iQ: Under fremmede himmelstrøg
Så har jeg i vinterferien begivet mig afsted til et fremmed land med familien. Okay, fremmed og fremmed, det er måske en overdrivelse, da jeg har været der før, i selv samme by. Men det jeg prøver at skitsere er, at jeg befinder mig et sted, som jeg ikke kender som min egen bukselomme. Og her er det jo så, at der er en del hjælp at hente i en iPhone.
Hvis man, som mig, vil undgå at se alt for turistagtig ud, og ikke har lyst til at stå og blafre med et kort, der ikke makker ret, så kan man glæde sig over den mere elegante model der findes i en iPhone. Programmet Kort, giver én mulighed for, i ro og mag studere området, og pejle sig ind på, hvor man er eller hvor man skal hen. Når man står dér med sin iPhone i hånden, er der jo ingen der kan se på én at man er helt lost, det ser blot ud som om, at man står og læser SMS’er eller andet…ja, sådan næsten da. Men det vigtigste er, at man ved hjælp af sin iPhone nemt kan orientere sig et uvant sted.
Jeg stod for eksempel i den situation, at jeg gerne ville besøge en café, som jeg havde har været på før, men som jeg ikke lige kunne huske hvor lå. Så var det bare så rart, at jeg blot skulle taste den pågældende cafés navn ind (hvilket selvfølgelig forudsætter, at man kan huske caféens navn), hvorefter stedets placering blev vist på et kort på skærmen. Jeg kunne også få informationer om caféen samt dagens menukort. Sådan kan man altså få en ferie til at glide lidt lettere, og for eksempel undgå at havne i en diskussion om, hvorvidt caféen lå i den ene eller den anden retning. Man kunne også forstille sig, at man har brug for at finde et apotek, for at købe vabelplaster til sine fødder, efter at have trasket rundt i byen en hel dag. Også her kan man glædes over at iPhonen kan være behjælpelig og endda viser det nærmeste apotek, samt den korteste vej derhen, alt efter om man er til fods, i bil eller med offentlige transportmidler.
Når man er flere sammen, er det blot en god idé, at det er den person med den bedste orienteringssans, der fører an ellers havner man måske alligevel i diskussioner om kortlæsningsevner og retningssans.
Jeg synes i hvert fald, at det er super rart at have så mange funktioner i ét og samme apparat. Man behøver ikke at købe et kort eller at slæbe rundt på det for den sags skyld, man kan til hver en tid finde de informationer man har brug for på sin iPhone. Og nu man er i gang, så kan man jo lige checke, om der skulle være nogle skatte fra geocaching i nærheden…
Nordic Game Awards i Malmø
gTar: Digital guitar med indbygget iPhone
Forlængede frontpaneler til kommende iPod touch lækket
Apple tester iPhones med større skærmhøjde
Kinesisk taxi er det rene vanvid
Hjælp en stakkels fugl i dens flugt mod friheden i dette hæsblæsende spil
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Ren science fiction: Styr Mac’en med håndbevægelser i luften
Foxconn opfører ny Apple-fabrik til 1,2 mia. kroner
Jailbreak til Apple TV version 5.0.1 klar
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Flemming
Det værste er den tossedyre mobildata pris i udlandet
6. marts 2010 @ 22:46
jonaskp
Ja, kunne være fint lige at nævne om du er kommet uden om den ved at bruge åbne WiFi hotspots, havde cachet kortet hjemmefra (men så kan man nok ikke søge cafe og slet ikke åbne deres hjemmeside), om du har fundet en udbyder med en fantastisk lav datapris i udlandet eller noget helt fjerde.
Eller hvordan forbruget har været og hvad det har kostet hvis du hos din udbyder kan se det.
Jeg synes selv at iPhone ville være fantastisk at have med i udlandet, hvis ikke det netop var for den høje datapris.
6. marts 2010 @ 23:35
Mads Dørup
tl;dr
[brok over roaming priser]
7. marts 2010 @ 13:18
Torben
Hvilke programmer bruger du/ i??
7. marts 2010 @ 16:27
Gustav
@Torben
Jeg kan varmt anbefale offmaps, hvor i du kan downloade mappen.
7. marts 2010 @ 18:14
Tine
@jonaskp
Jeg brugte 3′s net og jeg befandt mig i Sverige, som er inkluderet i det danske abonnement. Da jeg jo er lidt af en grønskolling indenfor faget, var jeg måske lidt for hurtig til at få det til at lyde som om, at det kunne bruges overalt uden større omkostninger. Det beklager jeg.
8. marts 2010 @ 11:41
Russer
Politikens Turen Går Til apps kan også anbefales. Jeg har hentet Turen Går Til Copenhagen, bare fordi den var gratis – og fungerer apps’ene for de andre europæiske byer lige så godt, vil jeg bestemt sige at det er pengene værd at hente sådan en, når man skal ud og være turist.
10. marts 2010 @ 19:16
Carsten kj
Jeg har det lige modsat. TGT er ikke pengene værd – heller ikke selv om de var gratis. Magen til makværk skal man lede længe efter.
10. marts 2010 @ 19:57
Martin
Som en ren service er der flere holdninger til netop Turen går Til her: http://iphoneguide.dk/nyheder/politiken-klar-med-turen-gar-til-pa-iphonen/
Personligt er jeg tilbøjelig til at være enig med Carsten.
10. marts 2010 @ 19:58