iRepair

LaWiPi’s klumme: Newton = MacBook Touch

iPhone3G-hypen har lagt sig hos mig. Det gjorde den d. 12. juli, og lige nu kan jeg ikke se hvornår jeg overhovedet skal have mig en 3G – og hvorfor. Dét, der omtales mest positivt i iPhone3G er den nye firmware, og Dev Team har allerede udsendt Pwnage, snart følger Winpwn (er kommet i mellemtiden. red.), og ligeså snart den er på gaden, vil undertegnede opgradere til 2.0. Og så er der ro på feltet igen.

En af de hardware-ting som jeg kunne havet sukket efter ved 3G’eren er… 3G, men det har Telia været så venlige at forpurre ved at have sløj 3G dækning. – venlige overfor mig, for det gør at jeg sagtens kan vente med at anskaffe mig en. Jeg kan afvente at monopolet ryger, og at flere operatører kommer til at forhandle den i DK; at der kommer konkurrence, og at man kan få iPhone3G på et ordentligt netværk uden for mange krumspring og udgifter…

Der har allerede været rygter om at det ville ske efter 3 mdr., og dem læner jeg mig op ad. Men til den tid vil jeg være flad… fordi der er kommet noget som jeg meget heller vil have..

MacBook Touch

(Det her er fede, men fake billeder – og bare gæt på hvad det er Apple har oppe i ærmet.)

Jeg har tidligere skrevet om dette kommende produkt i min klumme Newton, og i denne uge er der kommet lidt mere brænde til dét rygte-bål:

En kilde har til MacDailyNews.com lækket information om at Macbook Touch kommer senest til oktober. Det var den samme kilde som til dem lækkede information om at det ville blive muligt via iPhone at gå på iTunes Store (og her er vi så næsten et år tilbage, i august 2007).

Rygterne fortæller om: Lidt mindre skærm en MacBook, med glas, touchbetjent og fuldt Mac OS X styresystem, måske Immersions ”Haptic tech”*, superdrive, accelerometer & GPS. Det vil være et dyrt produkt at producere, men vil blive dumpet i pris for at få nogle langet over disken. Det vil være muligt at køre App-store programmer på den såvel som Mac apps.

*Haptic Tech er en teknologi der gør, at det vil opleves som om man trykker på fysiske knapper, når man trykker på den glatte touch-screen. Dette i kraft af små vibrationer.

Der er mange spændende oplysninger i dette rygte – det understreges igen, at det er et rygte.

For det første er det teknikkken. Det er LIGE sådan en baby, jeg vil have yum, yum! Og Haptic Tech ville være for fedt! – de har garanteret forsøgt at få det til at du på iPhone, men har fundet det for dårligt.

For det andet, har Apples hidtidige taktik har været at introducere nye produkter men ny teknologi til en høj pris, som over tid sænkes. Det nye ville være at dumpe prisen fra dag et. – Eller er det nyt? Vi har måske allerede set det med ”Twice the speed, half the price” – i hvert fald intentionerne om det, at det så i praksis lade til at være sovset ind i lumre aftaler mellem diverse teleselskaber og Apple, er en anden historie, som ikke gentages her.

For det tredje synes jeg det lyder sandsynligt; at dette nye produkt kan bruge apps fra App-store. Så kan det noget andet end alm. MacBook og det er heller ikke en iPhone. App-store-konceptet synes dermed heller ikke udviklet med iPhone alene for øje. Det betyder at der – når Macbook Touch kommer- vil være en distributionsplatform til skræddersyede programmer, up-n-running når produktet lanceres, hvilket vil kunne være en fordel i forhold til andre teknisk lignende konkurrerende produkter.

Hvad siger Apple så til det her?

I mandags, d. 21. juli I forbindelse med fremlæggelsen af kvartalregnskab sagde Apples øverste finansboss, Peter Oppenheimer om 3. kvartal (juli-september) :

”..[Apple] will make a key “product transition” that cuts back on its profit margins to help shut out rivals…”

Dette er således i tråd med den ”nye prissætnings-strategi” og i tråd med Macbook Touch rygterne, som hermed lever ufortrødent videre…

Skrevet af LaWiPi, 25/07 2008
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Sebastian

     

    Det bliver spændende at se hvor mange muskler den får, forhåbentligt over 2 Ghz

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 11:14

  • Steensberg

     

    Wow!..
    Hvis dette så bare er et rygte, og apple ikke har i sinde at udvikle det, håber jeg seriøst at en anden producent vil.
    Det ligner nemlig det ultimative produkt til studerende (mig), businessfolk osv. Perfekt til hurtige noter – med andre ord, et elektronisk kladdepapir.
    Produktet ville være i stik med hvad Steve Job sagde under den keynote hvor han introducerede iPhonen. Nemlig at touchinterfasen er fremtiden. Og at opgraderinger fremover kun behøves være software betinget. Med den nye Haptic Tech-teknologi vil tasteturet utrlog let kunne blive en del af interfacen, endda i større grad end på iphonen.

    Hvis nogle skulle være innovative nok til at lave sådan et produkt, skulle det helt klart være Apple. Plus det ville være dem som ville kunne få folk til at indse at de “behøver sådan en”. – Det gør jeg i hvertfald nu :D

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 21:51

  •  

    Se Her: http://9to5mac.com/macbook-brick-coming

    Spændende, spændende at de vil komme med mere info i løbet at ugen. Jeg regner med, at du (LaWiPi) følger grundigt med og dækker begivenheden. :-)

    /martin

    Thumb up 0

    28. juli 2008 @ 10:18

  •  
  • LaWiPi

     

    Her er et galleri fra TUAW med fake billeder. Alle billederne er lavet på TUAW’s opfordring, og lavet efter hvordan folk godt kunne tænke sig sådan en fætter skulle se ud. Se det, der er nogle fede bud imellem!!
    http://www.tuaw.com/photos/mactablet-faux-gallery/

    Thumb up 0

    19. september 2008 @ 09:29

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").