App Store nærmer sig 10.000.000.000 downloads

Apple har sat nedtællingen (eller måske snarere optællingen) til download af app nummer 10 milliard i App Store i gang. Den heldige der henter app nummer 10 milliard vinder et gavekort på $10.000 til iTunes. “I dag er der næsten downloadet 10 milliarder gange fra App Store i hele verden. Antallet er næsten lige så [...]

Apple har sat nedtællingen (eller måske snarere optællingen) til download af app nummer 10 milliard i App Store i gang. Den heldige der henter app nummer 10 milliard vinder et gavekort på $10.000 til iTunes.

“I dag er der næsten downloadet 10 milliarder gange fra App Store i hele verden. Antallet er næsten lige så imponerende som selve programmerne. Så vi vil bare sige mange tak og fortælle, at hvis du downloader gang nr. 10 milliarder, så kan kan det være dig, som vinder et iTunes-gavekort til 10.000 amerikanske dollar. Du skal bare besøge App Store og hente programmet. Det kan vise sig at blive det hidtil bedste program, du har downloadet.” skriver Apple på konkurrence-siden. Her kan man også følge med i antallet af downloads.

I skrivende stund er der hentet omkring 9,795 mia. apps og der hentes 270 apps i sekundet. Fortsætter antallet af downloads med samme hastighed skal vinderen findes om næsten 9 dage. Man kunne dog godt forestille sig, at konkurrencen i sig selv øger hastigheden, så vinderen skal findes tidligere.

Ifølge konkurrencens regler kan man deltage op til 25 gange om dagen, det vil sige hente 25 app om dagen, så det nytter ikke noget, bare at starte nu og så hente løs, for på den måde at sikre sig præmien.

Skrevet af Martin Wolsing, 15/01 2011
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • e-block

     

    Wow!
    skal da vist til at hente lidt aps de næste par dage.. Ved dog ikke helt om jeg kan købe for $10.000 i iTunes

    16. januar 2011 @ 13:31

  • VigO

     

    Jeg kan ikke helt forstå om det er dét program nummer 10 milliard eller om det bare er tilfældigt.

    16. januar 2011 @ 19:56

  • Mads

     

    @VigO: ”hvis du downloader gang nr. 10 milliarder, så kan kan det være dig, som vinder et iTunes-gavekort til 10.000 amerikanske dollar.” Kan det være mere tydeligt? :D

    17. januar 2011 @ 17:10

  • Markus

     

    @Mads: Ja der står “kan” og ikke “er”.

    17. januar 2011 @ 17:39

  • e-block

     

    Så er det meget tæt på at det sker…

    22. januar 2011 @ 08:16

  • e-block

     

    Så er de 10 mia rundet. Var inde og hente et par stykket lige i det tidsrum, hvor målet blev nået, så nu må vi se. Men chancen for at det er mig, er nok minimal…

    22. januar 2011 @ 11:29

  • ib berntsen

     

    jeg sad og holdet øje med ned tællingen men den sluttede 75000 fra mål så der må godt nok være mange inde og købe de sidste sekunder, jeg købte Martin’s valuta program så det må siges hvis jeg vinder er det bedste program jeg har købt til dato

    22. januar 2011 @ 11:44

  •  

    @ib berntsen

    Hos mig kørte nedtællingen nu fint hele vejen.

    Og tak fordi du købte neto min app.

    22. januar 2011 @ 12:01

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").