Anmeldelse: Whos is Hot?
| Kategori: | Vejr | |
| Version: | 1.1 | |
| Størrelse: | 2.8 MB | |
| Pris: | Gratis | |
| Fås gennem: | App Store | |
| Karakter: |
Introduktion
“Who is hot?” er et program der viser hvordan vejret hos de personer man har i sin adressebog. Man kan altså på en gang få et overblik over hvordan vejret er hos alle ens kontakter – dog kun dem man har adressen på – i teorien i hvert fald, men det vender vi tilbage til.
Oversigten
Når man starter programmet finder man en liste over de af ens kontakter man har noteret med adresse. Ved at trykke på kontakten, kommer man til de sædvanlige information man har noteret i adressebogen. Det interessante er, at programmer har kontakt til en vejr-server, således at man på oversigten kan se hvordan vejret er hos ens kontakter og hvad temperaturen er (se billede 1 i galleriet). Der kommer kort sagt et lille ikon frem til højre for kontaktens navn, se billedet til højre. Man kan vælge at sortere efter navn eller temperatur. Ydermere er baggrunden farvet så jo varmere det er desto røde er den. Hvis man trykker på det lille i, nederst i højre hjørne, kommer man til indstillingerne (se billede 2 i galleriet), hvor kan man vælge om temperaturen skal vises i fahrenheit eller celcius og om der skal afspilles lyd. Lyd i et vejr program? Ja, når man trykker på en kontakt fortæller en stemme om det er koldt eller varmt.
Vejroplysningen
Trykker man på det lille vejr-ikon ud for en kontakt kommer man til en vejroversigt og udsigt for der hvor vedkommende bor. Dette er ret detaljeret med temperatur, vind, barometertryk, sigtbarhed, sky-info osv. Neden under dette er der et radarbilede der viser nedbør og helt nederst er der en 7-dages udsigt (se billede 3-5 i galeriet). Reelt er denne oversigt dog blot en hjemmeside der indlæses med informationer for det valgte sted. Det betyder så også, at programmet ikke tager hensyn til, om du har valgt at vise temperaturen i F eller C. Alle enheder vises med amerikanske og europæiske sandarder, hvilket ikke just øger overblikket.
Konklusion
Alt sammen meget godt, men… Problemet er, at det ikke virker i Danmark. Af de kontakter jeg har i min adressebog, finder den vejroplysninger for den ene, nemlig min far. Han bor på Sydsjælland, men programmet viser vejrudsigten for en by i staten Maine i USA. Ikke videre brugbart, selvom det selvfølgelig kan give stof til en interessant samtale om hvorfor mon det er tåget om 8 grader hos ham (ifølge Who is hot?), når nu solen skinner og der er 25 grader hos mig.
Problemet ligger selvfølgelig i, at programmet kun kan håndtere amerikanske adresser, og at der en gang i mellem er en dansk adresse den forveksler med en amerikansk og derfor kommer med en vejrmelding derfra. Det er ret ærgeligt, for Weather Underground som leverer vejrdata (og har lavet programmet) har også ret præcise meldinger og udsigter for mange danske steder. Så det er ikke der problemet ligger.
Programmet er egentlig ganske godt tænkt, og kunne faktisk være ret brugbart, men i den nuværende udgave er det ikke pengene værd – og det er sandelig et problem når det er gratis. Programmet kan derfor ikke anbefales på nogen som helst måde. Bundkarakter og 1 stjerne herfra.
Galleri
Hold styr på invitationer og arrangementer med enkel app
Samsungs værdi falder 60 milliarder efter Apple-rygte
Apple-patent: Fjernbetjening til bilen
Nye funktioner til iCloud afsløret
Det kommer til at gøre ondt, men kan du klare det?
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Post-apokalyptisk spil spår om affald, som omdannes til destruktive monstre.
iPad mini kommer til at koste under det halve af den nuværende iPad
Alle detaljer om ny MacBook afsløret
Ashton Kutcher i Jobs’ signaturbeklædning
Wozniak: Apple blive aldrig uncool
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Opdatering til Apple TV giver preview i HD