Apples marketingschef sletter sin konto hos Instagram

Sidste år kårede Apple fotodelingsappen Instagram som årets app. Nu har Apples marketingschef slettet sin egen konto hos Instagram, da han mener, at forholdet mellem skidt og kanel har ændret sig. Facebook har lige købt Instagram for $1 milliard.
Apple marketingschef, Phil Schiller, har slettet sin konto på den sociale fotoside Instagram. Sletningen kommer efter af Instagram har lanceret en Android-version af appen og efter at Facebook har annonceret, at de har købt Instagram for $1 milliard. Noget der, selvfølgelig, har sat gang i spekulationerne, om hvorvidt der var en sammenhæng. Ifølge en person, der har skrevet til Schiller for at høre hvorfor, han har slettet sin konto, var svaret at “It jumped the shark when it went to Android”. Det er ikke lige til at oversætte, men “jump the shark” hentyder til noget, der har toppet og nu er på vej ned igen.
Schiller synes stadig at Instagram er fantastisk – det er bare ikke noget for ham længere
Schillers udtalelse er blevet fortolket på den måde, at han er blevet sur over, at den app, som Apple kårede til årets app 2011, nu er hoppet på Android-vognen. Det afviser han dog og præciserer, at det alene handler om, at Instagram er blevet for stor efter hans smag, og der derfor er kommet for mange dårlige billeder.
“Instagram er en fantastisk app og community. Det er ikke ændret. Men en af de ting jeg virkeligt godt kunne lide ved Instagram var, at det var et lille community af early adopters, der delte deres fotos. Nu da det er vokset meget større, er signal-støj-forholdet anderledes. Det er ikke nødvendigvis hverken godt eller dårligt, men det er bare ikke det jeg oprindeligt havde sjov med.”, udtaler Schiller.
Vi kan nok alle følge Schiller, men det er nok også en smule naivt at tro, at Instagram ville kunne være for en lille eksklusiv gruppe, når Apple nu selv har omtalt i rosende vendinger for masserne.
Hvad mener læserne, kan ting blive så store eller populære, at de drukner i ligegyldighed, eller er Schiller helt galt på den?
Dansk alternativ
Der findes andre fotodelingsapps end Instagram. For eksempel en ny dansk en af slagsen, som vi vender tilbage til i en selvstændig artikel senere i dag. Indtil da kan interesserede tage et smugkik på deres app; Kamera X.dk (link til App Store).
Strid om betaling for skippede sange forsinker iRadio
Apple stadig nummer 1 på kundetilfredshed
Intels største fejl: Sagde nej til iPhonen
Apple har lagt en ordre på 1.000 iWatch hos Foxconn
Yahoo! køber Tumblr for 6,5 milliarder kroner
Velfungerende spil til hele familien
Hotel udleverer guld-iPads til alle gæster
Masseproduktion af nye iPads starter i juli
Nu skal film købes i småbidder som in app-køb
App Store har passeret 50 milliarder downloads
Tim Cook til senatshøring om Apples skatteforhold
Apple er verdens mest værdifulde brand for tredje år i træk
Udsolgte MacBook Air varsler at opdatering er på vej
Apple opdaterer iTunes med en bedre miniafspiller
GIF Brewery gør det nemt at lave animerede gif-filer
Det første TV-netværk er klar til Apple TV
Cut!: Gratis dansk filmmagasin på iPaden
Foxconn producerer egne fjernsyn, mens de venter på Apple
Tip: Omdan din Apple TV til en webserver
Amazon i gang med at udvikle Apple TV-konkurrent
moesby
det må jo være op til udviklerne hvilke platforme deres apps skal fungere på.
Ser man det fra udviklerens side handler det jo også om markedsandele, og når en app der hidtil kun har fungeret på iOS er så populær, så er det i mine øjne en meget naturlig ting at man ønsker at udvide til andre platforme.
Tør øjnene Schiller, livet går videre…
20. april 2012 @ 08:44
Martin Wolsing
@moesby
Nu skulle det jo netop ikke handle om Android vs. iPhone, som jo også bare var en (måske bevidst?) misforståpelse af Schillers bevæggrunde, men om hvorvidt en ting kan blive så populær, at den mister den oprindelige charme og tiltrækning, som for nogle, var årsagen til at de brugte tjeneste i første omgang.
Skal vi ikke holde os til debat i stedet, og så lade Android hvile lidt? Må jeg samtidig opfordre folk, til at holde debatten på en konstruktivt niveau, hvor vendinger som “tør øjene” ikke hører hjemme.
20. april 2012 @ 09:24
Uffe Hagen
Jeg er helt enig med Schiller. Instagram var en god og sjov tjeneste hvor entusiaster lagde gode fotos op. Det har ændret sig meget, så det nu er mere ala FaceBook, hvor alle mulige – for andre – ligegyldige billeder vælter ind i en lind strøm. Det startede nu før det blev en app til Android, så jeg tror egentlig bare det er blevet for populært, hvis man kan sige det på den måde. Altså ændret fra kvaliter til kvantitet. Det er noget der ganske ofte sker også på andre fotosites. Det er simpelthen fokus der ændrer sig på godt og ondt, fra entusiaster til ‘almindelig’ brugere. Entusiaster gider så ikke se på almindeligheder og hopper fra
20. april 2012 @ 09:42
jacob_vigo
Man kan jo sige, at apple selv har været med til at øge populariteten ved at kåre appen og reklamere. Men tror nu det er et had mod facebook. Har en idé om at facebook ikke er så samarbejdsvillige i forhold til Apples idéer
20. april 2012 @ 12:02
Km
Nu har jeg ikke rigtig brugt den app endnu. Men man kunne lave det sådan at ens billeder skulle godkendes enten af et hold eller af brugerne selv ligesom vi gør inde på 1x.com
Så har man kun de gode billeder lukket inde.
20. april 2012 @ 12:37
moesby
@Martin
Jeg har svært ved at se hvor mit indlæg prøver at gøre det til en iPhone vs Android tråd, og intet var bevidst misforståelse.
Som jeg skriver må det vel være en ganske naturlig ting at en udvikler vil have så bredt et publikum til sit produkt, det er vel almindelig sund forretningssans?
Når en sætning som “It jumped the shark when it went to Android” er citeret og funderet i netop udgivelsen af Instagram til Android er det vel ikke unaturligt at også reflektere over dette?
Kommentaren om at tørre øjnene tror jeg du lægger mere i end der umiddelbart er ment, vendingen er ret almindeligt anvendt i vores sprog, uden den nødvendigvis skal tolkes nedladende.
Det er muligt mit indlæg ikke er af konstruktiv karakter, men omvendt er det heller ikke fordømmende, diskriminerende af produkter o.lign eller på anden måde indeholdende uetiske udtalelser, så tror jeg også Schiller og Instagram er lodret uinteresserede i hvad jeg, en ganske tilfreds iPhone og Instagrambruger kan bidrage med.
20. april 2012 @ 18:09
Martin Wolsing
@moesby
Det var ikke dig jeg antyde bevidst havde misforstået, men dem det oprindeligt havde tolket Schillers kommentar som anti-Android. Beklager, hvis det kunne misforstås.
Jeg synes stadig, det er nedladende at bede folk tørre øjnene. Det indikerer da om noget, at de spiller tøsefornærmet (dvs. uden grund). Men lad nu bare det ligge.
Jeg forstår godt at udviklerne udgiver til Android – det havde jeg også selv gjort, men det er ikke det det handler om. Det handler om, om noget af kvaliteten ved et fællesskab kan ryge fløjten, hvis det bliver for populært. Det er netop det Schiller påstår. Jeg kender ikke selv Instagram godt nok til at kunne sige, om det er rigtigt i dette tilfælde.
20. april 2012 @ 19:25
moesby
@Martin
fair nok, jeg tager den med de våde øjne på mig og beklager den blev opfattet som den gjorde, hvilket absolut ikke var tilsigtet.
Jeg kan stadig ikke helt forstå Schillers reaktion, for uagtet platform, så er den blevet så populær til iOS at den næppe kunne kaldes en lille “intim” skare, hvilket du jo også berører.
20. april 2012 @ 21:46