Sørg for at spotte de ulovlige genstande i røntgen-scanneren

Nu kan man få lov til at sidde ved røntgen-scanneren i forskellige lufthavne, og kigge folks bagage igennem, for at tjekke dem for ulovlige genstande, ganske som i den virkelige verden.

Airport Scanner er et spil, hvor man får lov til at være lufthavnspersonale, og blandt andet kontrollere folks bagage i røntgen-scanneren. I det hele taget står man for, at holde styr på de rejsende både før og efter at deres bagage er blevet scannet, og at sørge for, at flyet ikke bliver forsinket på grund af de rejsende.

Først og fremmest skal man sortere i køen af de rejsende, så rejsende på førsteklasse og flypersonalet står forrest i køen og de andre rejsende bagved. Ved selve scanningen af bagagen skal man kigge efter ulovlige elementer, som efter de gældende regler (også i den virkelige verden) ikke må være i de rejsendes bagage. Finder man noget ulovligt, vil den pågældende ejermand af bagagen blive ført væk af sikkerhedspersonalet, og den ulovlige genstand konfiskeret.

Er man ikke god nok til at spotte de ulovlige genstande i scanneren, og derved lader fire ulovlige genstande passere, ender flyet med at blive forsinket, og man taber spillet. Man vil dog modtage en x-ray-mønt for hver gang man konfiskerer en ulovlig genstand, og disse mønter kan bruges til at købe opgraderinger af scanneren, som så bliver bedre til at scanne, så man undgår at overse de ulovlige ting. Til slut i hver bane kan man, i bedste amerikanske stil, bestemme hvor hårdt lovbryderen skal straffes. Dette får man også flere x-ray-mønter for.

Det går lidt stærkt og spillet bliver sværere og sværere efterhånden, så man skal være vågen og ikke sove ved scanneren.

Airport Scanner er iOS-universel, koster 6 kroner og kan hentes i App Store (link)

Skrevet af Tine, 09/05 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").