iRepair

iQ: Årets App er Geocaching

242503_3Godt nytår alle mand og vel mødt. Jeg har været lidt fraværende rent fysisk her fra siden henover jul og nytår, men nu er ferien er forbi, er jeg på banen igen.

Jeg vil starte året med at komme med mit bud på årets App.

Efter min mening er det programmet Geocaching. Jeg synes at det er supergodt fundet på. Vi har haft mange gode ture i skoven på jagt efter skatte. Programmet er ikke blot anvendeligt for den enkelte bruger, men kan involvere hele familien eller vennerne om man vil. Det er en rigtig god måde at få en, for børnene måske lidt “kedelig”, skovtur til at synes mere spændende. Ligeledes kan en tur til hovedstaden forekomme mere interessant for poderne med en skattejagt i sigte. Specielt de skattejagter hvor der er små ting og sager i “skattekisterne”, som man kan bytte ud med en medbragt “skat”, er rigtigt gode hvis man vil involvere børn. Så det er en god idé at huske altid at have små “skatte” i lommerne, hvis man skulle støde på en “skat” på sin vej. Og her er det jo så nemt, for man har jo oftest sin iPhone med sig, så det kræver ingen større planlægning. Man kan altid lige checke om der skulle være en “skat” i nærheden, hvis man vel at mærke har tid til at lave en afstikker. På den måde bliver tilværelsen måske en tand mere spændende og eventyrlig…

Så er der også det aspekt, at det er en interaktiv leg. Det gør det lige lidt sjovere, synes jeg, at man er mange om “skattejagten”. Og har man mod på det, ja, så er det bare med at komme igang med selv at gemme “skatte”, så vi andre kan gå på jagt efter dem.

Programmet har jo et stort potentiale for mere eller mindre eventyrlige “skattejagter”, ved at man pynter på jagten med en god historie. For eksempel kunne der være en version for de kulturelle, hvor man skulle finde frem til næste “skat” ved hjælp af historiske hits. Eller hvis der kommer et konkurrenceaspekt ind over (hvis ikke der er det allerede). Vi er da stødt på, at folk har fået lavet specielle stempler (“Fundet”), til at markere deres fund i den lille bog, der oftest findes i “skattekisterne”. Imponerende. Så der er da nogle, som går op i det med liv og sjæl. Jeg har da også hørt at der er nogle, der er hard core geocachere, som rejser land og rige rundt, for at finde alle de skatte de kan. Men man kan altså også lave den mere tilbagelænede model, hvor man tager på mindre ture i lokalområdet i ny og næ. Dertil kan man så, hvis man alligevel skal på ferie, undersøge om der skulle være nogle “skatte” i nærheden af feriemålet. Man kunne måske til en afveksling lade forekomsten af “skatte” afgøre hvor ferien går hen. Det var da en ny indgangsvinkel til feriemålet.

Så hvis du ikke allerede har dette program, synes jeg bestemt at det er anskaffelsesværdigt. Godt nok er det noget dyrere end de fleste andre programmer med sin pris på 59 kr, men hvis man synes at det kan erstatte en tur i eksempelvis Tivoli, ja så er det jo tjent hjem. Og så kan man jo bruge programmet ubegrænset. Så fat din iPhone og begiv dig ud på “skattejagt”, og tag gerne børnene med, hvis du er indehaver at sådan nogle.

Programmet findes også i en gratis udgave. red.

Skrevet af Tine, 12/01 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    Har prøvet Geocaching rigtig mange gange, men har aldrig brugt iPhonen til det, har kun brugt en “gammeldags” håndholdt GPS :P
    Men det er helt sikkert et at de programmer jeg skal prøve når vejret bliver lidt varmere xD

    Thumb up 0

    12. januar 2010 @ 12:50

  • aloC

     

    Der ligger et par micro-caches tæt på hvor jeg bor som jeg simpelthen ikke kan finde – har prøvet af flere omgange. Det piner mig at vide at de er så tæt på og jeg så alligevel ikke kan finde dem :)

    Thumb up 0

    12. januar 2010 @ 13:07

  • Malte

     

    Jeg kan også varmt anbefale programmet.
    Især hvis man har en 3Gs’er med indbygget kompas, som programmet ganske fornuftigt gør brug af :)

    junior på 3 elsker at komme på skattejagt med farmand, også selvom vi ikke altid kan ‘bytte’ legetøj…

    Thumb up 0

    12. januar 2010 @ 14:03

  • hugox

     

    Ja det er et genialt program, men skal man finde mange “skatte” er iphone ikke ideel, da den bruger en del af batteriet, så da vi blev bidt af geocaching købte vi en håndholdt garmin GPS

    Thumb up 0

    12. januar 2010 @ 21:02

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").