Apple-patent: Shopping med RFID-læser

Nyt Apple-patent beskriver en anvendelsen af iPhonen som RFID-læser i butikker, hvor man kan få oplysninger om produkterne. Vil næste iPhone have indbygget RFID-læser. Apple har indgivet en ny patentansøgning med navnet “Shopping”, hvor der beskrives et iPhone-program, der via en RFID-læser kan få informationer om forskellig produkter, når man er i en butik. Apple […]

Nyt Apple-patent beskriver en anvendelsen af iPhonen som RFID-læser i butikker, hvor man kan få oplysninger om produkterne. Vil næste iPhone have indbygget RFID-læser.

Apple har indgivet en ny patentansøgning med navnet “Shopping”, hvor der beskrives et iPhone-program, der via en RFID-læser kan få informationer om forskellig produkter, når man er i en butik. Apple vil lave en database med produkter tilknyttet programmet og ideen er, at der skal vises tilpassede annoncer, når man søger oplysninger.

Det interessante er sådan set ikke selve funktionaliteten, men at Apple endnu engang snakker om iPhonen som RFID-læser. Tidligere har vi skrevet om iTravel og Concert Ticket+.

RFID er en forkortelse for Radio Frequency Identification. Det er en automatisk identificeringsmetode, som består af to stykker hardware. Den ene er en RFID-tag (sender) og den anden RFID-læseren. RFID-tagen er chip, der kan fungere som en slags avanceret stregkode.

Tagen er fysisk påhæftet et produkt, et dyr, et menneske etc. som den identificerer. Modsat en stregkode kan selve RFID-tagen indeholder information i sig selv. Der er altså ikke behov for, at kontakte en computer for at få informationen, som det er ved stregkoder, der ikke i sig selv indeholder information om det produkt de sidder på. Det mest kendte eksempel på brug af RFID i Danmark er nok på bibliotekerne, hvor RFID-tags er klistret på bøgerne, så man selv kan registrere sine lån i automater med indbygget læser.

Som alle ved har den nuværende iPhone ikke indbygger RFID-læser. De lækkede iPhones har heller ikke haft RFID-læser, eller også er den i hvert fald ikke blevet opdaget. Men når nu Apple indleverer den tredie patentansøgning hvor RFID indgår, begynder det at tegne et tydeligt billede. Allerede i november kom de første rygter da også om, at Apple testede RFID-læsere i iPhonen.

Personligt ville jeg blive meget glad, hvis Jobs afslører en iPhone med RFID-læser om en uges tid, når han præsenterer den nye iPhone på WWDC. Mulighederne med RFID er nærmest uendelige – specielt kombineret med de tusindevis af kreative udviklere, der laver apps til iPhonen. Min vurdering er, at det vil betyde et kvantespring for hvad man kan bruge iPhonen til. Med et par tilhørende RFIF-tags og nogle gode programmer, vil kun fantasien sætte grænser. Det vil blive meget stort – måske så stort, at tiden først vil være moden til næste års iPhone-introduktion.

Som sædvanlig når det handler om Apple.patenter, kan du læse mere hos Patently Apple

Skrevet af Martin Wolsing, 28/05 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Gustav

     

    Det ville være for cool, hvis det sker:-) det må være ret blæret at kunne tjekke ind i lufthavnen med sin iPhone:-D

    28. maj 2010 @ 16:55

  • ib Berntsen

     

    #Gustav
    det kan du allerede hvis du får din E-ticket på PDF så scanner de bare din telefon. jeg prøvede det sidst jeg skulle til Holland ret flippet

    30. maj 2010 @ 15:01

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").