iRepair

LaWiPi’s klumme: Jeg forstår ikke iPhone-cases

Jeg forstår ikke iPhone-cases. Jeg forstår simpelthen ikke iPhone-cases. -Jamen jeg forstår dem ikke!

 Jeg keder mig. Indrømmet – hvorfor skulle man ellers begynde at kigge på iPhone-cases? Det var egenligt en fejl, nærmere betegnet en forbigående spasme i min højre pegefinger, der gjorde at jeg fik trykket på en reklame for iPhone-cases, men det førte så utroligt meget med sig, og tog mig på en tur igennem en stor del af følelsesspektret. Det var primært gode grin, forundring, had og væmmelse. -alt på nær kærlighed og begær.

-og nu kan I så få den guidede tour..

[ADVARSEL. Der bliver lukket galde ud, og udtrykt meninger i stærke vendinger, og iPhone-case-ejere ville kunne komme til at føle sig trådt over tæerne..]

Jeg vil ikke lægge skjul på at det er mig en gåde hvorfor nogle mennesker vil købe en iPhone-case.

Det passer bare ingen steder. Det giver ingen mening! -Man køber den lækreste telefon der findes… og gemmer den af vejen ved at proppe den ned i et etui. WHY? Det må man ikke.. Hvem mestrer design af forbrugerelektronik? -Apple. Havde en iPhone taget sig bedst ud iklædt et case, så havde man uden tvivl set Big Steve stå og fægte med det til WWDC og hvad hans gudstjenester ellers hedder.. -men det gjorde han ikke. (Go’nat og sov godt)

 
Der må være nogen der køber iPhonecases, eller i hvert fald forstår hvorfor deres eksistens er berettiget, ellers ville der ikke findes en side som iphone-cases.org. Herfra vil jeg lige hive et par perler:

Tadaa.. De kalder den gud hjælpe mig “iPhone Cygnett Groove Pocket case”

-Der er ligeså meget “groove” over den som et spejder-”jamboree” eller som 9 sammenhængende håndarbejdstimer, som vi kender fra 4. klasse i folkeskolen (altså, inden vi fik symaskine-kørekortet forstås. For herefter var det jo et OK fag i 4. klasse..!

Jeg husker bl.a. Mark & Flemming som synes håndarbejde var helt vildt fedt, fordi så kunne man på symaskinerne træne og øve sin speederfod, så de nemt kunne få stort kørekort, så de hurtigt kunne komme ud og køre lastbil.. hahaha.. Nå det må siges at være et sidespor!)

Så var der dem her: iPhone C.E.O. Glide case Geezus! Pensionister har sgu da ikke iPhones? Man forventer et par hornbriller til -11 på begge øjne + bygningsfejl, komme op af sådan et etui, ikke et stykke verdensklasse forbrugerelektronik.

Og denne perle: iPhone Armor case

Så kan alverdens væbnede styrker også tage iPhone med på arbejde.. Hold nu op!

-Og man kan, gud bedre det, blive ved!!

Jeg kan huske at jeg læste at Crumbler, som laver nogle -hvis ikke fede, så i hvert fald- ret specielle tasker, havde lavet iPhone-cases. Kan det gøres smart, så må det være Crumbler, tænkte jeg. Jeg klikkede forventningsfuldt ind på siden og så det her:

-Og forblændet af hvad Crumbler ellers havde lavet, nåede jeg at tænke, “den ser da meget fed ud.”. Aaarrggh! -Hør mig lige! Fed i forhold til hvad?

-I forhold til ruskinds-helvede, pensionist-etuiet, og Tin-man fra The Wizard of OZ (de tre ovenfor viste) Ja, ja! Men det er stadig blasfemi at besudle sin iPhone med et case, ligegyldigt hvilket frima, der har produceret det!

Jag skal lige hilse og sige, at det er skræmmende at tage sig selv i at se et case, og tænke “den ser da meget fed ud..”  Det kaldte på et øjeblikkeligt egenhændig korporlig afstraffelse, i form af et slag i nakken, over at jeg kunne anspores til at tænke noget sådanne. Det er præcis det samme som at sige “Den er sgu meget fed, den dér hundelort -altså, jeg mener: den er jo ikke gået i stykker, eller trådt i, der er heller ingen synlige majs.. den ligger bare dér og er snurret pænt op i en spiral” Ja, ja.. -Men det er stadig en lort!

Det eneste, man må komme på sin iPhone er invisishield, eller hvad de nu hedder (invisibleSHIELD red.). -De der tynde gennemsigtigt plastik-huder, som ikke kan ses når de er monteret. Det er forståeligt at man ikke ønsker ridser -jeg kunne nok godt selv have brugt sådan ét, kan jeg se, når jeg kigger på min egen iPhone, her efter 8-9 mdrs. konstant brug. Det er ligefør jeg endda vil anbefale folk at få sådan et på, i en fart. Men et iPhone-case? NOOOOOOOooooooooooooooooooooooooo!!

Aldrig.

Jeg forstår det ikke! Jeg forstår det simpelthen ikke! Jeg forstår heller ikke bæltetasker, og nøglebundter, der er hægtet fast i bæltestropperne på cowboybukserne. Jeg forstår heller ikke mænd i bukser, der er trukket så langt op, at man får smækket en mandlig cameltoe lige i synet. -for det er lige det, jeg anser iPhone-cases for at være -brugs”kunst” på højde med bæltetasker, og andet, jeg ikke har lyst til at se på (mandlig cameltoe).

 -Fik jeg sagt, at jeg ikke forstår det? Jeg forstår simpelthen ikke iPhone-cases!

[Jeg håber ikke jeg har trådt alt for mange over tærene.. :-D Men jeg forstår simpelthen ikke iPhone-cases!]

Skrevet af LaWiPi, 29/08 2008
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Anders

     

    Tror kun jeg kan give dig ret.. :-)

    Sad faktisk og tænkte hele vejen igennem, nu nævner han vel forhåbentligt at InvisibleSHIELD er undtaget og at man egentlig burde ha købt det for længst. For skærmen samt bagsiden mv. er ikke uovervindelig imod ridser som der sikkert er mange der tror.. Min har fået et par stykker, endda så det irriterer mig når man virkelig skal sidde og “surfe” på AppStore :-) “Er jeg den eneste der surfer på app store ? :-)

    Anyways, nice klumme…

    29. august 2008 @ 09:55

  • Malte

     

    Hehe .. mega sjovt indlæg!

    Kanon sammenligning med hundelorten ;o)

    29. august 2008 @ 10:09

  •  

    Jeg har heller aldrig fattet ideen med cases, altså den slags der sidder permanent på iPhonen, for jeg må indrømme at min iPhone ligger i et etuie, når jeg har det i tasken osv, men det er et jeg tager iPhonen ud af når jeg skal bruge den.

    Dog synes jeg InvisibleSHIELD hører i samme kategori; dvs. npget man skal undgå. iPhonens skærm er MEGET ridsefast (min har efter et års brug ingen ridser overhovedet, så med mindre man sidder med en nøgle og tegner på skærmen er der ingen problemer. Om bagsiden bliver ridset eller ej er en smagssag. Hellere en ridset, men uindpakket iPhone end en der er pakket ind. Det kan godt være den ikke får ridser, men er det ikke ligegyldigt, når den alligevel er pakket ind? Derudover er der det, at InvisibleSHIELD slet ikke er så usynlig som navnet antyder. Jeg synes det giver en forringet kvalitet af billedet og følelsen i fingeren er heller ikke den samme.

    /martin

    29. august 2008 @ 10:32

  • ReconDK

     

    Nu bruger jeg jo Invisible-Shield… Grunden til det er at jeg har hørt om flere der har puttet deres nøgler i samme lomme som iPhonen og med en dermed ridset iPhoneskærm til følge… Eftersom jeg har givet er kr. 3000 for en iPhone, ville jeg være vældig ked af at få ridser i skærmen p.g.a. en “nøglefejl”.

    Det er korrekt at invisbleshield ikke er usynligt, men jeg syntes ikke umiddelbart det forringer billedet. Følelsen i fingeren er en mere nupret følelse som man vænner sig til. Desuden kan man tørrer det af med næsten hvad som helst uden at skulle være bange for at ridse skærmen eller at der kommer fugt i iPhonen…

    29. august 2008 @ 11:18

  • Hodel

     

    HA HA HA! Klasse klumme:o)
    Har haft nogle af de samme tanker mht. til iPhone cases (hvorfor gemme designet?)
    Gav mig et godt grin, du skriver sq godt. Keep up the good work!

    29. august 2008 @ 11:27

  • hugox

     

    Jeg må nok indrømme at jeg bruger en iPhone Sport Grip case i silicone, ikke så meget for at beskytte den mod ridser og lign, men mere for ikke at tabe den, sidder jo ikke på et kontor og arbejder, men ude i naturen, og det ville sku da være ærgeligt at tabe den i en sø osv. Iphonen er jo ret så glat i sig selv, så er det jo rart at den ligger godt i hånden.

    29. august 2008 @ 12:29

  • LaWiPi

     

    Tak for kommentarerne!
    Grunden til jeg skrev netop klummen sådan var at det en dag slog mig at jeg ikke havde læst om holdningen til cases på nogle danske iphone-sider. Det ville jeg så lige gøre noget ved -og det fik da også nogle til tasterne. Det var godt :-) -Det er kommentarerne, der gør blogs spændende, i min verden. Mer, mer..

    Og så lige for at supplere:
    Når jeg kigger på bagsiden af min iPhone i dag, ægrer jeg mig over at jeg ikke fik puttet iPhonen ned i sådan en invisisisisihield (same procedure as last year, Miss Sophy?) Den er såmænd så ridset, så det næsten er for meget, specielt logoet er hårdt ramt, og jeg har ellers været nærmest hysterisk med KUN at have min iphone i venstre lomme. Alt andet; penge nøgler, arbejdstelefon, dankort mv. i højre lomme -i en grad, så jeg er blevet kaldt neurotisk, og ALLIGEVEL har den fået ridser.. Lidt øv..

    @hugox
    Skyldig. Jeg sidder for tiden på et kontor dagen lang, og var jeg mere udenfor (i søer mv. som du skriver ;-) ) så havde jeg nok også fundet på en case-løsning. Og jeg må da sige at af alle hundelorte (hvis jeg lige skal fortsætte terminologien), er grip case en af de pænere.. Jeg forstår dig godt, og jeg er udelukkende så firkantet, aht. klummen. -Den havde ikke været så underholdende at læse hvis jeg debatterede før og i mod. Der skal selvfølgelig vare plads til pragmatiske løsninger.

    29. august 2008 @ 20:28

  • Emojet

     

    jeg bruger også en grip case.. Når man er 13 år og spiller fodbold i hvert frikvarter er det meget rart at den kan tåle nogle stød…

    29. august 2008 @ 21:12

  • Emil

     

    I starten fik jeg afvide at det var for at Beskytte Iphonen mod slag og sådan. Men nu hvor du siger man kan få sådan en Usynlig en er da klart federe, mange tak. Har ik selv sådan en case har heller aldrig tænkt på det. Men nu med en Usynlig en vil jeg da klart tænkte på det

    30. august 2008 @ 08:47

  • Peter

     

    Haha Jeg er meget enig. Vel talt!

    30. august 2008 @ 14:33

  • jesperdj

     

    Jeg er enig med dig LaWiPi – iPhonen er skabt til at blive brugt, ikke gemt af vejen. Min har ingen ridser i glasset, trods jeg har haft den ca et halvt år. Og kunne aldrig selv finde på at bruge et case – designet er simpelthen for godt og de cases der findes rangerer fra det næsten acceptable til det decideret hæslige – hvliket ikke er godtnok til mig!

    30. august 2008 @ 15:54

  • Troels Andersen

     

    Nu har jeg ikke en iPhone (endnu), men jeg vil gerne give lidt input her.

    Jeg tror at denne diskussion i sidste ende kommer ikke så meget ned til spørgmålet “Hvorfor iPhone-cases”, men nærmere spørgsmålet “iPhone-case vs. et itui”.

    Jeg skal gerne lægge skjul på at jeg har et etui til min iPod (som desværre lige er gået i stykker). Jeg havde en af de store iPods, dvs. 5. generation med ca. samme størrelse som iPhone.

    En af de største årsager til at jeg skal have en iPhone er ganske enkelt musikken. Jeg er musikfreak til det sidste og har en samling derhjemme der lyder på 35-40 GB, og jeg hører næsten det HELE stort set. Jeg er faktisk meget ked af at jeg ikke kan have alle 40 GB på min iPhone når den engang lander (hvilket jeg kan på min 40 GB iPod). MP3afspiller = fedt. MP3afspiller med telefon og andet lir = Federe. Dette er derfor jeg skal skaffe en iPhone.

    Anyway, det kan sige sig selv at 35+ GB musik tager tid at lytte igennem selv hvis du skulle høre det nonstop. Jeg spoler meget i min musik og hører 1-2 min af hvert nummer normalt. Dette betyder at min iPod (iPhone) IKKE er gemt væk i inderlommet når jeg er på farten. Min iPod har jeg hængende i en case i mine bukser hvor den faktisk talt hænger og dingler. Dette kan virke latterligt for mange, og ja, der SER latterligt ud, men det giver mig nem og hurtig adgang til funktionerne mens jeg er på farten da knapperne og screen er dækket af gennemsigtig plastic, og resten af casen er læder.

    For at gøre en lang historie kort medfører brug af iPod i stil med det jeg gør slitage hvis iPod eller iPhone ikke er beskyttet ordentligt. En case i dette tilfælde har den store fordel at beskyttelsen er langt større, og vi snakker ikke bare slitage eller ridset her, men også beskyttelse mod vand (jeg planlægger ikke at have min iPhone hængende i bæltet ligesom min iPod, men vand er altid en risikofaktor når man rejser meget udendørs på cykel som mig f.eks.) og samtidigt giver det nem adgang til at rode med din musik eller hvad du nu har behov for på farten.

    I bund er grund er elektronisk udstyr skrøbeligt og dyrt på samme tid, en meget uheldig kombination, og da mit elektroniske udstyr har en vane med at gå i stykker konstant beskytter jeg det optimalt uden at det hæmmer min brug af udstyret. Over sommeren har jeg f.eks. mistet 3 (!!) ekterne harddiske som aldrig har forladt mit værelse eller deres plads under skrivebordet fordi at de små pus går i stykker bare man nyser inden for 15 meters afstand af dem, og selv med god beskyttelse har mine 2 iPods heller ikke vist forbløffende udholdenhed til mit forbrugsniveau (1.5 år per iPod).

    Jeg kan godt se ideen i at cases er latterlige for dem af jer som er tilfredse med at smække en playlist på jeres iPhone og så ellers gemme den væk i de 60 min jeres cykel/biltur nu engang tager, og kun tager den frem hvis nogen ringer (eller tager kaldet via. jeres headset). Men for dem af os der skifter nummer på vores iPhone’s 30 gange i timen ville det være rart vores iPhone kunne holde 3-4 år i stedet for 8 måneder, specielt når lortet nu er så dyrt i Danmark :)

    22. september 2008 @ 06:08

  • butji

     

    Jo mere du har din iphone uden for en case desto mere bliver den ridset men til gengæld er den også lækker hele vejen fra den er ny til den bliver til en ridset og fesen, at putte en case på iphone er ligesom at bare springe den periode og gå direkte for at være nice til at være fesen. tænk på al den tid man spilder hvor den er lækker :D

    11. oktober 2008 @ 00:21

  •  

    Erklæret enig!
    Det er en udbredt misforståelse at ting ikke må se brugte ud, selv efter lang tids brug. Illusionen om at noget er uforgængeligt bliver vedligeholdt af de der cases, som ja, er detsamme som at sige at man er ligeglad med designet. Det er der nogle som er, og fred være med dem, men ærligt talt giver det absolut ingen mening ikke at bruge sit udstyr, og dermed slide på det.
    Har prøvet det der InvisibleShield, ved en fejltagelse, og det holder SLET ikke. Iphonen bliver helt frø-agtig at røre ved og alt det blærede ved den forsvinder.
    kepp it simple, keep it clean!

    21. januar 2009 @ 12:30

  • jacob

     

    Iphone cases hvorfor?

    Jeg er enig i at Iphone er smukt og funktionelt design som ikke burde pakkes ind. Men grunden til at cases er nødvendige, er at det beskytter imod smadret front glas hvis man taber den. (skiftet glas hos en forhandler koster 3000,-!!!!!)

    16. oktober 2009 @ 17:00

  • peter

     

    Jammen prøv engang at se de her “bling bling cases”.. Det er jo lige præcis det jeg ikke forstår! HVORFOR?

    Hvis man ikke er gammel nok til at passe på sin telefon, skal man ikke købe så dyr en telefon.. Man skal ikke købe en dyr telefon + et grimt cover! Jeg forstår det simpelthen heller ikke……

    7. august 2010 @ 00:58

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").