iPhone-udvikling #1: Igang med iPhoneudvikling
Trods mere end 15.000 programmer i App Store halter det fortsat med de danske af slagsen. Der findes selvfølgelig programmer lavet til danske forhold, men det kunne være meget bedre.
I den kommende tid vil iPhoneguide derfor sætte mere fokus på udviklingen af programmer til iPhonen, med det formål at få flere folk i gang med at udvikle danske programmer. Helt konkret sker det med en artikelserie der viser hvordan man kommer i gang med at udvikle. Artikelserien starter i dag og løber i foreløbig seks uger.
Da Apple lancerede iPhonen, leverede de en revolution. Da de senere hen åbnede op for 3. parts progammer og AppStore, cementerede de denne revolution, og skabte en af de mest attraktive udviklingsplatforme. Især for de såkaldte “indie” udviklere, hobby-programmører og små selvstændige firmaer. Aldrig har det været så let at sætte sin software til salg på det globale marked, aldrig har man kunne få så let adgang til 20 mio potentielle kunder.
Men før man kommer så langt, skal man først lære at udvikle applikationer til iPhone, og det er netop det som denne artikel serie vil omhandle. Niveauet er lavt, og jeg håber at alle kan være med. Selv folk der kun har begrænset programmerings erfaring vil snart have deres første iPhone applikation oppe at køre.
I denne første artikel omkring iPhoneudvikling, bliver vi oprettet som iPhone Developers og kigger på de værktøjer og programmer man skal benytte i sit arbejde.
For at udvikle applikationer til AppStore skal man benytte Apple’s officielle iPhone SDK (Software Development Kit), og Apple’s IDE (Integrated Development Environment), kaldet Xcode.
Begge disse er heldigvis gratis, og kan downloades hos Apple. Xcode kører kun på en Mac, og gerne en nyere en af slagsen. Hvis man ikke har en mac, er dette en oplagt anledning til at investere i en mac mini eller en macbook.
Bliv registreret udvikler
For at få adgang til iPhone SDK’et skal man første være en registreret iPhone Developer. Dette er en forholsvis simpel proces der starter her http://developer.apple.com/iphone/sdk1/. For at blive registreret skal man først have et Apple-Id, men hvis du har handlet på Apple Store eller iTunes har du sikkert allerede sådan et, så log ind med dette.
I modsat fald skal du udfylde en længere formular, men det er til til finde ud af. Efter at have udfyldt online registrerings formularen sendes den afsted og et øjeblik efter modtager man en email, der fortæller at du nu er registreret udvikler. Emailen indeholder også et link til at download SDK’et.
- Klik på linket for at downloade SDK og for at aktivere dit medlemskab. Dette ermeget vigtigt!
- Åbn .dmg imaget og installer SDK’et.
Som udvikler har du nu adgang til software og dokumentation. På Apples Iphone Dev Center finder du rigtig mange gode dokumenter, videoer og eksempler. Jeg kan helt klart anbefale dig at se videoerne. De give en god introduktion til hvad det er vi skal igang med. De varer ca 20-30 minutter og kan let indtages med en iPhone og offentlig transport.
Når du har installeret SDK har du mulighederne for at skrive programmer til iPhone og køre dem på iPhone Simulatoren, der følger med i SDK’et.
Du kan med andre ord IKKE køre dine applikationer på din telefon og du kan ikke sælge eller publicere dine applikationer på AppStore. For at blive istand til dette, skal man melde sig til iPhone Developer Program. Dette koster $99 årligt for en personlig licens.
Oprettelse af medlemskab i iPhone Developer Program dækkes i den sidste artikel i serien. Men, hvis du allerede nu ved at du vil på AppStore kan jeg kun anbefale dig at betale de $99 nu, og gå igang med den meget komplicerede og omfattende opretttelses procedure med det samme.
Det tog mig ca 2 måneder at blive godkendt og kræver registrering i det amerikanske skattevæsen, afgivelse af kontooplysninger, afsendelse af fax og breve. Gør det nu!
Værktøjerne
Inden vi afslutter for denne gang skal vi lige kaste et kort blik på den software vi har downloadet.
Som standard er SDK’et installeret i /Developer/Applications. Her finder vi en håndfuld mapper og applikationer.

De 3 som vi skal beskæftige os med i denne artikelserie er Xcode, Interface Builder og Instruments.
Xcode er IDE’et, det vil sige det program vil skal bruge til at håndtere vores projekter, skrive kode, kompilere og bygge applikationer. Det er her man tilbringer det mest af sin tid som udvikler.
Interface Builder er et GUI værktøj (grafisk brugerinterface-værktøj. red.). IB, som det kaldes, kan næsten betragtes som et tegneprogram, hvor man tegner de skærmbilleder og elementer der indgår i ens applikation
Instruments er et analyseværktøj, der kan undersøge ens program mens det kører, dels for at optimere og dels for at finde fejl.
Næste gang
Nu er vi registrerede iPhone udviklere, vi har viljen og vi har værktøjerne. I næste artikel vil vi kaste os over at lave vores første applikation, og se den køre i iPhone Simulatoren. Indtil da kan I forsøge at eksperimentere lidt og se videoerne inde på iPhone Dev Center.
Jeg elsker feedback, så send endelig kommentarer og spørgsmål til mikkel@increment.dk
Artiklen er skrevet af Mikkel Bruun, increment.dk
Virksomhed skifter til iPhonen pga. bedre sikkerhed
Nu kan du redde et still-billede ud af videooptagelsen
Ugens mock-up: iPhone inspireret af Apples Magic Mouse
Der er udfordringer i en flad men udviddet version af Rubik’s Cube
Steve Jobs var tæt involveret i designet af en iPhone med større skærm
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Post-apokalyptisk spil spår om affald, som omdannes til destruktive monstre.
15,4″ retina-skærm allerede i produktion
Alle detaljer om ny MacBook afsløret
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Opdatering til Apple TV giver preview i HD
eCarlos
Klasse artikel
Glæder mig til den næste.
23. januar 2009 @ 09:41
Martin
Som det kan ses at denne artikel behøver det ikke være de vilde ting der skal til. Det omtalte program tog under en time at lave, er gratis men genererer $200 i reklameindtægter I TIMEN:
http://www.appleinsider.com/articles/09/01/22/iphone_developer_app_store_rewards_crap_apps.html
23. januar 2009 @ 10:49
Brian
Hmm denne artikel burde hedde #0, i det der rent faktisk ikke blev gennemgået noget udvikling, men bare noget download af software…
Jeg glæder mig til #1′eren hvor der forhåbelig bliver taget hul på bylden
23. januar 2009 @ 10:52
ReconDK
Hmmm… Interessant. Men jeg håber nu at de af jer som går igang har marginalt højere ambitioner end “The goal of my app was to create a tool for people to annoy others”
Desuden var det trist at høre men formentligt sandt: “Do some market research, work out that most of the people that download free apps are immature and seriously uncool. Then wrap an average idea that you think will appeal to immature and uncool people with some average graphics, and boom, top 10 app.”
23. januar 2009 @ 10:56
Martin
@Brian
Argh. 1. skoledag hedder da 1. skoledag og ikke 0. skoledag selvom man ikke lærer noget…
Men bare rolig der skal nok komme mere køb på senere.
23. januar 2009 @ 11:49
Kenneth
Hejsa…
Den skriver dette når jeg skal hente SDK…
# Use Software Update to install Mac OS X v10.5.5 before installing iPhone SDK for iPhone OS 2.2(added 11/20/2008)
Det er sikker meget godt, men kører Mac OS X v10.5.6… Kan jeg så godt installere det alligevel…
23. januar 2009 @ 13:22
emil
Kan man virkelig ikke få et program der virker til windows? ):
23. januar 2009 @ 14:31
Martin
@Emil
Egentligt er det vel meget naturligt, at eftersom iPhonen kører en version af styresystemet OS X, at udvikling også kun foregår på OS X. Skulle man kunne udvikle på f.eks. win ville det uundgåeligt medføre problemer.
En mulighed er, at installere en cracket udgave af OS X som kan fås til at køre på nogle PCer.
@Kenneth
Jeg har også 10.5.6 og SDK kører fint her, men jeg installerede det vist også mens jeg have 10.5.
23. januar 2009 @ 14:41
CC
Ja så er det hentet og jeg er klar til næste indlæg
Har nogle okay ideer så bliver spændende at prøve dem af…
23. januar 2009 @ 14:43
Thomas
Ka’ man ikke få en emulator, der kører Mac til Win.?
23. januar 2009 @ 16:12
Martin
@Thomas
Jeg har ikke hørt om det.
Husk i øvrigt alle sammen, at hvis i synes om iPhone og hele følelsen med softwaren osv, så vil I ikke blive skuffet ved at købe en mac. Den er præcis lige så lækker i forhold til en win-pc som iPhonen er ift. andre telefoner. Så kom bare i gang.
23. januar 2009 @ 16:23
Mikkel
Hej Alle,
Kenneth, der burde ikke være nogle problemer med at hent og installere sdk’et…
Som Martin så rigtig siger, det er virkelig en god lejlighed til at anskaffe sig en mac.
I næste artikel kommer der kode, og en app der kan køre!
23. januar 2009 @ 16:36
Jesper
Hej Alle!
Super godt initiativ, det vil jeg helt sikkert følge med i.
Men kunne man evt. lægge artiklen ind under guides eller noget, så man let kan finde alle guides senere?
23. januar 2009 @ 17:04
Thomas
Søgte lige på Google efter en emulator, der kan kører Mac på Win., og fandt et par, der så interessante ud, men har dog ikke prøvet endnu, da jeg ikke har tid til at rode med det lige idag…
23. januar 2009 @ 17:18
Martin
@jesper
Indtil videre opdateres denne side: http://iphoneguide.dk/nyheder/udvikling-af-iphone-programmer-interview-med-manden-bag-itog/ efterhånden som artikler kommer.
Jeg skal nok lave en decideret tema-artikel, hvor der bliver holdt styr på alle artikler om iPhone-udvikling.
23. januar 2009 @ 18:12
Kenneth
Hej Alle..
Tror jeg har fået det til at virke…. Der er en masse mapper, men der hvor det jeg skal bruge ligger i “Applications”, eller er jeg helt galt på den…
23. januar 2009 @ 19:03
Gustav
gid jeg havde en mac så jeg kunne prøve
23. januar 2009 @ 21:05
Kenneth
@Gustav – Ja har du først fået en Mac, vil du aldrig tilbage til Windows. Jeg vil ihvertefald ikke
23. januar 2009 @ 21:15
Michal Juul
Glæder mig til og komme igang med noget hjælp herfra siden.
Har haft SDK installeret i en måndes tid nu. Men har ikke rigtig kunne få det til og virke.
Eller finde de samme ting som der bliver vist i en af videoerne.
Så ser frem til næste fredag
Godt gået Mikkel. Både med iTog og du tager dig tid til og hjælpe andre med sådan en guide.
23. januar 2009 @ 21:32
Antobi
Nøøj hvor jeg glæder mig kan overhovedet ikke vente jeg vil have næste artikel NU
23. januar 2009 @ 22:22
e-block
@ Martin (og alle der siger man “bare” skal købe en mac)
Nu er der jo også noget der hedder økonomi… Og hvis man har en pc som virker, er der jo ingen grund til at købe en mac… Personligt er jeg mere til pc, da jeg altid har haft dem, og ikke regner med at købe en mac (selv om jeg er grafiker). Den tid hvor kreative ALTID sad på mac, og nørderne kørte Win, er for længst overstået, da mange programmer kommer både i en win og en mac udgave… Og så syntes jeg at følelsen af mac og deres styresystem er lidt skudt over. At sætte sig ind i et nyt styresystem, kræver også en del.
24. januar 2009 @ 08:21
Mikkel
#16 xcode og de andre programmer ligger under /Developer/Applications
Dvs helt op i roden af din hardisk, og så ned i Developers
#21, der erselvfølglig noget økonomi idet, og der er smagog behag. Jeg har brugt mac i 8 nu, og føler mig fanget fanget når jeg bruger windows
24. januar 2009 @ 08:37
Lars J
Når jeg opretter mig ved dev center skriver den det her?
Hvad skal jeg udfylde i area code og ext.??
You must provide a complete phone number (Country Code, Area/City Code, Number)
27. januar 2009 @ 18:40
Martin
Apple har netop opdateret iPhone SDK til version 2.2.1, der skal matche iPhonens seneste firmware. Dette er dog ikke relevant før man skal havre sine programmer over på en rigtig iPhone. Jeg synes dog lige så godt man kan hente seneste udgave – bare for god ordens skyld.
28. januar 2009 @ 09:00
Morten A
Vil bare lige sige at det med de 2 måneders oprettelses tid vist kun er hvis man opretter sig som et firma, og dermed får mulighed for at tilføje flere udviklerere til sin licens. Hvis man bare er privat person og sidder og hygge programmerer, så tager tilmeldingen ikke mere end 24 timer. Jeg tilmeldte mig igår morges, og fik her til morgen en aktiveringskode, så jeg nu har adgang til app store og provisioning etc.
Kan også anbefale icodeblog.com hvis man leder efter nogle tutorials.
I øvrigt et godt initiativ med en dansk tutorial. Jeg glæder mig til at følge med.
29. januar 2009 @ 10:14
David P
Når jeg opretter mig ved dev center skriver den det her?
Hvad skal jeg udfylde i area code og ext.??
You must provide a complete phone number (Country Code, Area/City Code, Number)
15. februar 2009 @ 09:10
Michael
Hej. Når jeg prøver at oprette mig siger den det samme som med David: You must provide a complete phone number (Country Code, Area/City Code, Number)
8. maj 2009 @ 00:16
Martin
@Michael
HAr du prøvet at oprette en udvikler-konto fra dit eksisterende Apple-ID?
Eller skriv de to første cifre af dit nummer i are-code og de 6 sidste i nummeret. Lige som i “gamle dage”, hvor det rent faktisk var sådan i danmark.
8. maj 2009 @ 08:55
Kuglepen
hey,hvis andre har problemer lige som #27 har, skal i bare skrive 1 i alle felter på nær der hvor telefon nummert skal stå..
så virker det, lidt underligt ja..
15. juni 2009 @ 11:28
Lawand
@Martin
Jeg kunne godt tænke mig at downloade SDK, men når jeg går ind for at downloade det står der at der er tre trin.
1: Register as an iPhone Developer
2 Choose your Program
3Purchase & Activate.
Behøver jeg at gå igennem punkt tre for at bruge SDK på min mac???? Hjælp.
mvh Lawand
15. juni 2009 @ 17:05
Lawand
Hej. er der ikke nogen der vil svare på overstående spørgsmål?
28. juni 2009 @ 10:33
Martin
Du behøver ikke betale, hvis du bare vil installere SDK og teste i simulatoren. Vil du kunne teste på din iPhone, skal du dog være betalende medlem.
28. juni 2009 @ 16:15
Kristian Evers
Hej. Er der nogen der har prøvet at registrere sig som firma? Og evt har lyst til at skrive et par ord om det?
Jeg er gået lidt i stå efter at have fået en mail hvor jeg skal faxe registreringsbevis på virksomheden til dem. Men jeg har kun sådan et på dansk…
29. juni 2009 @ 22:22
Erik Christiansen
Hej Jeg kunne godt tænke mig at lave en formelsamling sammen med mine elever. Jeg har lidt erfaring med programmering men har aldrig prøvet at kode en apps før.
Er der nogen som har kendskab til en skabelon som let kan bruges? Havde tænkt på noget som den gratis app som hedder “mathematical formulas”. Den er simpel med en forside hvor der er knapper som åbner undersider som indeholder formlerne. Kan nogen hjælpe?
Vh Erik
24. november 2009 @ 16:47
smedengaard
Hejsa!
Ved ikke om der stadig er nogen der læser de her indlæg… Men jeg ville bare spørge om man kan bruge en G5 Mac til at programmere i? Kunne se at man ikke kan bruge windows, men hvad med G5′eren. Den er jo ikke intel baseret og kan derfor ikke køre SnowLepard eller hvad den hedder!!
Håber der er nogen der læser det
Michael
12. juni 2010 @ 09:00
Martin
@smedengaard
Det kan lade sig gøre, jeg har endda gjort det på en Power Book G4. Det kræver dog et lille hack, prøv at søge på google efter det.
12. juni 2010 @ 10:13