iRepair

Apple får patent på trykfølsom ramme

Apple får patent på trykfølsomme rammer eller kanter på elektroniske (håndholdte) enheder

Apple har i denne uge fået tildelt et patent på trykfølsomme ramme/kanter på elektroniske enheder, primært fokuseret på håndholdte enheder. Indholdet af patentet er ikke nyt, da patentansøgningen allerede blev indleveret i 2006.

Ifølge dokumentation til patentet, beskriver opfindelsen brug af en berøringsfølsom indramning eller kant. Visuelle referencer, som vises på skærmen ved siden af det berøringsfølsomm områder vil vise hvert områdes funktion. Desuden beskriver patentet interaktion med et accelerometer, der ville gøre det muligt for enheden at justere placeringen af de trykfølsomme punkter samt de visuelle markeringer.

Patenter blev som skrevet indleveret i 2006, og umiddelbart virker det som som det er blevet overhalet af udviklingen. Den gang eksisterede der hverken iPhones eller iPads, hvor hele skærmen er trykfølsom, og derfor var behovet for “knapper” større end i dag, hvor disse knapper sidder i selve skærmen. Hvis der alligevel skal være en visuel markering ud for knappen, kunne denne visuelle markering lige så godt selv være knappen. På den anden side, har specielt iPaden en ret stor ramme (så man kan holde på den uden at skygge for eller trykke på skærmen), der sagtens kunne tænkes at kunne bruges til nogen spændende ting med det patent.

Ifølge rygterne er rammen ikke den eneste del af iPhonen der kan/skal være trykfølsom. For 14 dage siden skrev vi om at Apple måske ville gøre iPhonens bagside trykfølsom. Det betyder at vi i teorien kan få en iPhone, hvor hele overfladen er trykfølsom. Det sker sikkert ikke, men det kunne være spændende at se, hvad Apple kunne få ud af det.

Kilde: PatentlyApple

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 04/02 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    Hvad? Jeg er ikke helt med. Har Apple indleveret deres patent-ansøgning i 2006 og først fået godkendt det nu?

    Thumb up 0

    4. februar 2010 @ 18:45

  •  

    @Christian B

    Det er rigtigt, så det er åbenbart noget det tager tid (og sikkert koster kassen). Patenter godkendes dog med tilbagevirkende kraft, da det er indleveringsdatoen der gælder. Så hvis et andet firma har overtrådt patentet i 2007, så går den altså ikke, til trods fpr at patentet først er tildelt i 2010.

    Thumb up 0

    4. februar 2010 @ 18:53

  •  

    @Martin

    Okay. Ja, det var da godt nok en lang sagsbehandling..

    Thumb up 0

    4. februar 2010 @ 19:43

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").