iRepair

Apple tilføjer og fjerner “Explicit”-kategori til App Store

Apple tilføjer ny kategori til erotisk indhold til App Store – og fjerner den igen efter få timer. Dermed fortsætter slingrekursen, der startede da 5.000 iPhone-programmer for nylig blev smidt ud af App Store, mens andre fik lov til at blive.

I går aftes tilføjede Apple en ny kategori med navnet “Explicit” til iTunes Connect. iTunes Connect er den portal, gennem hvilken iPhone-udviklere indsender apps, der skal i App Store. Her skal man blandt andet vælge en kategori til programmet og her dukkede den nye Explicit-kategori altså op. Hvorvidt kategorien nåede at finde vej til App Storen er nok tvivlsomt, da ændringer i iTunes Connect kan være 4-6 timer om at “nå frem” til App Storen.

Meninger var, at samle blandet andet “erotiske”-programmer i den kategori. Apple har for nylig smidt 5.000 mere eller mindre erotiske programmer ud af App Store, på grund af klager fra kunderne. Nogle udvalgte, og i følge Apple “veletablerede brands” har dog fået lov at blive i App Storen, hvilket mildest talt virker inkonsekvent. Disse tilbageværende programmer kunne så samles i Explicit-kategorien, hvilket ville sikre, at de ikke blandede sig med alle de andre apps. En udemærket ide, hvis den slags apps skal være i App Store, men noget tyder på, at Apple ikke var helt klar. De har nemlig fjernet kategorien igen mens de overvejre sagen, men “har ingen planer om at den skal vende tilbage foreløbig”.

Man kan diskutere om App Storen overhovedet skal have sådan en kategori, en helt anden diskussion er Apples slingrekurs i sagen. De virker underligt at tilføje en kategori og fjerne den igen inden for et par timer. Det viser at sagen nok kræver mere mødeaktivitet hos Apple og deres jurister end de lige havde antaget, da de oprettede kategorien. Det hele skal nok gennemtænkes lidt mere og skal der lægges et effektivt filter ind i App Store, vil det kræve en opdatering af iPhone OS. Det nytter jo ikke noget at programmerne er gemt væk i en voksen-kategori, hvis de dukker op i søgninger og på toplister. Mon ikke Apple kommer med en officiel udmelding inden for de næste par dage, så de kan få slået fast, at de har en plan og ikke vakler fra den ene holdning til den anden?

Skrevet af Martin Wolsing, 25/02 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Markus

     

    Har hørt at den allerede er væk igen.

    25. februar 2010 @ 19:11

  • Naish

     

    Lol markus….. Der lyder godt nok underligt. Apple plejer da ikke at lave sådanne “fejl” ?

    26. februar 2010 @ 00:25

  •  

    @Markus

    Har hørt, at hvad allerede er væk igen?

    26. februar 2010 @ 08:52

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").