iQ: Ups, jeg glemte kameraet
Ja, så sidder man i toget på vej til Sverige for at holde efterårsferie, og så slår tanken ned i én. Man har glemt kameraet. Det gik også lidt hurtigt med at lave den pakkeliste (endnu en liste, der blev griflet ned på papir). Men så dulmes panikken ved tanken om, at man jo har sin iPhone med. Pyha. Så kan ferien alligevel blive foreviget. For man kan faktisk godt forevige sin ferie med en iPhone. Under de rette forhold kan en iPhone tage rigtigt gode billeder. Billedet her til højre viser indgangen til Göteborgs Trädgårdsföreningen (botanisk have), der kan ses i stor størrelse ved at klikke i galleriet herunder, hvor der også er et par andre billeder.
Det er utroligt rart at have en iPhone med et udmærket kamera, så man ikke kommer hjem fra ferien uden billeder, hvis man skulle være så uheldig at have glemt det “rigtige” kamera.
Det er også rart i mange andre situationer: er man ude at gå og ser en sær bille eller en smuk blomst i grøftekanten, som man må hjem og finde ud af hvad hedder. Det kunne også være et festligt optog gennem byen, som man vil vise dem derhjemme. Børnene der laver sjov på vej hjem fra skole. En spektakulær anretning af mad på en restaurant. Ja, der er jo ingen grænser.
Som forholdsvis ny bruger af en iPhone, får jeg ind i mellem sådan en slags “aha-oplevelse”: “Nå ja, jeg kan jo bare tage et billede med min iPhone”, hvis jeg står i en eller anden situation, og ærgrer mig over, at jeg ikke lige har et kamera på mig. Men det har jeg jo så! I sådanne situationer, ville jeg aldrig have haft brugt min forhenværende telefon, Sony Ericsson T510. Kameraet i den, er så godt som ubrugeligt synes jeg. Så derfor skal man lige vænne sig til den nye verden af muligheder der åbner sig for én, når man får en iPhone.
Den nyeste iPhone 3GS kan endda lidt af hvert. Den har fokuseringsteknik samt video. Så jeg er lidt misundelig på min mands 3GS, når det kommer til fotografering, for ikke at tale om hvis der skal filmes. Der kommer min gamle version 2G jo desværre til kort. Så der har Apple gjort store fremskridt.
Dog savner jeg en rigtig “macro-funktion”. Når man sådan er vild med at tage billeder af ting tæt på, for rigtigt at få de fine detaljer med, så bliver man lidt “skuffet”. Det kan endnu ikke lade sig gøre med en iPhone. Jeg ser frem til en sådan funktion i fremtiden. (billede 3 af orkideen er nogenlunde det tætteste man kommer på nærbilleder).
Man må også leve uden en blitz indtil videre, så med mindre at man vil tage billeder i nattelivet, eller i mørket på “Universeum”, så er det faktisk nogle ret hæderlige fotos man får med en iPhone (se billede 4 af gobler).
En anden ting der er rigtig god ved at have en iPhone er, at man altid har sine billeder med sig. Nogen af dem i hvert tilfælde. Det er nok ikke så tit at man går rundt med digitalkameraet for ikke at tale om fotoalbummet på sig. Så mødes man eksempelvis med de gamle veninder i byen, ja, så kan man stolt vise poderne, manden eller kæledyret frem på ordentlig vis via sin iPhone, frem for de små gnidrede og forældede pasfotos fra pungen. Man skal jo så blot passe på ikke at trætte folk med at bladre hele billedgalleriet igennem…….
Galleri
Alle billederne er taget med en oprindelig iPhone 2G. De er oprindeligt i en opløsning på 1200×1600, men er skalleret ned her af praktiske grunde.
Pimp din iPhone med lysende kabel
Analytiker: iPhone 5 kommer til juni
Jagten på kvinden med dragetatoveringen
Apple overhaler LG og er nu verdens tredjestørste
Vinderen af januar måneds præmie er fundet
Avid Studio vil konkurrere med iMovie
Billeder viser iPad 3 med quad core processor og LTE-understøttelse
Puslespil i 3D
Forunderlige troldefortællinger
Opdatering til Final Cut Pro X
Apple ansætter John Browett som detailchef
Munster: Apple er i dialog med producenter af TV-komponenter
Spar 300 kroner på en Apple TV i Fona
Problemer med YouTubes-streaming
Patent: Apple TV skal kunne optage live TV
Anders
gør som min kone:
Bestilte en 3GS på vores fælles Visa/Dankort
19. oktober 2009 @ 22:06
Johnny
Billed 4…er det ikke noget undervands noget?
19. oktober 2009 @ 22:06
Patrick
Jeg ville nødig glemme mit spejlrefleks til fordel for min iPhone 3GS. Du har dog ret i, at den er god at have i hverdagen og især videodelen, er god synes jeg. Kvaliteten er altså utvivlsomt ikke særlig god og hvis du bare forstørrer billedet til en alm. 15,4″ skærm, går det jo helt galt.
19. oktober 2009 @ 22:19
Martin
Vi har jo tidligere flere gange været inde på iPhonens billedkvalitet. Min påstand er, at de bedste billeder er dem man tager – og ikke dem man kunne have taget med det rette udstyr. Komposition betyder meget, så en god fotograf kan tage fremragende billeder med iPhonen (og alle andre kameraer). Der hvor iPhonen kommer til kort er de hurtige billeder, der skal “dokumentere” en given situation. Fx. et billede under en fest.
Har man tid og ro og er lyset til det, er det i hvert fald ikke opløsningen der er begrænsende faktor.
19. oktober 2009 @ 22:31
Peter321
@Martin – Chase Jarvis er helt enig mig dig!
http://www.thebestcamera.com/
Masser af eksempler på spændende fotos taget med en iPhone (og hans program Best Camera).
Iøvrigt kan man sagtens tage Macro billeder med en iPhone – bare man har en 3GS’er – se f.eks. dette som jeg tog i sommer:
http://bestc.am/wa6W
19. oktober 2009 @ 22:42
C4D
#4 Uh ja festbilleder og natbilleder er ikke meget værd. Vil da lige dele et billede af Svendborg taget med 3GS og rettet lidt med en iPhone applikation:
http://static.c4d.dk/images/image_19102009_223456.png
19. oktober 2009 @ 22:44
Martin
Måske vi ligefrem skulle lave en sektion her på siden med iPhone-billeder?
20. oktober 2009 @ 08:34
Jan Jeppesen
Et foto galleri ville da være en sjov ting, det kunne være man kunne lære noget !
Og C4D, man venter jo bare på at der kommer et Märklin tog trillende
20. oktober 2009 @ 09:25
Kofoed
@Peter321: Helt enig med at man kan tage gode billeder og Som C. Jarvis siger: Det bedste kamera, er det du har med dig.
Bruger meget min iPhone til at tage billeder med og det er noget pjat at man ikke kan tage gode billeder med en iPhone…
Kan kun anbefale app’en: Best Camera, se evt. nogle pic som jeg har taget med min IPhone:
http://bestc.am/photographers/7872
@Martin: god ide med nogle iPhone billeder
20. oktober 2009 @ 14:23
Flemming
Lige et spørgsmål. Jeg har en 3gs, og de fleste billeder jeg tager er ikke ret gode (det skyldes jo nok fotografen). Hvordan sikre jeg mig at jeg får billedet ud af telefonen med flest mulig pixels?
20. oktober 2009 @ 17:04
Martin
@Flemming
Jeg har mac og bruger iPhoto eller Billedoverførsel: http://iphoneguide.dk/tips-tricks/tirsdags-tip-fa-adgang-til-iphonens-billeder-uden-at-bruge-iphoto/
Alternativt kan du sende dem via mail i fuld opløsning: http://iphoneguide.dk/tips-tricks/tirsdags-tip-send-billeder-i-fuld-storrelse-pa-3gs/
20. oktober 2009 @ 17:38
Tine
@Johnny
Jo, billede 4 er under vand. Men jeg har altså ikke stukket iPhonen under vand, der var glas i mellem goplerne og mig.
21. oktober 2009 @ 21:06
Peter321
@Kofoed fine billeder – man bliver jo lidt inspireret af Chase Jarvis ikk’?
Jeg er i hvert fald begyndt at se motiver mange flere steder end jeg har gjort før.
Flickr har også en gruppe for iPhone fotos: http://www.flickr.com/groups/takenwithiphone/
22. oktober 2009 @ 22:04
Kofoed
@Peter321 Ja jeg kan kun endnu engang være enig med dig
Ser også selv flere gode motiver, som jeg aldrig havde set før og lærer at lege med kameraet på mange forskellige måder. Øvelse gør mester som man siger, og da jeg altid har min mobil på mig, øver jeg mig jo
Du lærer også derved hvilke styrker og svagheder din iPhone har. Der er selvfølgelig mange ting en iPhone ikke kan og bruger da også mit Nikon D40 meget.
Nogle der har købt bogen af Chase Jarvis: “The Best Camera Is The One That’s With You”? Kunne være interessant at få lidt feedback fra jer derude.
Kan også anbefale “Fotobogen af Casper Tyberg” –> http://fotohuset.click.dk/_da-DK/Nyheder/Fotobogen
Er en stor bog med mange rigtige gode billeder i, desværre er den for stor at have i baglommen
23. oktober 2009 @ 11:15