Anmeldelse: Ndrive Scandinavia
| Kategori: | Navigation | |
| Version: | 9.2.30 | |
| Størrelse: | 311 MB | |
| Pris: | 225 kr. | |
| Fås gennem: | App Store | |
| Karakter: |
Introduktion
Ndrive Scandinavia er et Turn By Turn navigations-program til iPhonen. I samme kategori har jeg tidligere anmeldt CoPilot Live Scandinavia, der scorede topkarakteren 5 stjerner og en bemærkning om at være et fund til prisen.
Som jeg også skrev i den anmeldelse, er navigationsprogrammer en kategori af programmer, der er meget omfattende rent funktionsmæssigt. Det gør det svært at komme ind på alle detaljer i en anmeldelse som denne.
Min anmeldelse bærer præg af, at programmet indledningsvis crashede en del og generelt virkede ufærdigt. Dette er blevet rettet med en ny version, men det er svært at komme tilbage på sporet, når man er efterladt med et dårligt første indtryk.
En af de vigtigste ting ved navigationsprogrammer er, udover at de kan finde vej selvfølgelig, at de er overskuelige og nemme at finde rund i. Fælles for vel samtlige navigationsprogrammer på iPhonen er, at de ikke bruger iPhonens normale brugerinterface, men holder fast i det, det pågældende firma benytter på deres dedikere enheder. Fordelen er, at brugere at det samme firmas dedikerede enheder, med det samme føler sig hjemme. Ulempen er, at alle andre skal starte helt fra bunden. Hvis du iPhonens standard-interface blev brugt, var man ikke helt på bar bund og kunne koncentrere sig om indholdet i stedet for formen. Sådan skal det ikke være og derfor kommer designet helt naturligt i fokus. Lad mig sige det med det samme, Ndrive faldt aldrig rigtig i min smag. Det er lidt svært at forklare præcis hvorfor, det er mere en fornemmelse af, at der er et eller andet der ikke er som det skal være. Præcis som man nogengange uden at kunne forklare hvorfor, er overbevist om at noget er helt rigtigt. Det er en mavefølelse.
Navigationen i menuerne sker via store knapper, som gør det nemt, men langt fra altid hurtigt at finde rundt i programmet. Knapper er selvfølgelig store, så de kan betjenes sikkert under kørslen, men til gengæld gør det, at man skal igennem ret mange menuer og undermenuer før man kan træffe sit valg.
Navigeringen starter med at man indtaster det sted man vil hen. Det kan ske via indtastning af adresse, via koordinater, POI tidligere indtastede adresser favoritter etc. Når det er gjort kommer der en fin oversigt, men hvor lagt der er, og hvor lang tid det tager. Dette fungerer upåklageligt og ligetil. Dog er dette et rigtigt godt eksempel på, hvor brugerinterfacet halter gevaldigt. Hvorfor ikke bruge Apples udmærkede indbyggede standardtastatur, i stedet for at opfinde sit eget, der på alle områder er meget dårligere, er uden de danske tegn etc.
Efter at have fundet det sted man vil hen, kommer man til selve navigationsskærmen. Den viser selvfølgelig selve kortet. Ruten man skal køre og ens egen position er tydeligt markeret på kortet. Det understøtter de normale finger “gestures”, såsom zoom og rotation. Under kortet er der to linier med information;afstand og tid til mål, hastighed, klokken, kørselsvejledning etc. Der er ikke umiddelbart mulighed for at ændre hvilke informationer man vil have vist. Umiddelbart lader kortet en del tilbage sammenlignet med andre ligende programmer.
I venstre side af skærmen er der for eksempel en form for grøn kugle, der ligner en “slider”, man kan hive i eller en eller anden markør der skal bevæge sig og signalere et eller andet. Jeg er dog helt på bar bund da jeg ikke kan gennemskue hvad den skal bruges til. Men et eller andet er det givetvis, da den optager en ret stort del af skærmarealet. Dette er et eksempel på, at tingene ikke fungerer 100% logiske. Et andet eksempel er, at hvis man kommer til at røre selve kortet, kommer der en undermenu op, som man ikke kan lukke igen. Man kan kun vente på, at den forsvinder af sig selv efter 2-3 sekunder. Igen er der givetvis en god forklaring, jeg forstår det bare ikke.
Programmet har indbygget en live trafik-tjeneste, som jeg ikke på nuværende tidspunkt har kunne få til at virke, da den melder om “HTTP fejl”, hvad det så dækker over.
Konklusion
Isoleret set er Ndrive et udemærket program. Det får dig fra A til B, hvilket er det primære. Funktionerne er også fine og mange. Prisen er også fornuftig (i hvert fald lige nu) sammenlignet med mange andre. Alligevel står man tilbage med en lidt flad fornemmelse i maven: Det er set bedre før.
Jeg tror Ndrive er tænkt som et billigt alternativ til TomTom og Navigon, hvor man til en god pris får et lidt skrabet navigations-program. Et discount-program kan man nok godt tillade sig at kalde det. Men altså discount i den bedste forstand, hvor man får meget for pengene. De fleste ved, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet, og får man noget billigt, er man villig til at acceptere, at det ikke er 100% i orden. Det er egentligt godt tænkt af udviklerene, for sammenlignet med TomTom, der koster mere end det dobbelte, er NDrive ikke så ringe endda og faktisk et godt bud. 255 kr er ikke mange basseøre for et rigtigt turn-by-turn navigationsprogram.
Problemet for Ndrive er, at CoPilot Live Scandinavia faktisk koster stort set det samme og er mere gennemført. I den kontekst er det svært at anbefale Ndrive. Nu er prisen, der skulle være den afgørende faktor i valget af navigationsprogram, pludselig ikke i Ndrives favør længere. Der er simpelthen for mange mangler.
Jeg skal jo komme med en vurdering og den ender på 3 stjerner, da der trods de gode intentioner alt er for mange mangler, som andre programmer vel og mærke har inkluderet.
Programmet er testet på iPhone 3GS, 32GB. med OS 3.1
Galleri
Nu får vi bedre mobildækning
Fart hen over skrivebordet
Nu åbner Sonosguide.dk
Populær iPhone-app har kopieret alle dine kontakter.
Se Paul McCartney-koncert direkte med Apple TV
Apple leder efter udviklere til iPad 3-event
iPad 3-event i starten af marts?
Fotos af bagsiden til iPad 3 tyder på større batteri
Indviklet fodring af festlige pingviner
iPads på menuen
Tips: Flere muligheder for at ændre størrelsen på et vindue
FBI frigiver baggrundstjek på Steve Jobs fra 1991
Lion-gendannelse flere Mac’s
Apple snart klar med ny effektiv Macroscalar-processorteknologi?
Nye pegeikoner kan være hint om Mac’s med Retinaskærm
Rygterne om Apple fjernsyn tager til
Genius-funktion er kommet til Apple TV
Munster: Apple er i dialog med producenter af TV-komponenter
Spar 300 kroner på en Apple TV i Fona
Knud
Hej Martin.
Jeg skal ikke kommentere programmets eventuelle fortræffeligheder – eller det modsatte.
Jeg vil bare fortælle at det er en lidt mærkelig følelse at bo i Frankrig, og så se dette billede af Bråde tone frem på skærmen!
Jeg er født og opvokset 1 cm skråt til venstre for positions pilen!
Mærkelig fornemmelse!
Tak for en god website!
Venlig hilsen,
Knud Rasmussen
22. november 2009 @ 23:14
Christian
@Knud
På det nederste eller øverste kort?
23. november 2009 @ 00:12