Anmeldelse: Motion Alarm
| Kategori: | Værktøjer | |
| Version: | 0.96 | |
| Størrelse: | 1.3 MB | |
| Pris: | 12 kr. | |
| Fås gennem: | App Store | |
| Karakter: |
Introduktion
Motion Alarm er et program der, som navnet siger, gør din iPhone til en bevægelsesalarm. Det er egentlig meget enkelt. Når alarmen er slået til vil enhver bevægelse af iPhonen få alarmen til at lyde og det er sådan set det hele. Der er nogle få ting man kan indstille, bl.a. hvilken lyd man ønsker larmen skal have samt følsomheden, dvs. hvor stor en bevægelse skal der til før alarmen går.
Konklusion
Motion Alarm er ikke pengene værd. Ideen er sådan set meget god, ja faktisk rigtig god. Ikke så meget fordi man kan sikre iPhonen, men man kunne f.eks. lægge iPhonen i en taske, jakkelomme etc. og derved få en alarm, hvis nogen prøver at stjæle tasken eller jakken. De kreative kan helt sikkert finde på flere anvendelsesmuligheder. Men hvad er det så der ikke fungerer? Alarmen og følsomhedener god nok, problemet er, at iPhonen hele tiden skal ligge tændt med Motion Alarms skærmbillede fremme (billede til højre). Enhver potentiel tyv, kan derfor så let som ingenting se at der er sat alarm til, og med et fingerslag, slå den fra igen. Det er jo ikke så fikst. Skulle der være nogen som helst ide i det, skulle skærmen selvfølgelig slå over på sort, lige så snart alarmen blev sat til, så det så ud som om iPhonen var slukket. Ydermere skulle alarmen være beskyttet af et kodeord for at slå den fra igen.
Som det er nu kan det ikke bruges til ret meget, hvorfor der derfor heller ikke er et problem at der bruges strøm, når iPhonen hele tiden skal ligge tændt. Så før Apple tager sig sammen og tillader kørsel af programmer i baggrunden, er dette program ikke anbefalelsesværdigt. 2 stjerner til Motion Alarm.
Galleri
Pimp din iPhone med lysende kabel
Analytiker: iPhone 5 kommer til juni
Jagten på kvinden med dragetatoveringen
Apple overhaler LG og er nu verdens tredjestørste
Vinderen af januar måneds præmie er fundet
Avid Studio vil konkurrere med iMovie
Billeder viser iPad 3 med quad core processor og LTE-understøttelse
Puslespil i 3D
Forunderlige troldefortællinger
Opdatering til Final Cut Pro X
Apple ansætter John Browett som detailchef
Munster: Apple er i dialog med producenter af TV-komponenter
Spar 300 kroner på en Apple TV i Fona
Problemer med YouTubes-streaming
Patent: Apple TV skal kunne optage live TV
ReconDK
Jeg downloadede programmet da det var gratis og syntes på det tidspunkt ikke at det var noget at skrive hjem om… At de nu tager sig betalt for det, gør det ikke bedre…
4. november 2008 @ 14:30
hugox
Selvfølgelig som app er lige nu, er den kun anvendelig når iphone ikke kan ses, f.eks i en jakke. jeg hentede app da den var gratis. men kan da se at der arbejdes på at gøre den bedre, og så stiger prisen sikkert endnu mere. 12kr er meget i forhold til gratis, så de skulle nok have ventet med at ændre prisen til app er 100% klar
4. november 2008 @ 14:52