Mor, der findes altså feer. Se selv!

Få en verden af feer hjem i pigeværelset med denne app, hvor forøget virkelighed i 3D får feerne til at virke helt livagtige. Man kan kommunikere med feerne og få dem til at smile.

Fairy Magic er et spil, eller snarere en oplevelse, der primært henvender sig til dem, der holder af feer. Appen bruger forøget virkelighed i 3D, så det via kameraet ser ud som om, at der virkeligt flyver feer rundt omkring i ens stue.

Appen går ud på, at man skal fange nogle af de feer, som flyver omkring, hvor man nu retter kameraet hen. Om man befinder sig hjemme i stuen eller ude i skoven, så vil man se feerne flyve omkring. Når man efter anvisningerne har fanget en fe, kan man prøve at kommunikere med den. Ved at trykke på skærmen omkring feen, kan man få farvede pletter frem, som også afgiver lyde. Dem kan man få feen til at kigge efter og reagere på. På et tidspunkt vil nogle af feerne også forsøge at få én til at gengive hendes navn. Det gør man så via tonerne på farveprikkerne på skærmen. Man kan fange flere forskellige feer og tage billeder af dem. Hver gang man fanger en fe, får man en puslespilsbrik, så man til sidst får udfyldt alle puslespillene, som man kan se, når man lægger enheden fladt ned.

Der kommer ofte bokse frem, hvor der på engelsk står, hvad man kan gøre, for at få kontakt med feerne. Det er sjovt fundet på, og vil sikkert også vække glæde hos mange piger, selvom appen er lidt begrænset i mulighederne.

Fairy Magic er iOS-universel, koster 6 kroner, og kan hentes i App Store (link)

Skrevet af Tine, 20/08 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").