iRepair

Apple køber annoncefirma

quattro_thumbApple har erhvervet Quattro Wireless der everer annoncer til smartphones.

Ifølge All Things D har Apple købt annoncefirmaet Quattro Wireless for $275 millioner. Quattro Wireless er en konkurrent til Admob som Google for nylig købte for næsen af Apple for $750 millioner.

Hvad Apple helt præcis skal med erhvervelsen af et firma der leverer annoncer til smartphones, er endnu usikkert. Mit gæt er, at Apple vil integrere reklamer som en del af iPhone SDK (der bruges af udviklere til at udvikle iPhone-programmer med), således at man uden videre kan integrere reklamer i sine programmer og forøge sin indtjening (som Apple får sin andel af). Dette vil stikke en kæp i hjulet på Google (Admob), der sidder på en stor del af det voksende iPhone-reklamemarkedet.

Nu er det jo sjældent en god ide alene at udvide sin forretning alene for at genere konkurrenterne, så mon ikke Apple også har nogle helt konkrete planer med købet – og mon ikke disse planer inkluderer en kommende iTablet? Måske handler det om at Apple vil lave en iTunes Newspaper Store, som skal være reklamefinansieret?

Apple har ikke officielt bekræftet købet af Quattro Wireless.

Skrevet af Martin Wolsing, 05/01 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").