Apple regnskab: iPhonen slår alle rekorder

Aldrig har iPhonen været så populær som nu. Salget af iPhonen er steget helt utroligt i det seneste kvartal. Apple har langet mere end 37 millioner iPhones over disken de seneste tre måneder, hvilket er en stigning på 130%.

Salget af iPhones er mere end fordoblet. Apple solgte imponerende 37 millioner iPhones i seneste kvartal. Det er en stigning på helt utrolige 130% sammenlignet med samme kvartal året før. Også iPaden har mere end fordoblet salget.

Tallen blev offentliggjort da Apple i dag præsenterede regnskabet for 4. kvartal 2011. Et regnskab der i øvrigt var det bedste i Apples historie. Du kan læse mere om Apples regnskab på iMacguide: Nyt vanvittigt rekordregnskab fra Apple.

Salgstallene for iPhonen betyder, at Apple sælger over 400.000 iPhones om dagen eller næsten 5 hvert eneste sekund døgnet rundt.

Hvis man betrager kurven øverst vil man se, at de seneste tal nærmest springer rammerne. Hver eneste år siden lanceringen har Apple omtrent fordoblet salgstallene for iPhonen. For hele året nåede Apple 93 millioner solgte iPhones. Noget tyder på, at 2012 bliver året, hvor Apple passerer 100 millioner solgte iPhones på et år. Fortsætter stigningen er det endda ikke umuligt at vi når 150 millioner.

Skrevet af Martin Wolsing, 24/01 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Jesper

     

    Det kan være at du skal sende de tal, til ham journalisten der skrev om hvor upopulær iPhone var blevet… :)

    25. januar 2012 @ 18:07

  • Drmug

     

    “Salgstallene for iPhonen betyder, at Apple sælger over 400.000 iPhones om dagen eller næsten 5 hvert eneste sekund døgnet rundt”

    Hvor er det vildt at sælge 5 stk hvert sekund… det kan man slet ikke forholde sig til… men det viser jo bare at de gør det rigtigt…

    25. januar 2012 @ 18:45

  •  

    @Drmug

    En endnu mere grotesk sammenligning er, at der bliver solgt lige så mange iPhones hver dag, som der bliver født børn i hele verden på en dag.

    25. januar 2012 @ 20:28

  • marco

     

    jeg bliver lige nød til at skrive det her, Undskyld men der bliver solgt 700.000 android enheder vær dag bare for at sammenligne :)

    25. januar 2012 @ 21:56

  • Brian

     

    Så lad os da – bare for sammenligningens skyld – nævne, at der sælges 700.000 android telefoner om dagen. De kommer ganske vist ikke fra samme firma og derfor er sammenligningen ikke helt reel…meeen alligevel.

    25. januar 2012 @ 21:56

  • KurtJ

     

    @marco
    Det er jo også fordelt på 117 producenter – her er det ét firma, der står for hele salget. Det er jo casen om Mac vs. Windows om igen. Der bliver jo også solgt voldsomt store mængder Windows-PC’er hver dag, da der ligger Windows på strengt taget alle computere, som ikke er Mac – men det er jo fordi, Microsoft har solgt licensen til stort set alle uden skelen til, hvilken hardware den bliver puttet ind i.

    Det er nogle vilde tal, Martin. Sjovt med den sammenligning med antal fødte børn! :-O

    25. januar 2012 @ 22:32

  •  

    @Brian og Marco

    Om tallet lige er 700.000, skal jeg ikke kunne sige – og heller ikke ret mange andre i øvrigt, da der faktisk ikke findes samlede opgørelser over det, netop fordi produktionen er fordelt på adskillige større og mindre producenter. Googles udmeldinger er måske ikke det bedste bud på nogle tal, da de tal ikke er verificerbare som Apples udmeldinger fra deres regnskaber. Det er nok bedre at vente på, at IDC eller Gartner kommer med deres tal en af dagene.

    Der er dog ingen tvivl om, at der sælges rigtigt mange Androids.

    Men jeg tror faktisk ikke Apple går (så meget) op i markedsandele. Mac’en klarer sig fantastik på trods af kun omkring 10% af markedet. Så længe iPhonen skovler penge ind til firmaet, tror jeg alle er glade. Tjener Google mon nogen penge på Android, er det ikke gratis?

    26. januar 2012 @ 08:54

  • marco

     

    @Martin
    De tal som jeg har er tal fra google, det er rigtig at man ikke kan være helt sikker på at det er de rigtig tal, fordi tallene er af aktiveret telefon så i principe kan der jo godt være flere.
    Med hensyn til google, så er det rigtig at de ikke tjener direkte penge på android. Men det er ligesom de heller ikke direkte tjener penge på at du søger på google, de tjener dem in via reklamer (så vid jeg ved) og jo bedre reklamer de kan vise til dig jo mere villig er du til at trykke på dem = penge til dem(google)

    26. januar 2012 @ 21:28

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").