iRepair

3 klar med iPhone-abonnement

Mobilselskabet 3 er klar med et skræddersyet abonnement til de kunder, hvis bindingsperiode udløber hos Telia.

3 kalder abonnementet for Mi3G. Prisen er 399 kr om måneden og inkluderer 300 min taletid, fri sms, mms og data.

Både prisen og indholder svarer meget præcist til Telias iOn-abonnement. Det betyder med andre ord, at konkurrencen skal udkæmpes på andre områder end pris og indhold, hvilket i praksis vil sige 3G-dækningen og måske også kundeservicen. 3 må være meget sikre på at det er nok til at få folk til at skifte, siden de ikke også giver en kontant fordel.

En meget væsentlig ting skal man være opmærksom på, og det er at Mi3G-abonnementet binder en i 6 måneder, hvilket altså stiller en væsentligt dårligere end hvis man bliver hos Telia, hvor man kan opsige sit abonnement med en måneds varsel.

Skrevet af Martin Wolsing, 07/01 2009
Tags:,
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Michael

     

    Indgår der også Visual Voicemail? Eller er det ikke kommet til Danmark endnu?

    7. januar 2009 @ 22:47

  •  

    Visual Voicemail på iPhonen er eksklusivt et Apple-produkt så det vil du aldrig finde hos andre end de officielle iPhone-operatører. Derudover er det ikke kommet til landet endnu, men Telia arbejder på sagen.

    8. januar 2009 @ 08:53

  • Klabautermanden

     

    @ Michael

    Godt spørgsmål.

    8. januar 2009 @ 08:54

  • marc f

     

    har man også fri snak til fastnet?

    8. januar 2009 @ 12:24

  • Rasmus

     

    Prisen hos 3 er ikke helt så tæt på Telia.

    Når bindingsperiode er udløbet falder Telia ION abonnementet til 399,00 kr.
    Fordelen ved ION som jeg ser det er følgende:
    Ubegænset forbrug til andre Telia numre og alle fastnetnumre, dog ikke special & servicenumre.
    I abonnementet er der også inkluderet 300 minutter til andre operatører, gratis SMS og gratis MMS (telefonen understøtter endnu ikke MMS), samt 10gb fri data. 3 skriver godt nok at det er fri surf, men mon ikke at der står i betingelserne, som de andre 3 produkter at der er limit på 10gb.

    Jeg kan ikke rigtig se fordelen i at skifte til 3 når der kommer ny bindingsperiode, samt mindre tale forbrug til samme pris som det Telia udbyder.

    8. januar 2009 @ 12:34

  • i.ph

     

    Nu er 3G jo efterhånden ok hos Telia og jeg vil sige at hvis jeg skal binde mig skal det være med en kontant fordel eller noget der kan give kontante fordele fx 500 minutter…

    Er det iøvrigt et abounment som de vil begynde at indføre på deres egne telefoner?

    Og hvad med opkaldsafgift. Den har man jo også vænnet sig af med man sikkert også skal betale 199 for oprettelse…

    Jeg synes ihvertfald det er lidt skuffende!

    8. januar 2009 @ 14:31

  • Drudoo

     

    Jeg havde regnet med et billigt 3 abon. men det ser desværre ikke sådan ud. Jeg tror alligevel at jeg skifter til 3 men tager bare et basic abon. med fri surt de er ca. 150 kr. men det er ikke tale og sms med, men bruger kun surf meget :P

    8. januar 2009 @ 15:01

  • Jesper

     

    Jeg har siddet og kigget lidt på 3′s side, og kan se de tilbyder en “HTC Touch Diamond” m/3Boost 399 pris 499,00 kr.
    ( samlet 2.992,00 kr. for 6 mdr. )
    Hvis man i abonnementet vælger en fri surf pakke til kr. 79 har man kr. 320 tilbage til minimumsforbruget pr mdr. Jeg tænker så at man kan sælge telefonen for ca. 3.000,00 (Den koster 3.099,00 som det billigste på mobilpriser.dk uden abonnement ) Herved ville man i princippet kunne have et gratis abonnement i 6 mdr. med ok data forbrug.
    (ved dog ikke om HTC telefonen er simlåst til 3, er den sikkert)

    Kan ikke lige gennemskue om der er nogle ulemper ved at gøre det på den måde, kan i det?

    8. januar 2009 @ 17:19

  • jacob johansen

     

    det kan godt være man kan sælge telefonen, men nok ikke til 3000kr. Hvis jeg skulle købe ny telefon til omkring 3000kr så ville jeg da vælge forhandleren hvis der kun 99kr i forskel…

    9. januar 2009 @ 19:15

  • Jesper

     

    Ja jeg kan sagtens følge dig med at man måske ikke lige kan få helt 3.000,00 for den, ville også selv vælge at købe den hos en forhandler så, men 2.000,00 til 2.500,00 er vel ikke helt utænkeligt, og så har man jo alligevel også sparet ret mange penge fremfor selv at betale det fulde abonnementet, ved godt det ikke er helt identisk med det 3 udbyder til iphonebrugere, men så meget anderledes er det vel heller ikke, hvis man bruger tale og sms i et rimeligt forbrug.

    10. januar 2009 @ 16:04

  • Michael

     

    Og der kommer sikkert never ever til at være nogle officielle iPhone-operatører i Lille Danmark. Hvad skal Apple også bruge Danmark til? Det kunne ellers være ret blæret, for en 14 Årig dreng som mig, at kunne vise sig lidt frem med Visual Voicemail. Men det er sikkert ikke lige det at Apple fokuserer mest på i øjeblikket.

    12. januar 2009 @ 23:45

  • Allan

     

    3 har netop sendt besked ud til brugerne i deres Iphone gruppe på Facebook om at de har droppet bindingen på det ny abonnement..

    —————

    Efter vi udsendte vores pressemeddelelse, kom der rigtig gang i kommentarerne her på siden, især om den binding, der er på abonnementet. Vi har lyttet til jer og kan derfor meddele følgende:

    !!!!! Mi3G BLIVER NU UDEN BINDING!!!!!!

    Mi3G-abonnement har flatrate-dataforbrug* i Danmark samt på 3’s net i Sverige og 300 minutters tale i Danmark og på 3’s net i Sverige, herefter 60 øre/pr minut. Endvidere indeholder det ”0på 3”, så man kan ringe gratis til alle andre 3Brugere og endelig fri sms og mms ligeledes i Danmark samt på 3’s net i Sverige.
    Ingen opkaldsafgift i DK.
    *fair usage på 10GB

    Mi3G tilbydes fra d. 22. januar og henvender sig til jer med et højt dataforbrug, som også bruger mobilen til samtaler og til at sende sms’er.
    Abonnementet er oplagt til smartphone-brugerne, hvor-3G netværket har stor betydning for oplevelsen. Det gælder fx brugere med en iPhone.
    3 har det bedst dækkende og hurtigste Turbo 3G-net i Danmark

    Vi takker for jeres gode ideer og input. Fra i morgen vil vi lukke denne gruppe, der nu har tjent sit formål – at give os mulighed for at høre jeres input og holdninger. Vi kan i stedet henvise til Mi3G.dk for de af jer, som er blevet interesserede i vores abonnement og ønsker at høre mere eller allerede nu vil sætte gang i nummerflytning.

    Hilsen
    3

    15. januar 2009 @ 11:52

  • Henrik

     

    Hold jer fra 3 de har en meget dårlig kunde service på trods af de forskellige sælgers løfter. Der er nu gået 3½ måned siden jeg skiftede til Cirkus 3 en af ialt tre telefoner er på nuværende flyttet til 3. De overholder ikke at ringe tilbage eller på anden måde holde kontakt med deres kunder når man render ind i problemer. Jeg skifter fra 3 til anden udbyder trods bindnig. Der må være noget lovgivning der gør at man kan kommer ud af deres bondefangeri. Skod firma der ikke leverer varen = 3.dk

    31. marts 2010 @ 18:04

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").