Apples tablet kører iPhone OS 3.2

Enheder med iPhone OS 3.2 bliver testet i området omkring Apples hovedkvarter – og det er ikke iPhones det ligger på
Furry, der leverer et statistisk analyseværktøj til iPhone-apps, er begyndt at se “iPhone OS 3.2″ i deres log i den seneste tid. Dette er i sig selv ikke så interessant, da vi må jo forvente en opdatering til iPhone OS 3.1.2 på et eller andet tidspunkt. Der er dog flere ting der alligevel gør det interessant.
For det første fordi det ikke er en iPhone, der kører iPhone OS 3.2, analyseværktøjet spørger nemlig direkte om dette i softwaren. iPhones med OS 4.0 er derimod identificeret adskillige gange, og rygterne peget da også på, at Apple præsenterer iPhone OS 4.0 på onsdag. Der er en lille detalje her og det er at OS 4.0 er set flere forskellige steder, mens OS 3.2 kun optræder i Apples Campus i Cupertino, Californien. Det kunne altså tyde på, at Apple udelukkende tester 3.2 internt, mens 4.0 for lov at “komme ud”. Dette er meget usændvanligt, da det altid er den nyeste software der er mest sikkerhed omkring. Begge ting peger på, at enhederne med iPhone OS 3.2 er tablets.
Flurrys analyser viser, at enheder med OS 3.2 har kørt omkring 400-500 forskellige programmer. Flurrys har opgjort programmerne per kategori, som det kan ses herover. Firmaets direktør siger, at de apps der bliver testet, nøje svarer til det en tablet forventes at skulle bruges til (for eksempel nyheder, bøger etc.). På grund at kontrakter med firmaet kunder vil han ikke gå nærmere i detaljer, med hvilke programmer det drejer sig om, men siger at hvis han kom med disse detaljer, ville det være klart for enhver at der var en tydelig sammenhæng.
Ovenstående er for de fleste nok til at konkludere, at Apples tablet vil køre iPhone OS. Der er dog et par ting, der virker meget uklare: Hvorfor kommer en tablet kommer med OS 3.2, hvis Apple præsenterer OS 4.0 samme dag? Hvorfor er tableten testet med OS 3.2, mens iPhones ikke er testet med 3.2, men med OS 4.0.
Den ene forklaring der springer i øjnene er selvfølgelig, at Apple vil sløre identiteten, og derfor beder enheden om at melde tilbage til programmerne, at den kører en mindre (og “uinteressant”) opdatering til iPhone OS. Noget der ikke tiltrækker sig den helt store opmærksomhed. Det vil sige at 3.2 er et internt versionsnummer udelukkende brugt på tableten, mens iPhonen er nået til 4.0. Al opmærksomhed vil derfor naturligt samles omkring 4.
Den anden forklaring er, at OS 4.0, men en kode der binder iPhonen og tableten sammen i samme styresystem, ikke er helt færdig endnu, men kun præsenteres og seedes til udviklere på onsdag. Udviklerne får så lidt til at opdatere deres programmer inden 4.0 frigives officielt. Indtil da kører tableten på en lettere modificeret udgave af den seneste udgave af iPhone OS. For at sikre at også ældre iPhone-programmer, der jo ikke er opdateret til 4.0, kan afvikles, er enheden nødt til at fortælle dem, at den kører iPhone OS (for ellers vil de ikke køre, når de ikke er designet til at køre på andet end iPhone OS). Da enheden netop ikke er en iPhone, vil der være nogle små forskelle, som giver sig til udtryk i OS 3.2 og ikke den nuværende 3.1.2. Så ved at “lade som om” den er en iPhone, kan enheden umiddelbart køre alle iPhonens programmer. Apple har altså ikke behøvet bede udviklere om at komme med specielle udgaver til tableten, men har kunnet vælge og vrage på alle hylder. Det er en enorm fordel, at kunne teste med tusindevis af programmer, noget de ikke kunne da iPhonen kom første gang, for der var jo ingen programmer.
Virksomhed skifter til iPhonen pga. bedre sikkerhed
Nu kan du redde et still-billede ud af videooptagelsen
Ugens mock-up: iPhone inspireret af Apples Magic Mouse
Der er udfordringer i en flad men udviddet version af Rubik’s Cube
Steve Jobs var tæt involveret i designet af en iPhone med større skærm
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Post-apokalyptisk spil spår om affald, som omdannes til destruktive monstre.
15,4″ retina-skærm allerede i produktion
Alle detaljer om ny MacBook afsløret
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Opdatering til Apple TV giver preview i HD
René Hansen
Der er godt nok lang til til onsdag når man bare går og venter. Det er det værste af det. Og så er min iPhone sefølgelig til raperation nu. Håber at få den tilbage inden Weekenden.
25. januar 2010 @ 10:20
Ren
Jeg håber virkelig ikke den kommer til at køre et lukket iPhone OS. Giv os noget Mac OS X.
25. januar 2010 @ 10:25
Morten K
Jeg venter mest på en ny Macbook Pro, da det er hvad jeg står og mangler i øjeblikket. Sådan en tablet er ikke lige noget for mig, men jo det bliver da spændende uanset hvad.
25. januar 2010 @ 11:47
Nikolaj johansen
Den kommer til at køre et lukket system og det er en særudgave af iphone os eller osx ved jeg ikke men det bliver lukket. jeg glæder mig… til at se hvad der sker.
Men håber på en ny iphone så jeg har en gode grund over for mig selv til at købe en…
25. januar 2010 @ 11:51
Gustav
Bare der kommer en ny version af iPhone OS, med nogle nye seje programmer som Imovie elle Idvd så er jeg bare glad:-)
25. januar 2010 @ 12:11
Jens Erik
Spændende at se om iPad (eller hvad tabletten nu kommer til at hedde) virkelig slår an.
Selv har jeg svært ved at se om der er et marked for den “størrelse”. iPhonen er nem at have i lommen og med overalt en 10″ iPad eller Macbook er en anden størrelse, og hvis den alligevel ikke kan være i lommen, hvorfor så ikke tage en Macbook.
Er den til brug ved skrivebordet? Eller skal den ligge i skødet for at kunne bruges ordentligt? Jeg går ud fra at den skal ligge på et underlag når man skal skrive på skærmens tastatur. Men så bliver det upraktisk at sidde i toget eller bussen uden at andre kan følge med i hvad man skriver.
Men hvis den bare er til at læse nyheder, så skal den op od ned at tasken/rygsækken – så er det ikke så intuitivt.
Nå, de overrasker sikkert hos Apple – de har før vist at de kunne overbevise os skeptikere
25. januar 2010 @ 13:05
Jens Erik
Personligt håber jeg meget at annonceringer indeholder en opdatering af iPhone OS. Det trænger vi gevaldigt til – se bl.a. appleinsider.com
25. januar 2010 @ 13:49
Torben
Kunne det tænkes at OS 3.2 er til den første udgave af iphone, som får denne opdate, og øvrige kommer på 4.0?
25. januar 2010 @ 14:55
LaWiPi
Den kommer til at kunne afvikle apps fra AppStore. Det ville være tåbeligt af Apple hvis ikke de kobler den sammen med deres guldæg!
25. januar 2010 @ 16:22
Kennet
OS 4.0 Come to daddy
25. januar 2010 @ 16:59
jonaskp
Torben: Det lyder da ganske sandsynligt. Alle rygter (eller har der været nogle officielle udmeldinger, jeg kan ikke huske det) går jo på at OS 4.0 kun bliver for 3G og 3GS.
Det er ihvertfald en mulig forklaring som er meget plausibel.
25. januar 2010 @ 17:33
Martin
@Jonaskp
Jam det er et godt bud. Men det forklarer ikke, hvorfor hardwaren så ikke svarer at det er en iPhone, eller at enheder mod sædvane alle befinder sig inden for Apples mure.
25. januar 2010 @ 18:49
Igeek
Jeg tror 4.0 OS bliver vist onsdag, og for at alle os brugere ikke går fra mødet uden noget, så får vi en opdatering (3.2) med nogle af specifikationerne fra 4.0
- tror ikke vi får noget særligt, da jeg tror 4.0 softwaren, først kommer til sommer, hvilket den har gjort de tidligere år (evt 2.0 OS fra sidste år) det er min konklussion, blir sjovt at se om den holder stil
25. januar 2010 @ 23:25