Efter årevis med spekulationer og rygter løftede Apple i efteråret endelig sløret for deres første wearable - Apple Watchs. Man skal vist have sovet under en sten, hvis ikke man har opfattet at netop wearable er det hotteste hotte lige for tiden. Alle vil med på vognen og wearables spås til at blive det helt store i årene der kommer. Der er selvfølelig også den mulighed, at det er ren hype. Vi har set før, at en teknologi er blevt talt op i en grad, den ikke har kunnet bære. Indtil nu har det da også været ret småt med hvad de såkaldte wearables har at byde på. Det vil Apple forsøge at lave om på med Apple Watch. Og som sædvanlig når Apple lancerer noget radikalt nyt, er de fleste negative indstillede. De kan ikke se ideen, de mener ikke det er ambitiøst nok etc.

Hvis Apple Watch skal blive en succes for Apple, er der tre helt centrale punkter der er afgørende. Det er Apples tre største udfordringer i forhold til at få Apple Watch til at slå i gennem hos gennemsnits forbrugeren.

Batteritiden

Almindelige ure bruger stort set intet batteri. De kan nemt drives med en solcelle i urskiven eller via den energi man laver, når man bevæger armen i løbet af dagen. Et lille knapcellebatteri kan holde et ur gående i årevis. For en enhed som Apple Watch med en stor farveskærm og en processor, er det dog noget helt andet. Derudover skal den være online og kunne kommunikere med folks iPhones eller andre ting. Alt sammen noget der kræver strøm.

Batteritiden er da også noget af det, der er aller mest interessant ved Apple Watch. Apple har endnu ikke meldt noget klart ud, men man skal nok regne med at oplade dagligt eller i praksis hver nat når man sover. I praksis er der ikke så meget Apple kan gøre. Fysikkens og kemiens love gør det umuligt at klemme noget der minder om hvad vi kender fra ure ned i Apple Watch. Vi skal være meget glade, hvis det kan holde batteri mere end bare nogle få dage. Realistisk set skal man dog regne med mindst én opladning i døgnet.

Problemet her er ikke så meget batteritiden i sig selv, men angsten for at løbe tør. Hvis vi kan huske at stille tandbørsten og iPhonen til opladning hver nat, klarer vi nok også et ur. Folk ser dog ikke altid rationelt på sådanne ting, og Apple skal tages folks frygt for at løbe tør meget alvorlig.

I vores familie har vi kørt elbil i 4-5 år. Vi kender om noget det man i elbilsmiljøet kalder "range anxiety" - frygten for ikke at have strøm nok på bilen til at kunne nå derhen, hvor man skal. Det er en reel frygt, men også en irrationel frygt, da den ofte er helt ubegrundet - og i hvert fald til at planlægge sig ud af. Det handler ganske enkelt om at vænne sig til en ny situation. Det er det samme problem Apple står over for. Selvom det i praksis ikke er noget problem, at lade op hver nat, så er det et problem for Apple, at folk tror det er et problem. Apple skal have løst deres "range anxiety" problem.

Ny produktkategori skal opdyrkes

Til trods for at andre har forsøgt sig med smarture det seneste års tid, er kategorien stadig ikke modnet. Enhver idiot kan idag skrue en mobiltelefon sammen med et hæderligt resultat - for den bygger på alt det udviklingsarbejde, og de erfaringer primært Apple har gjort de sidste 10 år. Sådan forholder det sig ikke med smarture. Det er en helt ny kategori af produkter, som ingen rigtig ved hvad skal kunne. Det vi har set fra Sony, Samsung med flere har været en prøven-sig-lidt-frem-strategi, der ikke har ført megen succes med sig. Der er næppe nogen produktkategori, der er lige så fyldt med fejlskud som wearables.

Og ingen siger, at Apple bliver dem der knækker koden. Før Apple lancerede iPaden havde de håndholdte tablets været på markedet i årevis - uden nogen som helst succes. iPoden er et andet eksempel. Fællesnævneren er at Apple tog en chance og lancerede noget komplet anderledes. Der er bare ikke altid den slags går godt. Der er lige så mange eksempler hos Apple, hvor de har fejlet totalt. Dem har vi bare en tendens til at glemme. I stedet husker vi alle succeserne - og begynder at tage dem for givet.

Apples udfordring er i hvor høj grad de rammer hovedet på sømmet i første hug. Der er ikke megen plads til fejlskud eller et ur fyld med børnesygdomme, når man er i Apples liga.

Prisen

Igen et punkt, hvor Apple ikke har været særlige klare i deres udmeldinger. Det eneste vi med sikkerhed ved er, at prisen starter ved $349 for den billigste. Ifølge rygterne vil det dyreste løbe op i flere tusinde dollars.

Dette skal sammenignes med, at Apples traditonelle konkurrenter såvel som flere nystartede virksomheder ligger i den anden ende, og tilbyder smarture for det halve af Apples startpris. Selvfølgelig får man ikke det samme, og Apple er på alle andre områder heller ikke blandt de billigste, men det ændrer ikke på, at rigtigt mange vil kigge på prisen.

En væsentligt ting her er, at hvor alle jo havde en mobiltelefon inden Apple lancerede iPhonen, og derfor blot skulle lægge lidt mere for at få en iPhone, så er Apple Watch en helt ny kategori. Det er helt nye penge folk skal grave frem for at kunne købe et Apple Watch. Og derudover skal de have en iPhone ved siden af, da uret i praksis ikke fungerer uden sin makker.

Vi nærmer os med andre ord meget hurtigt 10.000 krone for et sæt bestående af en telefon og et smartur. Det er svært at se hvordan det skal få et folkeligt gennembrud i millioner af hjem verden over. En familie på fire kan næste købe en bil for den pris det koster at udstyre alle med iPhones og Apple Watch.

Det bliver interessant at se, hvordan Apple takler prisproblemet.

Apples økosystem er guld værd

Det der taler for, at Apple Watch bliver en succes er, at den bygger på Apples fødekæde fra iOS og App Store. Det er ikke helt nyt ukendt land Apple skal igang med at opdyrke. Apple har millioner af dedikerede fans, der føler sig hjemme i Apple-universet. En sådan ballast er der meget få virksomheder, om nogen overhovedet, der har. Apple er allerede fra start foran konkurrenterne. Kun tiden vil vise, om det er nok.