De første anmeldelser af iPhone 5

“Med iPhone 5, har Apple drejet smartphonen til noget nær perfektion” er overskriften på en af de første anmeldelser af iPhone 5.
Som det er kutyme i branchen, når der kommer nye produkter, har Apple givet udvalgte medier forhåndsadgang til iPhone 5. De første rigtige anmeldelser, at folk der har haft iPhonen i en uges tid, er derfor nu klar. Vi har samlet de vigtigste pointer fra forskellige medier. Nederst i artiklen finder du links til de fulde anmeldelser.
Skærm
Skærmkvaliteten beskrives som den bedste på markdet. Det findes ingen telefoner med en bedre skærm en iPhone 5. Apples nye skærmteknologi har virkelig gjort en forskel. iPhone 4S var i forvejen verdens bedste skærm målt på kvaliteten, og iPhone 5 gør det markant bedre.
Der er bred enighed om, at selvom skærmforlængelsen lyder som en mindre ting, for hvad skal man med en ekstra række ikoner, så vil man meget nødig gå tilbage til den mindre skærm, når først man har prøvet iPhone 5. En anmelder siger, at man skal opleve det for at kunne se fidusen i den længere skærm.
LTE (4G) og telefon
LTE beskrives som omtrent dobbelt så hurtigt som 3G, omend det selvfølgelig er meget afhængig af, hvor man befinder sig. Henter man mails og hjemmesider vil hastigheden alligevel ikke være det store problem i forvejen. Langt vigtigere er det, at lydkvaliteten under opkald er blevet markant forbedret.
Batteritid
For de fleste iPhone-brugere vil batteriet holde en hel dag uden behov for opladning. Det er selvfølgelig meget forskelligt alt efter hvad og hvordan man bruger sin iPhone, men de fleste skriver, at man i det store hele får en dags batteritid med et blandet forbrug af surfing, videopafspilning, spil, FaceTime etc.
Engadgets standardtest for batteritid, hvor de looper en video, gav en ganske imponerende tid på 11 timer og 15 minutters afspilning.
Design
Ifølge New York Times er den nye iPhone 5 smuk. Specielt den sorte hvis glas- og aluminiumsdesign sammelignes med et Stealth-bombefly. En anden anmelder foretrækker den hvide model, da han har noteret at farven kan blive slidt af det sorte aluminium.
Engadget skriver, at man måske ikke umiddelbart skulle tro, at den 20% lettere iPhone ville gøre det store indtryk. Det gør den dog. Faktisk så meget at det er letheden, ikke den større skærm eller tyndheden, som man uundgåeligt vil læge mærke til første gang man får iPhone 5 mellem hænderne.
Daring Fireball mener, at den nye iPhone 5 er meget nemmere at holde og bruge end konkurrenternes store skærme. De foretrækker Apples fremgangsmåde, da det gør telefonen mere komfortabel at bruge, specielt hvis man bruger den med en hånd.
Kamera
Kameraet beskrives som blandt de bedste der nogensinde er puttet ind i en telefon. Billeder taget i svag belysning blæser iPhone 4S’s forsøg på det samme omkuld.
iPhonens nye funktion, hvor man kan tage stillbilleder under videooptagelse, er screenshots af videoen selv – ikke rigtige stillbileder. De har derfor ikke samme opløsning som de rigtige stillbilleder.
Kamera-appen er i det hele taget blevet meget hurtigere at arbejde med. Man kan nu tage billeder hurtigere end man kunne før.
Ny dock-connector
Den nye dock-connector beskrives som meget nemmere at bruge. Hastigheden kunne godt være bedre (den er identisk med hvad vi hidtil har fået). En enkelt anmelder finder det beklageligt at Apple har skiftet connectoren, fordi den ikke fungerer optimalt med gammel udstyr.
Software
iOS 6 beskries som en nødvendig opdatering over hele linjen, men at det heller ikke er noget kæmpe skridt frem. Det er finpolering, der sikrer at det hele giver en bedre brugeroplevelse. En enkelt anmelder nævner at det største problem er udskiftningen af Googles Map med Apples eget kortmateriale.
Konklusion
Over stort set hele linjen er anmeldelserne positive. Der er enkelte, som T3, der ikke bryder sig om den nye iPhone 5, men ellers er der bred enighed om, at der ikke er det store at sætte en finger på. iPhone 5 er ganske enkelt mere af det vi kender og sætter pris på, nu bare en tand bedre. En perfektion af den grundlæggende ide om iPhonen som koncept.
Orker man ikke at læse alle anmeldelserne, vil jeg anbefale Techcrunch eller Engadget, da de kommer meget fint rundt om det hele og er skrevet af folk, der ved hvad de taler om. Daring Fireball indeholder som sædvanlig også nogle fine og mere nuancerede personlige pointer, der lige kommer skridtet videre end mange af de andre anmeldelser, hvoraf nogle er noget overfladiske og præget af knap så stor indsigt. CNET kommer også godt omkring med mange billeder.
USA Today
Daring Fireball
CBC
TechCrunch
Wall Street Journal
T3
Engadget
The New York Times
CNET
The Loop
Nu kan vi alle få et kig ind på et herretoilet
Rygte: iPhone 5S får dobbelt-blitz og kommer i flere farver
Ny iPhone-reklame handler om musik
Drive Awake holder dig vågen under bilturen
Analytiker: iWatch først klar i anden halvdel af 2014
IT-tigerspring i Grønland: Satser stort på iPads i skolen
Man vælger selv om det skal være roligt eller hektisk i dette spil
Velfungerende spil til hele familien
Hotel udleverer guld-iPads til alle gæster
Masseproduktion af nye iPads starter i juli
Tip: Sådan viser du skjulte filer i OS X
Tim Cook til senatshøring om Apples skatteforhold
Apple er verdens mest værdifulde brand for tredje år i træk
Udsolgte MacBook Air varsler at opdatering er på vej
Apple opdaterer iTunes med en bedre miniafspiller
Ugens film: True Grit (2010)
Det første TV-netværk er klar til Apple TV
Cut!: Gratis dansk filmmagasin på iPaden
Foxconn producerer egne fjernsyn, mens de venter på Apple
Tip: Omdan din Apple TV til en webserver
gustavb
Jamen så er det fastlagt, jeg skal have en iPhone 5!
19. september 2012 @ 12:26
jacob_vigo
Det lyder sgu godt – men hvad med “da han har noteret at farven kan blive slidt af det sorte aluminium” ? Spændende at se hvad der sker med det
19. september 2012 @ 12:52
Brandholm
Jeg springer over denne gang og beholder 4s’eren. Kom nu med NFC!
20. september 2012 @ 09:23