Apple kan ikke få nok annoncører til iAd

Flere udviklere oplever at der bliver vist færre annoncer via iAds. Apple har måske problemer med at finde nok annoncører. Apple har problemer med at finde nok annoncører til iAd-annoncenetværket. Flere udviklere rapporterer om, at der ikke vises nær så mange annoncer i deres apps som tidligere. Nogle har oplevet en nedgang på over 50%, [...]

Flere udviklere oplever at der bliver vist færre annoncer via iAds. Apple har måske problemer med at finde nok annoncører.

Apple har problemer med at finde nok annoncører til iAd-annoncenetværket. Flere udviklere rapporterer om, at der ikke vises nær så mange annoncer i deres apps som tidligere. Nogle har oplevet en nedgang på over 50%, mens andre har oplevet mindre nedgange. På nuværende tidspunkt er der kun 6% af annoncerne, der er fyldt ud, hvor det tidligere var omkring 18%. Ideelt set, bør tallet jo være 100%, så der vises en annonce hver eneste gang, man beder om det.

Umiddelbart er det ikke til at sige hvad der er skyld i nedgangen. Et stigende antal iOS-enheder og stadig flere apps der beder om annoncer gør selvfølgelig, at den mængde annoncer der er tilgængelig (selvom den er konstant) skal fordeles ud på flere, hvorfor procenten for den enkelte falder. Det kan dog heller ikke afvises, at Apple ligefrem mister annoncører. Måske fordi de spiller højt spil i forhold til prisen. Man skulle jo ellers mene, at det var bedre at få nogle annoncører (via lave priser), fremfor at have 90% ledig kapacitet fordi priserne er for høje.

TechCrunch bemærker her, at hvor iAd i starten var højt profileret og styret af Apples ledelse, så er det i dag længere ned i systemet, at tingene forhandles. Apples annoncesælgere har selvfølgelig ikke adgang til ledelsen i diverse store firmaer, så idag forgår forhandlinger på almindelige markedsvilkår, og her er det blevet sværere at finde partnere, der vil smide $1 million i en kampagne uden videre.

For nylig viste en undersøgelse ellers, at annoncering via iAd gav mere valuta for pengene sammenlignet med andre annonceringsmuligheder online.

Skrevet af Martin Wolsing, 11/02 2011
Tags:
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Gustav BL

     

    Jeg har altid haft lyst men har aldrig prøvet en iAD reklame…

    11. februar 2011 @ 18:58

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").