iRepair

App Store omsætter for 13 milliarder kroner om året

Firmaet AdMob har lavet en undersøgelse af folks indkøbsvaner i App Store. Undersøgelsen er lavet blandt mere end 1.100 iPhone-, iPod touch- og Android-brugere.

Undersøgelsen viser, at halvdelen af iPhone-ejere køber mindst et program om måneden. Blandt iPod touch-ejere er det 40% og af folk med Android-mobiler er det under 20% der køber mindst ét program om måneden. Blandt dem der køber, bruger touch-ejerne til gengæld flest penge, nemlig $9,79. iPhone-ejerne kommer lige efter med $9,49 og Android-ejere sidst med $8,63.

Sammenholder man tallene for antallet af iPhones og iPod touch’er, med disse gennemsnitstal får man at App Store omsætter for omkring $200 millioner om måneden eller omtrent $2,5 miliarder om året (svarende til omkring 13 milliarder kr). Til sammenligning omsætter Androids markedsplads for $60 millioner om året. Ikke mærkeligt, at mange udviklere søger mod App Storen.
111409-app_store_market_500

Tallene skal dog tages med mere end en gran salt, da undersøgelsen kun er udført på ca. 400 enheder i hver af de tre grupper og kun over en enkelt uge. Usikkerheden er derfor ret stor, men giver i hvert fald en indikation på, at App Storen er en pengemaskine.

Du kan finde flere interessante tal i rapporten her.

Skrevet af Martin Wolsing, 28/08 2009
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    Det er et ret stort beløb, men intet i forhold til potentialet. Tænk bare på når iPod Touch får kamera og Apps som anvender kameraet derfor også bliver aktuelle for samtlige iPod Touch brugere. Det er selvfølgelig små ting, men jeg tror vi vil se Apple iværksætte en stor bølge af sådanne “små opdateringer” som alle vil øge potentialet i deres allerede enorme online App butik.

    28. august 2009 @ 12:46

  •  

    @Rune Jensen

    God pointe. Jeg har altid mest set det som om forbedringer skulle sælge flere enheder, men du har jo ret i, at de også øger det potentielle marked for apps enormt.

    28. august 2009 @ 14:28

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").