg så tilføjer en Gave til en person, så fortæller den mig at budgettet for den person er overskredet. Det er fint nok. Men samtidigt lægger den prisen for gaven til det samlede budget.
Så hvis jeg tilføjer en gave til 200 hedder mit samlede budget nu 3200. Og det var jo ikke meningen.
Ellers en rigtigt god ide, og det ser sgu ret godt ud.
10. december 2008 @ 11:37
MSkagen
Virker ikke med 3G v.2.1… nedtur
10. december 2008 @ 13:14
Allan
Installerede det igår..
Fantastisk godt program med flot interface!
Eneste der irriterer mig er, at det ikke er internationalt så man kan få det i danske kroner..
@2 Jonas: Du skal så bare huske at sætte det budget du havde for den person hvor gaven blev billigere lidt ned.. Den regner jo totalbudgettet ud på baggrund af de enkelte..
@1 LaWiPi: ENIG!
11. december 2008 @ 09:44
MartinK
okay – jeg har lige downloadet programmet og leget lidt med det…
jeg synes ikke det virker smart, idet det kun fungere som et budget program – hvilket for mig er ligegyldigt …
at alle gaver kan deles imellem alle person (inkl dig selv) finder jeg meget forvirrende… (vil den have mig til at oprette en uni-gave eller hvad ??)
hvis programmet skulle fungere, skulle det hellere være en kalender som fortæller mig hvilke gaver jeg skal ud og købe inden det bliver for sent…
det er jo langt smartere at vide hvilke gaver jeg skal købe, til hvilken tid… end hvad hele baduljen koster.
22. december 2008 @ 00:19
Martin
@MartinK
Som jeg ser det, at der ikke et budget-program, men et program til at holde styr på hvilke gaver til hvem (budgettet er bare en bonus). Jeg synes det er genialt, at jeg i løbet af året når jeg får en ide eller ser en ting i en butik, tager et billede og skriver en pris. Så ligger gaven som en potentiel gave i mit arkiv. Når den tid kommer, hvor jeg skal til at købe gaver, associerer jeg gaverne med personerne og får derfor styr på, hvem der skal have hvad.
Lige en kommentar til dette: “at alle gaver kan deles imellem alle person (inkl dig selv) finder jeg meget forvirrende… (vil den have mig til at oprette en uni-gave eller hvad ??)”
Lige præcis dette synes jeg er smart. Jeg har f.eks. en gave som hele tre personer skal have. Skulle jeg så oprette samme gave 3 gange? Det er da noget smartere, at man kan koble tre personer på samme gave,
Husk også, at du kan markere en gave som købt eller ikke-købt. Du kan derfor hele tiden se, hvilke gaver du mangler at købe.
22. december 2008 @ 09:05
Martin
Programmet er nu opdateret, så det bruger lokaliseringen til valutaen. Dvs. har man valgt Danmark i områdeformat på sin iPhone, er GiftPlanner nu i “kroner”. Super.
22. december 2008 @ 13:26
Schilling
Jeg har nu hentet det ned, og det ser vældig smart ud, mit problem er, at det bliver ved med at gå ud.
Hver gang jeg laver en ændring og trykker save går den helt ud af app’en og jeg må starte forfra.
Er der andre der har oplevet det?
24. juni 2009 @ 22:36