Anmeldelse: Quiztime: Danske Klassikere
Quiztime er et dansk quizprogram med 750 spørgsmål og dertilhørende svar på dansk. Som titlen antyder, omhandler spørgsmålene danske anliggender. Quiztime er til folk der godt kan lide at quizze, og man kan quizze for sig selv eller med andre. Ikke mindst er det fint af have med på rejsen.
Når man tænder programmet toner det første spørgsmål frem på skærmen. Der er tre svarmuligheder, og man skal kun vælge ét af dem. Man trykker på skærmen på det svar, som man mener er korrekt, hvorefter bedømmelsen popper op. Rigtigt eller forkert, så får man altid et uddybende svar på spørgsmålet, så man ikke sidder tilbage med flere tillægsspørgsmål. Man går videre til næste spørgsmål ved, lidt alternativt, at bladre oppefra og ned.
Programmet er simpelt og sværhedsgraden er rimelig for de fleste voksne mennesker og spørgsmålene omhandler forskellige emner så som møbeldesignere, tøjdesignere, litteratur, film, musik, geografi, historie, sport, nordisk mytologi, natur, de kongelige med mere. Sideløbende med spørgsmål og svar, kan man følge med i hvor mange spørgsmål, som man har svaret på, samt hvor mange point man har opnået. Et rigtigt svar giver ti point og der trækkes fem point fra, når man svarer forkert.
Umiddelbart glædes jeg over dette program, som jeg synes er en rigtig god idé. Men da jeg var nået ca. 20 spørgsmål igennem begyndte de at minde om tidligere spørgsmål, set på den måde, at spørgsmålet omhandlede det samme som et tidligere spørgsmål, blot med en anden vinkel. Det kan man så enten se som et irritationsmoment eller kontrollere om man kan huske, hvad man har fået af vide i tidligere svar.
Mit 51. spørgsmål viste sig at være det samme som det første, hvorefter spørgsmålene gik igen i selvsamme rækkefølge, og dette viste sig at køre i ring. Man skal tilsyneladende slukke programmet og tænde det igen, for at få 50 nye spørgsmål. Ikke helt smidigt. Alligevel går nogle af spørgsmålene fra den tidligere omgang igen i anden omgang. Desuden er nogle af spørgsmålene eller svarmulighederne så lange, at man ikke får hele teksten med, og må derfor nøjes med en uafsluttet sætning. Ikke helt checket. De tre ting trækker ned, i det ellers så udmærkede program.
Quiztime er et godt initiativ, som jeg godt kunne tænke mig, at der blev arbejdet lidt videre på.
Hvad vi kan lide: Ideen, de gennemarbejdede svar, samt at det er på dansk og omhandler ting, som man kender til.
Hvad vi ikke kan lide: At man skal starte på ny for at få mere end 50 spørgsmål, samt gentagelserne i de omformulerede spørgsmål.
Købe eller ikke købe: Ja, jeg synes godt at man kan købe det, til trods for fejl og usmidighed.
|
Navn: Quiztime: Danske Klassikere Udvikler: Søren Christian Bøjer Version: 1.1 Pris: 6 kr. Link til App Store: Quiztime: Danske Klassikere iPhoneguides bedømmelse: 3/5 ![]() ![]() ![]() ![]()
|


Apple tester iPhones med større skærmhøjde
Kinesisk taxi er det rene vanvid
Tirsdags-tip: Vis kildekode på iOS-enhederne
Virksomhed skifter til iPhonen pga. bedre sikkerhed
Nu kan du redde et still-billede ud af videooptagelsen
Hjælp en stakkels fugl i dens flugt mod friheden i dette hæsblæsende spil
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Foxconn opfører ny Apple-fabrik til 1,2 mia. kroner
15,4″ retina-skærm allerede i produktion
Jailbreak til Apple TV version 5.0.1 klar
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Mathies
Kommentart… Heh…
Nå, on topic… Ideen er jo egentligt rigtig god, og der må vel være et marked for quiz programmer, især hvis de også er optimeret til iPad… Der passer de vel egentligt ret godt til…
15. juli 2010 @ 17:55
jesper juncher
Når man kigger denne apps igennem på sin Iphone er der vist et eksempel på “hvem spiller den altzheimer ramte læge i serien SOMMER”
Svaret gives som Jesper Langballe.
Så vidt jeg ved er Jesper Langballe pastor emeritus samt medlem af folketinget.
Det rigtige svar må dog være “Jesper Langberg” som jo er skuespiller.
Det må dog være nok til at vælge programmet fra
26. juli 2010 @ 20:00
Søren Christian Bøjer
Tak for anmeldelsen af Danske Klassikere, som svarer godt til de tilbagemeldinger, vi har fået fra vores brugere.
Det gjorde, at vi fx efterfølgende kunne ændre på applikationen, så alle spørgsmål kunne quizzes igennem i samme spil. I første version læste vi 50 spørgsmål ind i hukommelsen, med den tiltro at man var på farten og kun havde tid til det. Det var dumt tænkt
Heldigvis ønskede folk at quizze mere.
Dernæst var der oplevelse af at få de samme spørgsmål igen, hovedsageligt fordi man kunne få samme spørgsmål igen næste gang man spillede fordi vi bare blandede alle spørgsmål som i et kortspil. Det var også fejlagtigt tænkt.
Sidst men ikke mindst har vi rettet vores spørgsmål til, fx den uheldige forveksling af en politiker og en skuespiller – det må ikke ske, men som man nok kan læse af teksten er vi ikke fejlfri. Men vi vil gerne være det.
Der er sikkert flere forbedringer, som venter på at blive opdaget. Så anmeld gerne vores opdaterede quiz, som har en tilrettet spilform med bl.a. Gamecenter.
Med venlig hilsen
QuizTime Teamet
3. december 2010 @ 08:03