iRepair

iQ: Zzzzzz…

Jeg ønsker mig en nænsom vækning om morgenen, men har endnu ikke fundet den rette løsning

Jeg er kommet sovende til mit arbejde den sidste uges tid…sådan da. Og det skal forstås således, at jeg har brugt flere nætter på det seneste, på at afprøve opvågningsprogrammer på min iPhone. Jeg har dog ikke fundet et program endnu, der har passet til mig og mine rytmer.

Indtil videre har jeg gjort brug af Apple eget program “Ur” til at vække mig om morgenen. Det har fungeret upåklageligt, som et almindeligt vækkeur. Nu har jeg så haft lyst til at prøve noget nyt. Jeg har prøvet mig frem med programmerne Sleep Cycle (se anmeldelse) og Wake-up (anmeldelse kommer snart), for at se om det kunne lade sig gøre, at blive vækket på en mere nænsom måde. Det ene program slår på, at kunne vække én i en let søvnfase, således at man ikke føler sig enormt træt og u-udhvilet, som når éns vækkeur ringer, når man er i en dyb søvnfase. Det andet program ønsker at trække én op af den dybe søvn ved hjælp at lys, således at man selv dukker op til overfladen i den lette søvn.

At ingen af programmerne har haft den store succes hos mig skyldes måske også at min søvn ofte bliver forstyrret af børn. Når man eksempelvis lige har lagt hovedet på puden igen klokken 5:30, efter af have hjulpet et tissetrængende barn på toilettet, så kan det godt være, at man ikke når at komme ind i en søvnrytme igen før at man vækkes klokken 6:45. Og så er der jo ikke noget opvågningsprogram, der kan hjælpe én.

Generelt set synes jeg, at sådanne programmer er en rigtig god idé. Det ville da også være fantastisk hvis de virkede i praksis. Tænk at kunne slippe for at blive revet ud af sin dybeste søvn, for kun at glæde sig til, at skulle i seng igen om aftenen. Sådan er der jo mange mennesker der har det. Så hårdt er jeg dog ikke ramt, men alligevel er det mest optimale da at vågne af sig selv. Det er dog de færreste mennesker der har denne luksus. Så kan man vride en bedre opvågning ud af sin iPhone, så er det da en stor hjælp.

Dog har jeg indtil videre ikke været så begejstret for at skulle have min iPhone med i seng. Det er et forstyrrende element, at have en iPhone liggende i sengen, eller at have den stående, så den selv med den mørkeste skærm lyser én i ansigtet. Det er ikke optimalt.

Af almindelige vækkeure findes der et utal i App Store, så der burde være noget for en hver smag. De forskellige alarm-lyde er også af stor betydning. Det er jo meget forskelligt hvilke lyde man bedst kan lide at vågne op til. Nogle er til clock radio, andre til klassisk musik eller ambient, andre igen er til fuglesang eller hanegal (ja, det er vel også en slags fuglesang). Forhåbentlig kan man finde “sin lyd” i et eller andet alarm-program på sin iPhone. Måske er du én af de heldige, der har fået et af opvågningsprogrammerne til at virke for dig. Jeg vil da meget gerne høre fra jer derude, hvis der er nogen, der har haft succes med et opvågningsprogram.

iPhonen kan ikke kun bruges til vækning, man kan også falde i søvn med det, læs mere her. red.

Skrevet af Tine, 07/02 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    Jeg bruger ikke min iphone som vække ur, men min mac, har købt programmet Awaken, som spiller musik fra itunes. Det er ret godt, og starter med lav musik og bliver gradvis højere og højere :)

    7. februar 2010 @ 14:13

  • Nikolaj johansen

     

    jeg har brugt Sleep Cycle i en uge nu. og det er ført nu det er begyndt at virke som det skal. programmet bruge data fra de sidste 2 dage til at forstå den du er i. så det er vigtigt at man bruger det vær dag for at det virker som det skal.

    7. februar 2010 @ 19:29

  • Bandir-r1

     

    Jeg bruger også Sleep cycle, og er egentlig også rigtig glad for den. Men den æder min strøm på en halv nat.
    Fuld opladet, og næste morgen er den helt tom for strøm. Jo jo, den siger jo også man skal have strøm stik i, men der er ikke helt muligt hvor jeg sover.
    Så bruger nogle gange det alm vækkeur på iphonen.

    8. februar 2010 @ 00:46

  • Gimle007

     

    Jeg bruger også Sleep Cycle, og er rigtig glad for programmet… Min personlige erfaring er, at det virker super godt. Har brugt det flere uger nu og elsker at blive vækket af den bløde musik. Det er også sjovt lige at tjekke om dagen hvordan man har sovet. Den afslører også hvornår ungerne kommer ind i sengen. :-)

    8. februar 2010 @ 08:29

  • jonaskp

     

    Det er også værd at være opmærksom på at programmer som Sleep Cycle ikke virker ordentligt, hvis man er mere end 1 i sengen, da den registrerer ens bevægelser og derfor bliver forstyrret hvis man ikke er alene.

    8. februar 2010 @ 08:37

  • Rasmus

     

    jonaskp: Jo, men nu er der jo også mange der – når de sover sammen – også står op på samme tidspunkt. Så kan man jo aldrig sikre sig at begge vågner i den letteste søvnfase hver gang ligemeget hvad. Det kan man vel ikke klandre programmet for :)

    8. februar 2010 @ 08:40

  • Uffe Hagen

     

    Jeg kan anbefale programmet Night Clock, det kan skruse langt ned i lysstyrke så det kan stå i dock hele natten, som en vanlig clockradio. Og om morgenen vækker det med en selvvalgt melodi fra iTunes

    8. februar 2010 @ 12:28

  • jonaskp

     

    Rasmus: Det jeg bare mente var at programmet ikke kan genkende den korrekte søvnfase, hvis der ligger to personer og roder rundt i sengen.
    Det er derfor ikke et spørgsmål om at programmet vækker begge personer, selvom kun den ene person er i den lette søvnfase. Programmet vil simpelthen ikke kunne genkende den lette søvnfase hos nogen af personerne.

    Det siger teorien ihvertfald. Hvor stor betydning det har, ved jeg ikke.

    9. februar 2010 @ 00:13

  • zapper

     

    @Uffe Hagen: Kan ikke finde Night Clock i iTunes Store. Mener du Alarm Night Clock/Music?

    9. februar 2010 @ 08:55

  • HonkyHonk

     

    Jeg har bruger “Pocket Music Alarm”.
    Programmet giver dig mulighed for at blive vækket til din ynglingsmusik, der bliver afspillet med stigende styrke.
    Endvidere har programmet mulighed for at “lulle” dig i søvn til en anden playliste hvor musikken langsom fades ud.
    Programmet har en fin mørk skærm, der ikke burde holde dig vågen. Programmet kræver AC-strøm, hvis autolock skal slåes fra, således Snooze fungerer optimalt.

    9. februar 2010 @ 10:41

  •  

    Ja, jeg har en clock-radio stående på natbordet, med DAB og dock til iPhone i toppen. Har jeg brug for at blive vækket bruger jeg iPhones Ur-app, da den er lettest at bruge, og min iPhone er altid fuldt opladet om morgenen …

    10. februar 2010 @ 05:18

  • kjoy

     

    Jeg indrømmer jeg ikke har tjekkket ur-apps ud, men det medfødte vækkeur i Iphonen er bestemt ikke min favorit. Den føles uvenlig og skarp.
    Jeg har en lidt ældre mobil, nokia 5800, som jeg har liggende som reserve, hvis nu …….. og den har et blidt indbygget vækkeur, og som venligt giver mig 10 min mere, hvis jeg ikke efter et par ring har afbrudt den, OG det er der nærmest garanti for, altså at jeg ikke efter kun et par ring, har afbrudt den, men som sagt, den er mild og venlig, så når det kommer dertil, bliver Iphonen (som jeg elsker) altså alligevel valgt fra

    22. juni 2011 @ 22:44

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").