Opinion: Spørg nu de rigtige eksperter, Urban

Urban har i dag en artikel, hvor de konkluderer at iPhonen er blevet upopulær. Deres argument er, at der lige nu er mange brugte iPhones til salg. Tyndere argument skal man lede længe efter. Er det for meget at forlange bare en lille smule analytisk sans i medierne.

I dag har flere medier et helt utrolig dårligt researchet artikel om iPhonen. Påstanden i artiklerne er, at folk er trætte af deres iPhones, og derfor sælger dem i for eksempel Den Blå Avis. Hvem der egentlig har skrevet historien i første omgang er ikke helt til at gennemskue, men muligvis er det gratisavisen Urban, og jeg formoder at det er DBA, der har plantet den. Selve den grundlæggende påstand synes dog at blive tillagt magasinet Mobils chefredaktør Brian Dixen. Dixen er også administrerende direktør for Mediaprovider, der står bag Mobil og en lang række andre magasiner.

I artiklen oplyses det, at der lige nu er dobbelt så mange brugte iPhones til salg som på samme tidspunkt sidste år. Omkring 11.000 enheder skulle det dreje sig om. Rigtigheden at dette har jeg ingen grund til at betvivle. Det er derimod fortolkningen, den er helt gal med.

Ualmindelig fri fortolkning

Af artiklens forfatter udlægges det nemlig som om, det skyldes at, og her citerer jeg Dixen direkte fra Urban, “Folk er trætte af iPhone, fordi 4S’eren ikke kom med noget nyt” og “iPhone 4 var banebrydende, men 4S er jo bare en opdatering. Derfor er der nok mange, der tænker, at nu har de prøvet at have en iPhone, og nu sælger den videre. Samsung, LG og så videre sender jo nye ting på markedet i en lind strøm”.

Det var dog en ualmindelig fri fortolkning af de faktuelle oplysninger om antallet af brugte iPhones. Jeg kan komme på mindst to andre forklaringer. For det første er der flere danskere, der har iPhones nu end sidste år. Det giver i sig selv et større udbud af brugte iPhones. Det siger sig selv, da der altid vil være en vis procentdel, der sælger deres telefon. Jo flere telefoner der findes, desto større er brugtmarkedet. Mit gæt er, at Danamrks mest solgte bil også er den der er flest brugte modeller til salg af. Det kan ikke være anderledes, men ville selvfølgelig ikke sikre omtale til DBA.

Folk sælger den gamle fordi de køber en ny

Den anden forklaring er, at Apple lige har smidt en ny model på gaden. iPhone 4S kom for et par måneder siden, og det betyder selvfølgelig at brugtudbuddet at tidligere modeller stiger, efterhånden som folk anskaffer sig den nyeste model. På den måde kunne man faktisk sige, at et stort brugtmarked er tegn på, at rigtig mange anskaffer sig iPhones. Altså det stik modsatte af, hvad der hævdes i Urban. Sidste år kom der også en ny model på markedet, men det var meget tidligere på året, så derfor kom det store skifte på et andet tidspunk og ikke her ved juletid.

Problemet for Dixens logik er, at han ikke ved hvad alle de folk, der sælger deres iPhone køber i stedet. Han antager at de køber en telefon fra LG eller Samsung, men hvad han bygger den påstand på oplyser han ikke. Hvad hvis nu folk i stedet bare køber den nyeste iPhone, og sælger den gamle, så er et stort antal brugte iPhones ikke tegn på noget som helst andet end at mange køber iPhone 4S. Er det ikke meget nærliggende at antage, at de folk der her i efteråret har anskaffet sig en iPhone 4S, sætter den gamle til salg? Jo flere, der har købt en ny telefon, desto flere vil sælge den gamle?

Man kan ikke bruge antallet af brugte iPhones til at drage konklusioner på

Hvis Dixen rent faktisk ville kunne sige noget kvalificeret om iPhonens popularitet, så skulle han undersøge salget af nye telefoner eller få et analyseinstitut til at måle markedsandelen og sammenligne med samme periode sidste år. Først da ville han kunne sige noget fornuftigt om iPhonens popularitet. De seneste estimater fra USA peger i øvrigt på, at Apple vil sælge rekord mange iPhones i dette kvartal, og at de næste år endnu engang nærmest vil fordoble deres salg.

Læg mærke til, at jeg ikke siger at Dixen tager fejl, når han hævder at iPhonen er upopulær og uncool. Den debat gider jeg slet ikke gå ind i. Jeg siger bare, at han ikke kan bruge antallet af brugte iPhones til at drage sine konklusioner på. Man kunne nemt få den tanke, at Urban i virkeligheden mere giver udtryk for ønsketænkning end egentlig undersøgende journalistik. Det så bare ærgeligt, at sådan end historie får så meget som en millimeter spaltepleds i Urban og alle de andre medier, der ukritisk har bragt den videre. Nogle gange skulle Urban måske bare henvende sig til de rigtige eksperter (host, host).

God weekend.

Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg skriver freelance for magasinet media:mac, som er et af de magasiner Brian Dixen administrerer. Jeg har hilst på Dixen, men kender ham ikke personligt.

Skrevet af Martin Wolsing, 16/12 2011
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Morten

     

    Jeg solgte feks en brugt iPhone 4 og købte en ny Windows Phone
    Det var fordi jeg synes den var bedre…

    16. december 2011 @ 12:34

  • Rasmus

     

    Tænker præcist det samme, mange sælger deres gamle uddaterede iphones netop fordi de er populære og folk vil opgradere. Det gælder selvfølgelig ikke alle salgs annoncer. Plus de er nemme at sælge grundet netop populariteten. Jeg ville til enhver tid sælge min iPhone med succes hvis den var velholdt, dog har jeg 3 android telefoner som jeg ikke kan komme af med fordi de hver i sær var uddaterede 6 måneder efter køb og interessen er for lav. Ren statistikmæssigt sad jeg i går morges i en s togs kupe med 5 mennesker hvor 4 af dem havde mobil i hånden, alle var iPhone 4/s

    16. december 2011 @ 12:37

  •  

    @Morten

    Det forklarer så hvorfor du blev så mopset da jeg skrev om Microsofts dårlige demo. ;-)

    Men dejligt at se, at du stadig følger med i hvad der rør sig på iPhone-scenen.

    Der er i øvrigt kun 36 Windows Phone til salg i DBA, når man søger på “windows phone”. Skal man bruge Urbans logik, må det jo være Danmarks mest populære mobiltelefon lige nu. Det er jo helt utænkeligt, at det skyldes, at stort set ingen mennesker har en Windows Phone.

    Skulle man endeligbruge brugtmakekedet som indikator, skulle man kigge på liggetiden og om folk rent faktisk får solgt deres iPhone. Antallet i sig selv er ikke nogen målestik for noget som helst. Man kan jo drage en parallel til boligmarkedet. Antallet af huse til salg siger intet om, hvor (u)populært det er at bo i huse. ;-)

    Edit: Faktisk er der ikke engang 36 til salg. Det meste er alt muligt andet, så WP må være endnu mere populær end først antaget.

    16. december 2011 @ 12:42

  • Buchwald

     

    @HH

    Jeg sælger omgå min iPhone4 eller giver den til konen da hun er den eneste der pt. ikke haren iPhone, hun er faktisk blevet temlig lyt på at skifte over til Iphongrundet hun er blind.
    Iblandt blinde er iPhone et stort hit, alle de blinde min kone kender sværger til at iPhone er en gave for blinde, uanste om jeg sælger eller giver den væk, er summe for mig jeg skal have en 4S i stedet, så jeg falder ikke ind under Urbans “bestillings arbejde”.

    Faktisk kender jeg flere der skifter fra android over til IOS end omvendt, så jeg tænker Urban skribent ikke selv har råd til en 4S når konklusionen er sort /hvid.

    Men der jo også en gratis avis, og måske skribenten er i et jobtilbud. jeg lægger ikke så meget i dårlig journalist arbejde

    16. december 2011 @ 12:43

  • jjj99

     

    Købte min iPhone 4.. i foråret.

    Netop på grund af den høje pris jeg kunne få for min gamle iPhone 3G, solgte jeg den.

    Havde prisen ikke været høj, var den sikkert røget hen i skuffen hvor den så kunne holde 3 Nokia Tlf. Med selskab ;-)

    Nej journalistik bygger desværre ikke på facts….. Men på hvad der sælger, møgtrist udvikling :-(

    Jan

    16. december 2011 @ 12:45

  • Jr

     

    I den Android’ide verden har en brugt telefon jo ikke nogen særlig værdi, i modsætning til iPhone, der efter et år stadig kan sælges til 2/3 af prisen. Og en Windows skal vel nærmest betale for at komme af med :-)

    Tror bare at rønnebærende er sure. Særligt når man ikke har en iPhone.

    16. december 2011 @ 13:32

  • Bertoni

     

    Har gemt samtlige iPhones siden 2007… Mit eget lille museum. Må give Martin ret. Meget ukritisk artikel og elendig journalistik.

    16. december 2011 @ 14:13

  • Jesper

     

    Damn – det er da godt nok det dummeste jeg nogensinde har hørt (altså Dixens udmeldinger). @ Martin: Har du sendt denne skrivelse til medierne?

    16. december 2011 @ 15:04

  • Danny Hare

     

    Jeg har altid solgt mine iPhone på Gul og Gratis, men det har de 4 gange det er sket kun været fordi jeg har købt den nyere model :-)

    God weekend.

    16. december 2011 @ 15:13

  • Rasmus

     

    Det er noget pliddar pladder “journalistik”. Sikkert kun skrevet fordi, at Apple stof giver læsere – og er man lidt “den frække dreng” der kan komme med lidt negativt om Apple, så får alle ikke-Apple brugere, jo også lidt oprejsning.

    16. december 2011 @ 16:09

  •  

    @Jesper

    Jeg har sendt en mail til journalisten fra Urban.

    16. december 2011 @ 16:23

  • Oliver

     

    Usandsynligt dårligt argument de er kommet med, men jeg er nu enig i, at blandt folk der har en smule styr telefonmarkedet osv., er iPhone ved at være en upopulær telefon hos rigtig, rigtig mange. Blandt andet mig. Jeg skal da i hvert fald have en Windows Phone næste gang!

    16. december 2011 @ 16:31

  •  

    Jeg elsker denne form for konkluderende kommentarer: “blandt folk der har en smule styr telefonmarkedet osv., er iPhone ved at være en upopulær telefon”.

    Så fik vi vidst sat det på plads.

    16. december 2011 @ 16:49

  • Nissen

     

    En lille historie fra en anden iPhoneside…

    http://iphoneguide.dk/nyheder/rovere-vi-vil-ikke-have-din-android/

    16. december 2011 @ 17:00

  • Nissen

     

    Fredag og for mange faner åben…

    Men I forstår… *<];o)

    16. december 2011 @ 17:01

  • Anders

     

    Jeg gider ikke være en røvslikker på Martin eller noget, men jeg læste de første 5 linjer og jeg tænkte nøjagtigt det samme. De sidste to år har jeg da sat min gamle iPhone tilsalg fordi jeg ville have den nye. Også da vi gik fra 3G til 3GS som var den samme opdatering som iPhone 4 til iPhone 4s.

    16. december 2011 @ 17:50

  • gotskov

     

    “Jeg gider ikke være en røvslikker på Martin eller noget…….”

    Det var da en fantastisk måde at starte et indlæg. Er det virkelig blevet sådan, at hvis er enig med Martin, så er man en røvslikker? Har haft fornemmelse af at nogen har haft den holdning et stykke tid, men helt ærligt………!

    For lige at holde mig til topic, så er man da ikke helt rask i hovedet, hvis man tror at man kan måle et produkts stigende/faldende popularitet ved at kigge på antallet af annoncer i DBA. Der er alt for mange ubekendte faktorer til at man kan lave sådan en vurdering.

    Jeg er sikker på, at der også er forskel på antallet af massage annoncer i EB på daglig basis, men derfra til at konkludere at se.x er mere/mindre populært end dagen før, er sgu da helt hen i vejret.

    16. december 2011 @ 18:15

  • Peter

     

    Jeg synes at der er noget om snakken. Har haft de fire første iPhones og fik den første i 2007 og været fanboy #1. Ja, man skulle nærmest ikke sige et ondt ord om iPhone og jeg gik straks i forsvar. Men lige pludselig begyndte den at kede mig. Der er nok gået for mange år med den samme platform. Intet varer evigt. Jeg prøvede så Meego som jeg ikke fandt stabil og færdigudviklet. Nu er jeg gået over til WP7 og har ikke fortrudt et øjeblik. Jeg har nu samme glæde igen ved WP7 som jeg oplevede med de første iPhones. Hvis iPhone 5 bliver frisk og nytænkende, er jeg sikkert tilbage i Apple lejren. Lige nu har jeg dog næsten helt tabt interessen men følger selvfølgelig udviklingen.

    17. december 2011 @ 09:05

  • Buchwald

     

    Fiaskoen med iPhone forsætter.
    Endnu en iPhone 4 til salg.

    Jeg sælger min iPhone 4 fordi jeg købte en 4S.

    Den langtidsledige som er i jobtræning på Urban har med ander ord igen ret.

    Henrik

    18. december 2011 @ 22:36

  • Malte

     

    Det er som jjj99 skriver:
    Man sælger den fordi den har en værdi, modsat den gamle nokia som bare ryger i skuffen. Altså er der mange iPhone’s til salg på DBA, fordi VI KAN :)

    18. december 2011 @ 23:02

  • focus

     

    @Martin
    “Jeg har sendt en mail til journalisten fra Urban.”

    Tror du, at du får noget svar fra den “gode” journalist?

    18. december 2011 @ 23:10

  • focus

     

    @Martin

    Du burde gå til pressen og fortælle om den “ualmindelig fri fortolkning”. Journalistens konklusion kan ikke stå alene!
    Der må da være noget af pressen som kan se hans ulogiske tolkning!

    18. december 2011 @ 23:13

  • Nikolaj Steiwer

     

    Jeg har lige solgt min iphone 4 men kun fordi jeg købte en ny iphone 4S istedet :)

    19. december 2011 @ 19:14

  • Mikkel

     

    Alternativt kunne de f.eks sprøge Telenor(og de andre operatører), om de synes iPhone salget er faldende.

    De har fornylig fået, et historisk godt salgsresultat, hvor iPhone står for en kæmpe del af salget.

    23. december 2011 @ 15:48

  • Buchwald

     

    Jeg synes denne artikel sementerer det vrøvl Urban har haft gang i.

    Fold elsker iPhones, det er Android folk ikke kan sælge, folk gider dårlig nok har det foræret gratis.

    Link til artikel:
    http://www.macrumors.com/2012/01/17/robust-market-for-used-iphones-benefits-users-carriers-and-apple/

    18. januar 2012 @ 00:10

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").