iRepair


Lavprisselskabet Bibob arbejder på at begynde at sælge iPhone 3G allerede i år. Til Politiken har Bibobs administrerende direktør, Frank Rasmussen udtalt, at “Vi arbejder på at udbyde iPhone 3G til julehandlen, og vi har adgang til stort set ubegrænsede mængder af dem. Nu mangler vi bare at få de sidste juridiske detaljer på plads.”

Bibob har allerede telefonerne på lager og kan i teorien sætte slaget i gang hvornår det skal være og direktør Frank Rasmussen garanterer, at den vil blive langt billigere at købe og bruge.

iPhone 3G har ellers udelukkende, siden introduktionen i juli, været solgt gennem Telia til en minimums pris i bindingsperioden på omkring 5.000 kr.

Ifølge EU-lovgivning, må et produkt der er bliver solgt inden for EUs grænser frit markedsførres og sælges i alle EU-lande uden at rettighedsindehaveren (Apple) kan forhindre det.

»Vores leverandør vil lægge hånden på kogepladen som garanti, og vi afventer nu den endelige dokumentation«, siger Frank Rasmussen endvidere til Politiken.

Det er ikke første gang Apple og Telias monopol udfordres. Sidste år forsøgte Telekæden en kort overgang at sælge iPhone. Det fik Apple til at køre det juridiske arsenal i stilling, hvorefter Telekæden stoppede salget. Det skræmmer øjensynligt ikke Bibob, men jeg er sikker på, at Apple ikke lader dette passere. Apple er, som alle amerikanske firmaer, kendt for at bruge store summer på advokater og i det juridiske system er der often dem med pengene der får om ikke ret, så i hvertfald får den anden part til at opgive. Ud fra iPhonens EMEI-nummer kan Apple også hurtigt finde frem til, hvilket selskab der sælger telefonerne til Bibob, og så ryger det selskabs aftale med Apple nok. Så man må håbe, for Bibob at de har sikret sig et ordentligt lager. Måske kan Apple endda lukke for telefonerne via iTunes (de åbnes jo den veh). Om ikke andet har de i hvert fald sikret sig noget omtale – og måske er det dét, det hele handler om.

Der er endnu ingen meldinger om hvad Bibob vil tage for de iPhone 3G de sælger, men mit gæt er, at de ikke bliver væsentligt billigere end hvad Telia tager. Kigger man på de udenlandske priser for oplåste telefoner, for det giver overhovedet ingen mening at begynde at sælge telefoner simlåst til et udenlandsk selskab, er de jo ikke specielt meget billigere end hvad Telia tager, når man medregner at man der for et abonnement med i prisen. Faktisk er Telias minimumspris en af de billigste overhovet.

Bibob samarbejder med Sonofon omkring tele-netværket (herunder 3G) så folk der bliver hos Bibob med deres iPhone 3G skal ikke forvente bedre dækning end hos Telia, tværtimod.

Det er ikke lykkedes mig at få en kommentar fra hverken Bibob eller Telia.

Tak til marc for tippet.

Relaterede indlæg

Relateret annoncelink

  • Billige Mobiler - ADVARSEL: Køb ikke mobiltelefoner før du har set prisoversigt og tests!


Subscribe to RSS
  • Dette kunne være et scenarie: Det handler om at skaffe Bibob omtale. De melder ud at de har tusindevis af iPhones som bliver sat til salg for 2.000 kr. (med tab). Apple stopper salget og Bibob ender med at få en masse goodwill fordi de tog kampen om mod “de store” (Apple og Telia), selvom det reelt set aldrig var meningen at der skulle sælges ret mange telefoner. Ren PR fra start til slut og ikke som med Telekæden et forsøg på at tjene penge.

    Jeg har meget svært ved at trop på, at Bibob kan skaffe særligt mange iPhone 3G inden Apple får stoppet hullet – og det gør de.

    Men alt efter prisen, kan man selvfølgelig stadig være en af de heldige der gør et godt køb. Spørgmålet er også hvordan de bliver sat til salg. Er et f.eks. kun Bibobs nuværende kunder der får tilbuddet, for så giver det jo nok en mængde nye kunder de nærmeste dage.

    Jeg synes der er mange spørgmål der trænger sig på. Forhåbentligt bliver de besvaret i løbet af næste uge.

    /martin

    22. November 2008 @ 10:45

  • Det er sgu da helt i orden, at de prøver!
    Aner ikke om det er PR-stunt eller bare et forsøg på at tjene penge, men det er sgu da også underordnet, så længe der er nogen som prøver at stoppe det monopol-fis Apple har sat i gang!

    22. November 2008 @ 10:56

  • @Kasper

    Jeg synes også det er helt fint nogen prøver, det jeg mener er bare, at man lige skal være klar over, at der kan eksistere den mulighed, at der udelukkende er tale om spin. Reelt et kan vi jo ikke bruge gode forsøg eller pr-stunts til noget som helst. Det vi vil have er en oplåst iPhone 3G billigt i rigelige mængder. Kan Bibob levere det er de kongerne, kan de ikke tæller det i min bog negativt og som et forsøg på at score nogle billige point. Det skal lige siges, at jeg selv er kunde hos Bibob, så jeg har bestem intet i mod dem.

    Det der undrer mig er specielt det, at nyheden kommer en lørdag. Vigtige erhvervsnyheder, kommer ikke om lørdagen. Men mandag eller tirsdag så man kan få en masse positiv omtale fra journalisterne – det er ikke tilfældigt at Apple ALTID lancerer produkter om tisdagen.

    Lørdagsnyheder er dem der skal hjem i stuerne og læses ukritisk af familien Danmark ved morgenbordet. Der er en hel weekend hvor nyheden for lov at leve inden kontorerne åbner mandag morgen og de forskellige teleanalytikere, erhvervsjournalister osv møder på arbejde.

    22. November 2008 @ 11:04

  • Rask

    Muligvis er det et PR stunt, men Bibob udnytter EU lovgivningen, og Apple har endnu ikke formået at styre EU lovgivningen. Så Apple får som du skriver, ikke stoppet EU hullet.

    22. November 2008 @ 11:05

  • @Rask

    Apple kan selvfølgelig ikke stille noget op ift. EU-lovgivningen. Men Apple ved i samme sekund en iPhone sættes til salg, hvem der oprindeligt har købt den og så kan Apple vælge at stoppe salget til dem. og så kan Bibob ikke skaffe telefoner den vej længere. Det er altid sælger der bestemmer hvem han vi handle med. Det er jo ikke kun Apple der har held med det. Samtlige store varemærker har helt styr på hvem og hvor deres produkter sælges. Jeg har selv engang importeret varer fra Tyskland uden om den danske importør. Det er fuldt lovligt, men i praksis møder man trusler om retsager osv. Så er man nødt ti at kontakte en advokat og så skal pengene begynde at rulle. Det kan godt være at man har ret, men modparten får ret fordi man ikke har pengene til at kæmpe i mod. Apple kunne uden at blinke smide 2 mia. kr efter en retsag mod Bibob. Moderne retsager handler om at køre modparten træt. Kan Apple forhale en afgørelse længe nok, opgiver Biob til sidst fordi de ikke har råd til at blive ved. Det var lige præcis det der skete med Telekæden da de forsøgte.

    Bibob skriver, at de køber dem gennem “en stor europæisk producent”. Producent? iPhonen bliver jo ikke produceret i Europa, men i Kina, så det lyder underligt. De må i stedet købe dem gennem et andet teleselskab. I Europa er der ikke mange der sælger oplåste iPhonens og som jeg skriver, hvem siger så ikke, at Apple låser dem igen via iTunes?

    Grunden til at jeg er så pessimistisk er, at jeg før har set hvordan Apple kontrollerer markedet.

    Jeg håber inderligt Bibob får held med foretagendet om ikke andet kan det jo få Telia til at justere deres priser endnu engang.

    22. November 2008 @ 11:20

  • jesperdj

    Jeg synes bestemt det er sympatisk at Frank Rasmussen (bibob) prøver det her.
    Uanset hvad, så vil et abonnement der kører på 3s net have en klart bedre dækning.

    Deres turbo-3g dækning er langt bedre, hvilket Kontant på DR1 også viste så sent som for 1 måneds tid siden.

    Held og lykke til Bibob, jeg håber det lykkedes dem at bryde Telias usympatiske monopol.

    22. November 2008 @ 15:42

  • Peter321

    Har han sagt at det kommer til at køre på 3′s net?

    Det tror jeg ikke – BiBoB har en aftale med Sonofon omkring mobiltelefoni, og så sælger de 3′s mobil bredbånd modemer med abonnement (som en normal forhandler) – de tilbyder ikke deres kunder telefoni på 3′s net.

    Så hvis de sælger iPhones bliver det med abonnement på Sonofons net.

    22. November 2008 @ 19:55

  • LaWiPi

    Det der står på Bibobs hjemmeside er at de samarbejder med Sonofon hvad angår tele, gprs og 3G. -som Peter321 skriver.
    Det kan godt være at Telia har et sløjt 3G net, men det et kun overgået (undergået?) af sonofon net.
    Hvis Bibob begynder at sælge iPhone3G kommer det derfor ikke til at betyde iphones i deres rette element (dvs. ordentlig dækning). Det interessante bliver at se de vilkår de i så fald vil sælge den under; mig bekendt sælger bibob pt. ikke noget med binding, så med mindre de begynder på det, bliver konkurrencen bliver i så fald på vilkårene og prisen.. Jeg håber at Frankie Boy får fingrene i en masse iPhones og presser Telia godt og grundigt!

    22. November 2008 @ 20:27

  • @Peter321

    Jeg havde først skrevet Sonofon, men som du også skriver, så sælger de mobilt bredbånd med 3, så jeg antog at iPhone 3G også ville blive med 3. Bliver det Sonofon er det jo direkte komisk, da de har omend endnu dårligere dækning end Telia. Hvis Bibob vil sælge uden binding (som de plejer) vil jeg vædde med, at de ikke kan gøre det billigere end Telia, hvis de også vil tjene penge på telefonen. Hvor billigt synes i Bibob skal sælge iPhone 3G før det er billigere end Telias tilbud hvor der er inkluderet abonnement. Og hvilke vilkår er acceptable? Er der stadig et års Apple-garanti eller er den røget? Er den simlåst? Osv. jeg synes der er alt for mange uklare punkter, til at man reelt kan vurdere hvad det er Bibob begynder at sælge.

    Nu er der jo også andre end Telia der sælger iPhone 3G i Danmark. DEr findes et hav af små-forhandlere der importerer iPhone 3G, men priserne er dårligere end Telias og telefonerne er simlåst. Hvis det virkelig var så nemt som Bibob vil gøre det til, var det så ikke sket for længst?

    Som sagt tror jeg det er et reklame-stunt indtil andet er bevist.

    /martin

    22. November 2008 @ 23:08

  • I.ph

    Hvorfor er i så sikre på at bebob gør det her mod Apples vilje? Kunne det ikke tænkes at Telias monopol er ved at løbe ud? At Iphonen er ved at blive frigivet og at bibob som et lille selskab gerne vil ud med denne nyhed inden de store, Sonofon, TDC etc. Kommer på banen med smarte og dyre markedsførings stont?

    23. November 2008 @ 13:56

  • @I.ph

    Af flere grunde er Apple ikk med på det her. For det første er der Bibob der melder ud ikke Apple. Bibob ville aldrig få lov at være de første til at melde ud, da det ville være en nyhed af en kaliber der ville gå jorden rundt. Du kan være helt sikker på at den dag (hvis den kommer) Apple frigiver telefonen så er det ikke et lille dansk selskab der får lov.

    Bibob skriver selv, at de køber dem gennem en europæisk leverandør og nævner også selv det juridiske omkring parallelimportering.

    Jeg tror i øvrigt at Telia kommer med nogle gode tilbus i det nye år for at holde på kunderne der løber ud af bindingsperioden (dette har dog intet med Bibob at gøre – de var kommet uanset hvad). Der komm sikkert også Visual Voice mail, hvilket kunne være GRUNDEN for mange til at blive hos Telia. Visual Voice mail er opfundet af Apple/AT&T og bliver med garanti ikke licenseret til uofficielle operatører. Med andre ord, får man kun den “Rigtige” og “Fulde” oplevelse ved at blive hos Telia, hvilker er fint nok. Der skal jo være en eller anden forskel mellem de officielle og de andre.

    23. November 2008 @ 15:16

  • Jannik

    @Martin (5)

    Jeg er så enig, med det sidste, du nævnte med at Telia måske kan sænke priserne lidt, har sku ikke rigtigt noget imod at have Telia, som jeg har med Ion, men de måtte meget gerne sænke priserne yderliger, da det stadig er lidt peberet. Men ja det kunne godt nok være sjovt hvis det var at Bibob slog igennem og fik succes ud af det. men ja tvivler lidt på dem, da som mange har sagt, at apple virkelig er stærke med hensyn til advokater netop pga. de sindsygt mange penge de kan smide i.

    Men os her hatten af for Bibob, håber det blir til noget
    Peace :)

    25. November 2008 @ 11:20

Skriv en kommentar

XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

iPhonegadget.dk