iRepair

Anmeldelse: Period & Fertility Calendar

Kategori: Sundhed & Fitness
Version: 1.2
Størrelse: 0,3 MB
Pris: 6 kr.
Fås gennem: App Store
Karakter

Introduktion

Period & Fertility Calendar er et engelsksproget program, hvor man ved hjælp af sin iPhone kan holde styr på sin menstruation.

Programmet indeholder tre hovedfunktioner: Kalender, Profiler og F.A.Q. Under Kalender ses en månedsoversigt over den nuværende måned. Først bliver man bedt om at taste første dag for sin sidste menstruation ind. Herefter ses de kommende forventede menstruationer i de følgende måneder. Man kan ved hjælp af pile øverst gå til og fra forrige og kommende måneder.

Under kalenderen ses ni forskellige ikoner, der indsat i kalenderen symboliserer hvornår man har menstruation, hvornår man er fertil, hvornår man har ægløsning, hvornår man har samleje, hvis der er noter tilføjet, hvis der er symptomer tilføjet den pågældende dag, samt smileys for hvordan humøret er den pågældende dag. De første fire ting bliver automatisk genereret, de andre kan man selv tilføje ved at trykke sig ind på “sin cyklus” ved et tryk på den enkelte dag.

Under profiler, kan man vælge at bruge en kode, og man kan tilføje/slette brugere. Den enkelte bruger kan her regulere på antal dage mellem mellem menstruationerne eller lade programmet lave et gennemsnit udfra tidligere menstruationer. Ligeledes kan man anføre antal dage med menstruation.
Under F.A.Q findes fem hovedkategorier af spørgsmål, der hver især indeholder flere spørgsmål og svar angående menstruation.

Konklusion

Kalenderdelen i dette program er sådan set fin nok, trods det meget tøsede udseende.

Det er fint (og vel egentlig en selvfølgelighed, da vi ikke er ens), at man kan anføre antal dage mellem menstruationer samt antal blødningsdage. At man kan nedfælde noter og markere om man har haft symptomer er også fint, hvis man har brug for det.

En ting der undrer mig er, at man kan være flere brugere. Er det for at man kan holde øje med vendindernes cyklus, eller er det for at man kan være flere brugere i samme husstand, mor og datter for eksempel? Det virker lidt sært på mig, må jeg indrømme. Man kan selvfølgelig gøre brug af adgangskode.

Afsnittet med F.A.Q. er ligeledes mest for de unge piger, der ikke har nogen erfaring. Det er fint, at man kan finde svar på flere af de spørgsmål, som måtte trænge sig på, når man får sin første menstruation. For en garvet kvinde er denne del af programmet dog ligegyldigt.

Generelt set synes jeg, at programmet primært henvender sig til unge piger. Det hele er meget lyserødt og piget – lidt for piget til en garvet kvinde. Jeg ville for eksempel gerne være foruden smileys om humøret og flere af de andre funktioner, som for mig er unødvendige.
Programmet er fint til målgruppen, de unge piger, men favner ikke bredt nok til også at appellere til de garvede kvinder.

Tre stjerner.

Skrevet af Tine, 22/03 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").