LaWiPi’s klumme: Newton
04. Jul 2008, 7:00 af LaWiPi i Klummer Tags: iTablet, ModBook, Newton, TabletMac
Sir Isaac Newton blev født 20.12.1642 og døde 20.03.1727, han er kendt for at have fået et æble i hovedet, og for at lave lovgivning for fysikere. Apple lavede for 10-15 år siden en PDA, med håndskriftsgenkendelse, som hed Newton.
Og hvad har det så med nogen ting at gøre? Joo, ser du. Der går rygter om at et nyt Apple-produkt vil se dagens lys til efteråret; en blanding mellem en MacBook og en iPhone –et produkt som af nogen er blevet kaldt Newton, netop pga. Apples tidligere anstrengelser. Jeg kan ligeså godt sige det med det samme: Det her skriv bliver (endnu en gang) et studie i gætterier, spekulationer, løse påstande, indicier og forhastede konklusioner, og lad os så se at komme igang!
Der er flere ting, der peger i Newton-retningen. Apple har søgt efter flere folk til deres ”touch-betjenings-afdeling”, kan det ses via stillingsopslag, og Apples styresystemer understøtter tekst-genkendelse, endda ret godt, pga. forarbejdet fra Newton’en.
Herudover kom en tysk Intel-direktør til at tale over sig da han skulle fortælle om de fortræffeligheder deres Atom-processor kunne udrede. Han fik kort fortalt og groft sagt, at den skulle bruges i en kommende udgave af iPhone, som ville have et større display, og netop pga. displayets størrelse, skulle Atom-chippen bruges. “den kommende udgave af iPhone” er af flere blevet vurderet som netop denne Newton.
Newton, Newton, Newton! – Modbook?
Det var coverflow på iPhonen der fik mig til at konstatere: ”Denne måde at navigere i CD’erne på er da meget nemmere, end det er i virkeligheden!” –Sådan vil jeg kunne betjene mit anlæg, og min musiksamling! Det var jo Apple, der havde lavet det lækre coverflow, og betaget at Apples brugerflade, som jeg var, skulle dimsen der kunne gøre det for mig, selvfølgelig være fra Apple -så jeg begyndte jeg at lede, og fra Martin fik jeg et tip om Modbook’en:

Se, dette møgsvin er en modificeret Macbook, en ModBook, lavet af Axiotron, med Apples velsignelse. (Jeg er dog ret forundret over at Apple har givet lov til det; det harmonerer ikke med den strenge kontrol med deres produkter, de ellers har) Nederste del er en MacBook som ikke er modificeret, og øverste del er en stylus-betjent Tablet, som kan registrere 256 forskellige trykniveauer. (av, aav, aaav, osv… ) Den kan kun købes i Nordamerika og koster $2.230,- for den mindste model.
Hvad skal Newton kunne?
Der er ingen der er klar over hvad Apples produkter kan, før de er ude i virkeligheden, men det er bla. ModBook’en, der gør at jeg tror på rygterne om Apples egen iTablet/Newton. Man kan altså allerede, og smæk så lige lidt touch-betjening ind over, som den kendes fra iPhone -så kører vi! Jeg tror dog ikke på at den bliver så stor, som ModBook’en. Jeg tror en skærm på 10” og en pris omkring $750,- (en MacBook koster $ 1.099,-) . Eftersom man kun kan gætte på funktionerne, så er her hvad jeg godt kunne tænke mig, at den skal kunne:
1) Den skal have en hurtig opstart, ligesom iPhonen. Det fede ved iPhone i relation til internet-brug er nemlig at man ”lige kan gå på nettet” med den. Det kan man altså ikke med en laptop. Den skal man tænde.. vente.. vente.. evt. logge ind.. vente.. vente.. og SÅ kan man gå på nettet.
2) Det skal være et ”handy’t device”, også i tykkelse en mellemting mellem iPhone og Macbook, dog tættere på iPhone end Macbook, så kan man tage den med sig i skole (for dem der stadig går i skole) som notesbog mv.
3) Den skal kunne alt det en MacBook kan, (java, flash, copy-paste –som iPhone ikke kan) have samme styresystem som Macbook’en, og kunne betjenes alene via touch, til når man liige skal noget. Der skal dog også noget andet til. Man kan leve med manglende keyboard på en tlf. Men når device’t bliver større, er der brug for et keybord eller noget andet –jeg tror stylus. Det vil harmonere smukt med apples håndskrifts-genkendelses ekspertise. (så køber jeg et bluetooth-keyboard, on the side til når jeg skal skrive meget..) Med en stylus, ville den ikke være tosset at have med i skole, og tage noter på mv…
4) Jeg kunne godt tænke mig et optisk drev. Men jeg tror ikke på det, set i lyset af at det netop mangler i Air’en og når nu iDisk er kommet i MobileMe, indikerer det at Apple er på vej væk fra optiske drev. Et drev bruger strøm og optager plads, hvilket er to ting som er uønsket i et bærbart produkt, som også er batteridrevet.
5) Newton skal være batteridrevet, og nemt at oplade. Apple har søgt et patent på trådløs opladning via induktion, som vi endnu ikke har set ude i det åbne. Er det mon nu den kommer? Det kunne være svedigt!
Jeg forestiller mig at jeg kommer til at bruge den som en hus-computer, på følgende måde: Den hænger i sin dock inde på væggen i stuen (og lader), og derfra kan man går hen og bladre virtuelt i cd’er, og sætte musik på anlægget (som er forbundet via Airport express. Herfra kan man også tage den ned, og med hen i sofaen og surfe på nettet med den. Der er MobileMe tilknyttet, så familiens iPhones er opdateret med vores kalendere, så vi kan se hvornår vi skal noget og hvem der har fødselsdag. Når jeg skal skrive længere mails finder jeg bluetooth-keyboardet frem og skriver løs, men ellers klarer jeg mig med touch –og stylus. Det bliver så fedt! (jeg håber den kommer..)

Illustration fra et Apple-patent.
Det eneste jeg mangler en løsning på er min cd-samling. Hvordan får jeg den over på min computer –Nogen der har gode ideer til hvordan det gøres smart? (Jeg har 2 flyttekasser fulde, så det kunne godt tage lidt tid at kopiere dem..)
Jeg har på fonemmelse at hvad end der måtte komme fra Apples hånd, så er det et privat-marked produkt, som kommer til at kunne findes i stuerne rundt omkring i verden. Det skal integrere eller supplere AppleTV, på en eller anden måde.. Jeg kan ikke lige pt. gennemskue hvordan, men der skal ske noget snart for AppleTV. (Jeg kan simpelthen ikke se hvad man skal med AppleTV! ikke før en tv-tuner, et dvd-drev og HDD optager er tilføjet, så begynder det at ligne noget…).
Bliver Newton så Apples bud på hvordan “stationær lyd” skal være i hjemmet? Jeg tror det sgu! -iPod er jo Apples bud på den “bærbare lyd” -men vi har endnu til gode at se Apples version af lyd i hjemmet. (en Macbook forbundet til et anlæg, holder altså ikke -i min verden). Hvis Newton yderligere kombineres med tekst-genkendelse (note-features) og i øvrigt er let at tage med, så bliver dette produkt fra Apple ét, som teenagere kan tage med i skole og bruge i timerne og ikke skal lægge væk.. -husk på det var teenagerne der via iPod, fik Apple løftet op til det niveau, det er på i dag. Do not underestimate the power of the teenager..
Er det bare fordi jeg lider af mer-af-iphone-syndromet, at jeg ser og hører dét, jeg vil se og høre? Eller kommer der en Newton til efteråret? –og hvad kommer den mon til at hedde? iTablet, iPad, iNote, iB, TabletMac, Newton?
Sikkert og vist er: -skriver man www.newton.com, i adressefeltet på sin browser, og trykker ‘Enter’, havner man på Apples hjemmeside.
Relaterede indlæg
- LaWiPi’s klumme: Newton = MacBook Touch
- LaWiPi’s klumme: Newton den tredje
- Får iPhonen snart en storesøster?
- One more thing… (Apple Event)
- Special Event – hvad kan vi forvente?
Relateret annoncelink
- Billige Mobiler - ADVARSEL: Køb ikke mobiltelefoner før du har set prisoversigt og tests!



Entries (RSS)
Andreas Madsen
trådløs opladning
Tja for ca. et år siden læste jeg noget om trådløs opladning i illustreret videnskab.
Jeg husker at det kun havde en rækkevidde på 20 cm og det mistede en del strøm, men at det er muligt at det i fremtiden (måske nu) ville være i stand til at oplade fx mobiler.
4. July 2008 @ 09:10
Simon
Jeg håber du får ret, for det er godt nok en fed idé
4. July 2008 @ 09:52
MT
inspireret af Steve Chazin’s blog indlæg ” Secrets of iPhone 2, MacBook Touch and Air.” ?
læs mere her: http://www.marketingapple.com/marketing_apple/2008/05/secrets-of-ipho.html
4. July 2008 @ 10:22
LaWiPi
@MT
Nope, har ikke læst det før nu.. Det er noget, der har rumsteret i mit hoved i et stykke tid. (Det er rigtigt nok, Se selv her: http://iphoneguide.dk/forum/forum-diverse-mac/ )
Herudover har jeg primært min viden fra MacRumors.com. Men det er interessant at der er flere, der mener at det peger den retning
4. July 2008 @ 10:52
admin
@MT
Interessant indlæg. Jeg tror nu ikke det er derfra LaWiPi har sin inspiration. LaWiPi og jeg har talt (dvs. skrevet) om emnet et stykke tid før det indlæg blev postet: bl.a. her: http://iphoneguide.dk/forum/forum-diverse-mac/
Rygterne om en opdateret Newton, har jo floreret i årevis, men iPhonen har gjort dem konkrete som aldrig før.
/martin
4. July 2008 @ 10:53
MT
Hehe, okai, kan kun anbefale Steve Chanzin’s Blog, han er ikke hr. hvem som helst. desuden er hans “ebook” omkring apple’s marketing værd at læse
http://www.marketingapple.com/Marketing_Apple_eBook.pdf giver et ret godt indblik i hvordan “apple” tænker, og hvorfor de gør som de gør. hvis man bare finder marketing lidt spændene er det værd og læse og følge med på hans side.
4. July 2008 @ 11:55
admin
@MT
Jeg vil klart lave et bogmærke til hans side. Det ser meget spændende ud.
/martin
4. July 2008 @ 12:10
LaWiPi
@MT
Tak for tippet, den er printet.
Dvs. undertegnede OG “Former Apple Marketing Excecutive and Consumer Marketing Expert Steve M. Chazin” er enige om at.. Ikke dårligt!!
-Jeg må se at fremkomme med en titel, der matcher “Former Apple Marketing Excecutive and Consumer Marketing Expert “..
4. July 2008 @ 12:52
admin
@LaWiPi
Ja, det minder lidt om “The Artist Formerly Knowned as Prince” eller hvad det nu var. Det er for fedt at omtale sig selv med titler man har haft og ikke har mere.
/martin
4. July 2008 @ 13:27
GG
nu har jeg de sidste 10 år opladet min tandbøste trådløst eller hved hjælp af induktion.
motorola og nokia fremviste en lader for et par år siden der kunne oplade trådløst også ved hjælp af induktion.
Der har bare altid været det problemet at afstanden fra sender til modtager kun kunne være 1 cm. så håber da et apple måske kunne udvide den afstand en del uden det store tab.
4. July 2008 @ 21:01