Anmeldelse: Mirror
Programmet Mirror proklamerer at kunne fungere som et lommespejl. Man kan tilmed selv vælge hvilken af de seks forskellige rammer man ønsker skal pryde éns spejlbillede. Man trykker blot på skærmen for at ændre rammen. Men her stopper festen så også. Mirror lå til fire og en halv stjerne på App Stores top 25 liste, og i min naivitet troede jeg, at programmet havde noget at byde på. Jeg tog fejl.
Jeg syntes at det lød interessant med et lommespejl i iPhonen, og vi hunkøn kan jo godt lide at spejle os i ny og næ, så hvorfor ikke? Jeg havde en forventning om, at skærmen på en eller anden måde var givet en sølvagtig farve, så skærmen derved kunne fungere som et spejl. Jeg havde dog på fornemmelsen, at det nok ikke ville være et knivskarpt spejlbillede der viste sig, så mine forventninger var ikke så store.
Programmet ser lovende ud med sin forside, hvor en smuk kvinde benytter et lommespejl. Så toner selve programmet frem. Og dér indrammet i en gammeldags guldramme ser man sig selv narret på det groveste. Det man ser, er blot den samme mørke skærm, som når iPhonen er slukket. Der er ved den sødeste grød ingen grund til at betale seks kroner for at glo ind i en slukket skærm (udråbstegn). Den slukkede skærm kan da til nød bruges til at spejle sig i, men nu har man jo betalt for sin iPhone, inklusiv den slukkede skærm én gang. Okay, godt nok kan den slukkede skærm så indrammes i seks, eller snarere tre forskellige rammer blot kørt i forskellige mindre kønne farver. Meeeeen…Der er grænser for, hvad man har lyst til at betale for. Det er bare ikke i orden. Og det er slet ikke i orden, at beskrivelsen til programmet overhovedet ikke fortæller en, hvad det går ud på. Jeg synes ellers, at Steve Jobs forleden fortalte, at en af de få regler i App Storen var, at en app skulle fungere som lovet… Mange lovende og brugbare apps nægtes adgang til App Store, mens l… som dette får lov at blive upåagtet at der fuskes med alt lige fra beskrivelser til karaktergivningen…
Øv, hvor føler jeg mig snydt. For første gang i iPhoneguides historie bliver der giver nul stjerner, selvom skalaen faktisk kun går fra 1-5.
Hvad vi kan lide: Intet
Hvad vi ikke kan lide: Alt
Købe eller ikke købe: Køb det endelig ikke. Brug ikke penge på dette såkaldte program eller de mangel lignende programmer.
|
Navn: Mirror™ Udvikler: Eduard Ciapkis Version: 1.3.1 Pris: 6 kr. Link til App Store: Mirror iPhoneguides bedømmelse: 0/5 ![]() ![]() ![]() ![]()
|

Apple tester iPhones med større skærmhøjde
Kinesisk taxi er det rene vanvid
Tirsdags-tip: Vis kildekode på iOS-enhederne
Virksomhed skifter til iPhonen pga. bedre sikkerhed
Nu kan du redde et still-billede ud af videooptagelsen
Hjælp en stakkels fugl i dens flugt mod friheden i dette hæsblæsende spil
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Foxconn opfører ny Apple-fabrik til 1,2 mia. kroner
15,4″ retina-skærm allerede i produktion
Jailbreak til Apple TV version 5.0.1 klar
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
XereX
Det skal også siges, at hvis man gør brug af at læse de kommentarer som andre der har købt/hentet, vil man også kunne læse at andre har sagt det samme som ovenstående. Så det er helt klart en god idé at gøre før man køber løs
7. juni 2010 @ 15:12
Antoni Nygaard
Troede lige det var Martin der havde skrevet artiklen hehe.
7. juni 2010 @ 15:53
Kenneth
Måske det er møntet på den nye iphone, med kamera foran.
Så programmet er udgivet lidt for tidligt.
7. juni 2010 @ 16:10
Tine
@XereX
Ja, det har jeg også lært nu. Fremover vil jeg altid læse kommentarerne nedenfor.
7. juni 2010 @ 21:15
Dennis
Apple skal have oprettet en klageknap på AppStoren så de kan bare få den tilbage, når de “godkender” lortet. Ville det ikke være en god ide?
18. juni 2010 @ 12:44