iRepair

Anmeldelse: Make Me A Princess

Make Me A Princess er et påklædningsspil til alle piger, der drømmer om at være prinsesse – og hvem gør ikke det? Make Me A Princess er et sødt spil, der nok skal optage en del små piger for en tid.

Her er så et spil til piger i alle aldre, der elsker prinsesse-udklædning. Dog henvender det sig primært til piger i alderen fire til otte år. Make Me A Princess er et udklædningsspil i stil med Dress Up Girl og Dress your Princess.

I dette spil kan man vælge mellem syv forskellige “grund-prinsesser”, det vil sige, man vælger om man ønsker en prinsesse med kaukasisk, asiatisk, negroidt, skandinavisk eller andet udseende. Herefter vælger man så hår, tøj, sko og tilbehør samt den ønskede baggrund til prinsessen. Man kan få lavet nogle fine prinsesser eller blot festklædte kvinder. Som med flere af de lignende programmer, kan det dog være lidt svært at få det hele med. For eksempel er fingerringene lidt for små til rigtigt at kunne ses, og da man ikke kan zoome ind, så kommer noget af det fine tilbehør ikke helt til dets ret.

Man skal lige finde ud af hvordan det fungerer med at scrolle op og ned og til højre og venstre, da det godt kan virke lidt mærkeligt i starten. Men når det først er på plads, er spillet rimeligt simpelt, og skulle være til at finde ud af for de små piger også. Spillet er ikke helt så gennemført og checket som Dress your Princess, men det er nemmere at gå til.

Det er lidt irriterende, at man ikke kan starte på en frisk i spillet uden at skulle gemme i enten iPhoto eller i Galleriet eller helt at slutte, samt at man ikke har mulighed for at se det færdige (eller halvfærdige) resultat uden kolonne og række af valgmuligheder. Kun i galleriet kan man se det endelige billede. Man kan heller ikke gå i galleriet mens man er i gang med en prinsesse. Det er ikke helt smidigt.

Det gode ved spillet er, at man til forskel fra andre lignende spil ikke selv skal placere tøj og andet på “påklædningsdukken”, hvilket kan være lidt svært for mindre børn. Her vælger man blot den ting man ønsker skal pryde prinsessen, hvorefter det automatisk placeres det rette sted. Make Me A Princess er et sødt spil, der nok skal optage en del små piger for en tid.

Hvad vi kan lide: At det er simpelt og dermed velegnet for de mindre piger.

Hvad vi ikke kan lide: Jeg savner lidt mere smidighed med hensyn til at kunne gå frem og tilbage i programmet.

Købe eller ikke købe: Ja, det er bestemt værd at eje, hvis man har en lille prinsesse derhjemme.

Navn: Make Me A Princess
Udvikler: Skava, Inc
Version: 1.0.0
Pris: 6 kr.
Link til App Store: Make Me A Princess
iPhoneguides bedømmelse: 3/5
Skrevet af Tine, 13/08 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Vejby

     

    Jeg købte dette til min pige da hun var ca 3 1/2 år gammel.

    Virker perfekt. Og rimeligt godt til at tage opmærksomhed i 15 20 min af gangen stadigvæk!
    Bestemt de 6 kr værd

    Thumb up 0

    14. august 2010 @ 09:02

  • Mohrsen

     

    Vores datter har haft det på sin iPod siden hun var 2 1/2 og bruger det ofte. Så tager vi engang imellem et skærmprint og printer det ud til hende.

    Eneste problem er musikken når man er på længere køretur ;o)

    Thumb up 0

    15. august 2010 @ 00:09

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").