Berygtet iPhone-svindler er aktiv igen

Den 21 årige DMA, der i februar fik en dom for at svindle med salg af iPhones, har intet lært af opholdet bag tremmer, og er nu i gang med sine numre igen.

Den 21-årige danske iPhone-svindler der i februar blev idømt 12 måneders fængsel, heraf de 9 måneder dog betinget, er nu på spil igen. 3 måneder bag tremmer samt 150 timers samfundstjeneste og tvungen behandling for ludoman har åbenbart ikke hjulpet sønderligt på moralen.

Svindelen startede i efteråret 2010, hvor han begyndte at sælge iPhones for 3.500 kroner. Folk fik dog aldrig de iPhones, de havde købt og betalt for. Omkring 100 personer fra hele landet, fik han snydt på den måde.

Sydsjællands Politi udtaler til Ekstra Bladet, at mønsteret er en tro kopi af det, som vi så sidste gang, hvor han bruger falske identiteter fra folk i sin omgangskreds. Det vurderes, at svindlen denne gang drejer sig om minimum 20 sager, og at der i alt er blevet fuppet og svindlet for omkring 40.000 kroner.

Politiet betegner det desuden som “friskt”, at en man med 9 måneders fængsel hængende overhovedet, fortsætter sin svindel. Når svindleren bliver fanget, vil de 9 måneders fængsel blive udløst og tillagt en eventuel dom for de nye forhold.

Skrevet af Martin Wolsing, 25/05 2012
Tags:
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Danny Hare

     

    Sådan en klaphat.. Men godt du gør opmærksom på sådan idioter :)

    25. maj 2012 @ 22:08

  • Jakob Paikin

     

    Generelt er det farligt at forudbetale – og det må jo være sket i disse sager.

    26. maj 2012 @ 10:04

  • Søren

     

    Det er rigtig irriterende at sådan en stodder skal ødelægge brugtmarkedet. Folk tør jo ingenting pga. idioter som ham og jeg forstår det så udemærket. Jeg handler ikke mere med privatpersoner, medmindre jeg har mulighed for at møde op personligt og se varen.

    27. maj 2012 @ 10:31

  • Danny Hare

     

    Det er blevet for nemt at undgå sin gæld i det her land..

    Jeg har nemlig handlet med DMA for 2 år siden, jeg for aldrig mine penge.

    28. maj 2012 @ 12:40

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").