Nyt tiltag på iPhoneguide: Blogs

iPhoneguide lancerer en ny blogsektion, hvor interesserede læsere kan få deres egen blok eller skrive et indlæg til gæsteblokken.

Vi udvikler konstamt her på iPhoneguide – og de to søster sider iPadguide og iMacguide i øvrigt. I dag lancerer vi et nyt tiltag, som vi håber, at der vil blive taget godt imod. Det er en ny blog-sektion på iPhoneguide.

Tidlige har der været en enkelt gæsteblog i ny og næ, men de er bare gledet ind i den almindelige nyhedsstrøm. Det laver vi om på nu, men den nye sektion. Vi samler alle blogindlæg et sted og giver samtidig mulighed for at interesserede læsere, kan få deres egen blog her på siden – inden for rimelighedens grænser selvfølgelig. Det kan enten være som en fast tilbagevendende ting, i såfald får man sin egen kategori, eller som et enkeltstående indlæg, der ryger i gæsteblokken.

For at gå foran med et godt eksempel, starter vi selv med iPhoneguide-bloggen. Her vil formålet være, at skrive om alt det, der er relateret til selve iPhoneguide.dk. Her vil vi komme med oplæg til ændringer af designet, høre læsernes ønsker og i det hele taget komme med information om selve siden. Kort og godt en blog der handler om iPhoneguide og hvordan siden bliver endnu bedre.

Er der læsere, der ønsker at skrive en blog kan de henvende sig til martin@iphoneguide.dk. Der er som sådan ingen krav til, hvad der må skrives om, så længe det er bare nogenlunde relevant for emnet her på siden. Derudover er det ufravigeligt krav, at man faktisk er i stand til at skrive på et niveau, så andre gider læse det, man skriver. Man skal for så vidt muligt blogge under sit rigtige navn og ikke et alias. Indlæg skal for så vidt muligt ledsages af et billede på 480×270 pixels.

Ønsker man at skrive et enkelt indlæg, så kan man bare sende det til ovenstående mailadresse. Har man en mere fast blog i tankerne, så finder vi ud af i fælleskab, hvordan det skal køre.

Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere, at alle indlæg vil blive bragt. Redaktionen vil altid vurdere om et givent uopfordret indlæg passer ind, er skrevet godt nok etc.

Vi håber, at folk vil bakke op om initiativet og har nogle gode indlæg i ærmet. JEg glæder mig i hvert fald til at læse, hvad der måtte dukke op.

Du finder den nye sektion på iPhoneguide.dk/blogs, men indholdet er selvfølgelig lidt sparsomt her i starten. Lad os få lavet om på det, kære læsere.

Skrevet af Martin Wolsing, 11/04 2011
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Michael Krogh

     

    Lyder rigtig spændende Martin og jeg sidder da bestemt og overvejer om det er noget for mig. Så bliver man jo nødt til at have en holdning til visse ting vedr. Apple og deres produkter(går ikke ud fra det er Android/google der skal blogges om ;-) ), Som jo sikkert kunne give en et los i røven en gang imellem. Man har efterhånden for vane bare at sluge alt hvad Jobs/apple lancere af ting :-/

    11. april 2011 @ 14:37

  •  

    Vil man blogge om Android så gør man bare det – så længe det er relateret til iPhonen, er det fint nok.

    Man kunne da sagtens få en god blog ud af dette emne, specielt hvis det bliver grebet an med et glimt i øjet og det ikke kun handler om at svinde nogen eller noget til.

    Mit forbillede for dette nye tiltag er de blogs der er på v2.dk og ing.dk, hvor det fungerer rigtigt godt og giver læserne mulighed for at starte en debat eller sætte fokus på nogle nyheder eller emner, som ikke normalt kommer frem i lyset.

    11. april 2011 @ 18:07

  • hellum

     

    Jeg skal nok lige forstå det rigtigt, for at få sin tekst lagt op på siden her, så skal man skrive et word-dokument og derefter maile det til dig, du vil så uploade indholdet til en blog? Eller er der en blog-funktion indbygget på siden her, jeg har ledt lidt, men uden held so far…

    11. april 2011 @ 18:14

  • Michael Krogh

     

    he he +1 til Hellum – Hvordan foregår det lige ;-)

    11. april 2011 @ 18:33

  •  

    @hellum

    iPhoneguide kører på WordPress-platformen, så der er en blog-funktion indbygget. Faktisk er der ikke andet. ;-)

    Men det foregår ved at man sender mig indlæget som ren tekst, hvorefter, jeg lægger det op på siden. Har man en fast blog, kan man godt få direkte adgang til backend af systemet, når man har vist, at man er seriøs.

    Man behøver absolut heller ikke have en holdning for at skrive en blog. Man kunne fx. blogge om noget at det man finder interessant og gerne vil dele med andre. Det kunne brætspil på iPhonen, musik, iPhonen som arbejdsredskab etc. Det nye blog tiltag er lavet for at give læsere med en stor viden om noget mulighed for at dele det med andre.

    11. april 2011 @ 18:46

  • sas

     

    hey er der nogen der kan hjælpe mig med at få facetime til at virke på min iphone 4 den bliver ved med at skrive ” venter på aktivering “

    10. november 2011 @ 00:03

  • webtraffic

     

    Det er sådan en stor ressource, du leverer, og du giver det væk gratis. Jeg nyder at se hjemmesider, der forstår værdien af ​​at yde en førsteklasses ressource gratis. Jeg virkelig elskede at læse dine indlæg på iphoneguide.dk Tak!

    13. maj 2012 @ 17:18

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").