iRepair

AppBackr: Markedsplads for iPhone-udvikler og investor

Med AppBackr kan iPhone-udviklere og investorer mødes. Investoren køber en andel af en apps forventede overskud og udvikleren får et forskud til udviklingsarbejdet.

AppBackr er et nyt projekt, der netop er gået i beta. Ideen er skabe en markedsplads hvor iPhoneudviklere og investorer kan mødes. Investoren selvfølgelig for at tjene penge og udvikleren for at få et forskud, så han rent faktisk har nogle penge at bruge på udviklingen.

Det virker ved, at en udvikler betaler $25 om måneden for at blive optaget på AppBackrs markedsplads. På markedspladsen sætter man et vist antal solgte eksemplarer af sin app til salg, det kunne være 1.000 eksemplarer. Hvis der er en investor, der bider på krogen, får man udbetalt hans investering med det samme og kan gå i gang med at udvikle appen. Når appen så er godkendt og begynder at sælge, får investoren udbetalt udbytte fra de første 1.000 salg, som han har købt en andel i. Hans udbytte er større end det han oprindeligt investerede. Omvendt er udviklerens udbytte mindre, end hvis han selv havde finansieret projektet fra startet – men så havde han ikke fået et forskud.

Lyder det indviklet? Her er et eksempel på en udvikler med en ide, som han gerne vil have finansieret

En udvikler vil sælge en andel i overskuddet på en app, der koster $0,99 i App Store. Prisen for dette er $0,35 per app, som investoren betaler til AppBackr. Af dem får udvikleren udbetalt $0,25 i forskud, mens AppBackr beholder de $0,10 i kommision. Når appen så begynder at blive solgt, får udvikler og investor udbetalt overskuddet. Af de $0,99 som kunden lægger i App Store, tager Apple på forhånd de $0,30, tilbage er er altså $0,69. Investoren får udbetalt $0,53, udvikleren $0,11, mens AppBackr får $0,05.

Det endelige resultat bliver, at investoren tjener $0,18 per solgte app ($0,53-$0,35), udvikleren tjener $0,36 ($0,25+$0,11) og AppBackr tjener $0,15 ($,10+$0,05). Udvikleren ender (selvfølgelig) med at få færre penge, end hvis han havde valgt at stå på egne ben. I det tilfælde havde han fået $0,69 per solgte app. Det koster ham altså $0,33 at benytte AppBackr, men til gengæld får han altså et forskud og en lavere risiko.

Når aftalen er opfyldt får udvikleren det fulde beløb udbetalt. Det vil sige, hvis investoren har købt 2.500 salg i App Store, så er alle salg ud over 2.500 eksemplarer udviklerens egne. Men han kan selvfølgelig også vælge at sælge de næste 2.500 salg til den samme eller en anden inverstor. Køber man efter en app er kommet i App Stor er fordelingsnøglen en lidt anden. Investor betaler $0,45. Af dem får udvikleren 0,35 og AppBackr $0,10. Ved hvert salg får investoren $0,57, mens udvikleren får $0,10 og AppBackr de resterende $0,02.

For investoren er det en rigtig god investering med et stort afkast, men til gengæld er der også den risiko, at appen ikke sælger noget (eller ikke bliver godkendt af Apple) og investeringen dermed er tabt. Men sådan er det jo, afkast og risiko hænger nøje sammen. Til gengæld er AppBackr opbygget med et system ala eBays, hvor man kan se sælgers track record og dermed og vedkommende leverer varen.

Markedsføring og nye muligheder

En af ideerne er, at investoren skal være med til at markedsføre appen, da vedkommende jo har interesse i at få den solgt. Derved deles omkosninger til markedsførring også mellem udvikler og investor. For eksempel kan man som udvikler kan henvende sig til nogle, man tror kan sælge ens app. Hvis man for eksempel laver en app om fodbold, kunne man henvende sig til nogle hjemmesider, der skriver om fodbold og spørge dem, om ville investere i for eksempel 10.000 apps. Det er så fodboldsiderne, der skal drive salget og få udbetalt deres profit for anstrengelsen. Resultat kan meget vel blive, at udvikleren tjener flere penge, end hvis han selv skulle have stået for markedsførringen og kun havde solgt 2.000 apps.

Eller omvendt: Som indehaver af en fodboldside, kan man måske se et potentiale i at investere i en fodbold-app, fordi man er overbevist om at kunne genere et stort salg til sine læsere. Det kunne også være et PR-firma eller et medie, der så potentialet i at investere i apps, man kunne markedsføre via annoncer i sine medier. Måske ville et overskud på dette salg være større end det man normalt fik udbetalt for de selv samme annoncer. Det svarer til, at Politiken henvendte sig til Nike og sagde: “Vi vil give jer 200.000 kroner for at indrykke en annonce hos os – til gengæld skal vi have 80 kroner, hver gang i sælger et par sko.”

AppBackr forventer at have fundet investorer til de 1.000 første apps allerde i år og 20.000 næste år. En imponerende målsætning. Ideen lyder dog rigtig smart – måske så smart at den hurtigt vil blive kopieret, hvorefter der vil begynde en konkurrence på at tilbyde udvikler og investor størst muligt overskud. Måske kunne man endda lave en dansk pendant?

Du kan læse mere hos appbackr.com

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 10/06 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Michael

     

    Er der nogen som har prøvet at sælge en andel apps?

    Thumb up 0

    6. december 2010 @ 12:48

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").