Den første seriøse iPhone-konkurrent præsenteret
Vi har tidligere omtalt den ventede “gPhone” her på iPhoneguide – og nu er den her altså. Verdens første mobiltelefon baseret på Google styresystem Android. Det er HTC der producerer telefonen og den har fået det lidet mundrette navn “T-mobile G1″. Telefonen skal være en direkte konkurrent til iPhone 3G, og på det netop afholdte pressemøde blev der gjort meget ud af, at G1 bygger på en mere åben platform, hvor der ikke kræves den samme godkendelse af programmer som i App Store.

Mit første indtryk er, at den ikke ligefrem er klassens skønhed. Ikke så slem som forventet, men i mine øjne alt, alt for tyk. Vel noget i retning af Nokias N95, som jeg synes er for klodset.
Meget overraskende virker det heller ikke umiddelbart som om G1 er iPhonen specielt overlegen på specifikationerne vurderet alene på de informationer der er sluppet ud fra pressemødet. Den har GPS, accelerometer, Wi-Fi, 3G og Bluetooth. Batteriet er udskifteligt og giver 5 timers taletid. Kameraet har en opløsning på 3,1 MP, hvilket på papiret i hvert fald burde give bedre billeder end iPhonen. Den eneste hardwarespecifikation der egentlig skiller sig ud til G1′erens fordel er et fysisk tastatur.
Med hensyn til funktionaliteten er der heller ikke meget nyt i posen. Således er mange af funktionerne deciderede kopier af iPhonens funktioner f.eks. inkluderer de medfølgende programmer Google Maps, YouTube, Android Market (svarer til App Store) og en ny Amazon-baseret musikbutik (svarer til iTunes Store). Det mest banebrydende er en “copy and paste”-funktion.
På nogle punkter er G1 faktisk iPhonen underlegen, hvilket i mine øjne er meget overraskende. G1 har som standard kun 1GB hukommelse, der dog kan opgraderes til 8GB. Det er i mine øjne alt for lidt, selv fuldt opgraderet halter den voldsomt efter iPhonen, der endda rygtedes snart at ville komme med 16GB som det mindste. G1 har heller ikke en indbygget videoafspiller, den skal først hentes via Android Market. Musikafspilleren er heller ikke på niveau med iPhonens, hvilket dog er forventeligt med Apples mangeårige iPod-erfaring in mente.
Ikke bare iPhonens succeser kopieres, det gør unoderne også. Således er telefonen simlåst til T-mobile, præcis som iPhonen er låst til AT&T (i USA). Der bliver heller ikke mulighed for tethering (brug af telefonen som modem for en computer).
Selv om jeg er meget partisk i denne sag, det indrømmer jeg gerne, har jeg umiddelbart svært ved at se hvor T-mobile G1 skal slå iPhonen. Prisen er den samme, specifikationerne er der ikke den store forskel på og programmerne heller ikke. Jeg er faktisk lidt skuffet over at det ikke bliver til mere. Den eneste reelle forskel, hvorpå slaget skal udkæmpes, er i bund og grund den mere åbne platform. Om det så er godt eller skidt og nok til at vinde markedsandele kan der være delte meninger om, men jeg tvivler.
Telefonen vil kunne købes fra d. 22. oktober i år til en pris på $179 ved 2 års abonnement. G1 er således kun $20 billigere end iPhonen. Se mere på den officielle hjemmeside: t-mobileg1.com
Nordic Game Awards i Malmø
gTar: Digital guitar med indbygget iPhone
Forlængede frontpaneler til kommende iPod touch lækket
Apple tester iPhones med større skærmhøjde
Kinesisk taxi er det rene vanvid
Hjælp en stakkels fugl i dens flugt mod friheden i dette hæsblæsende spil
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Ren science fiction: Styr Mac’en med håndbevægelser i luften
Foxconn opfører ny Apple-fabrik til 1,2 mia. kroner
Jailbreak til Apple TV version 5.0.1 klar
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
LaWiPi
Det er sgu spændende, og tak for en god og grundig artikel! Men jeg er også blevet lidt skuffet. -altså over G1.
Med fare for at ryge i de samme faldgruber som folk der sviner iPhone til pga. tekniske specifikationer, så undrer det mig virkelig at G1 ikke et har jackstik til høretelefoner?!!? -Man skal have fat i en USB-adapter for at få det til at virke. Og så undrer det mig, at den tilsyneladende heller ikke har A2DP? Det må betyde at de er enige med Apple i deres vurdering; at det må æde for meget batteri, eller at det er noget møg.
Jeg synes egentlig det er meget smart at Google lader det være op til køberen at bestemme hvor meget hukommelse, der skal være. Tænk hvis vores digitalkameraer havde indbygget et fast hukommelseskort (som i iPhone) det ville man jo gå amok over. -og det er jo så en del af forklaringen på hvorfor den er 20$ billigere end iPhone.
Men nok om teknik. -Frem med teleanalytiker-spåmands-hatten:
Google siger at G1 er tiltænkt “Forbrugere og familier”. Nu er alle jo godt nok forbrugere, men familier er vel ikke det, som iPhone har som det tilsigtet segment. -så en kamp om iPhones kunder, er der ikke lagt direkte op til.
Det er spændende at se hvad der sker i relation til markedsandele, for Google er ligesom Apple et stærkt brand, og jeg tror at flere har sympati for Google end for Apple. Enten elsker man eller også hader man Apple. Jeg tror ret beset ikke der er mange der hader Google. Enten elsker man dem, eller også er de bare ok. Og den holdning til branded i sig selv, kunne godt medføre en større markedsandel en iPhone har.
Jeg er sikker på at om G1 bliver en succes eller ej, afhænger af android market (hvilket de jo også selv lagde vægt på i præsentationen). Det bliver spændende at se hvilke app’s der bliver disket op med -om der er noget genialt i mellem (som så også finder vej til iPhone), men også om den åbne platform kan generere ligeså høj -eller højere- kvalitet som Apples forholdsvis lukkede. Umiddelbart lader det til at de to smartphones er udstyret meget ens, rent teknisk, så hvad der kan lade sig gøre med software på den ene burde også kunne lade sig gøre på den anden. Dvs. så er der kun originalitet og ideerne til forskel, og dem kan man jo inspireres (=kopiere) af på tværs af platformene..
Et sted, hvor G1-pakken dog presser Apple er musikken. Amazon-mp3 er både billigere en i iTunes og uden kopibeskyttelse. Gad vide om det animerer Apple til et modtræk. Det kan vi i så fald, som forbrugere kun se frem til.
24. september 2008 @ 07:53
Martin
Jeg er en af dem der støtter Apples lukkede platform. Efter min mening er det en af de ting der gør, at vi undgår alle de ondsindede ting der ellers kunne tænkes at dukke op.
Ja, gode programmer udelukkes også, men det er jo for det meste når de er i direkte konkurrence med Apples guldkorn, og f.eks. kunne medføre at folk bruger iTunes Store mindre. Det er vel egentlig ikke så underligt endda at beskytte sine indtægter.
Jeg er i hvert fald meget spændt på at se hvad der dukker på til G1.
I øvrigt er det med at fol ikke hader Google ved at ændre sig. Der er så småt ved at dukke folk op der mener at Google er gået over stregen, men det har jo ikke så meget med denne telefon at gøre så det lader vi ligge denne gang. Hvis Google vil have åbenhed så skulle de have krævet en ulåst G1 og ikke en simlåst. Det virker mere som om det er T-mobile der er blevet llidt knotne over at have tabt iPhone-kampen til AT&T og nu udvikler deres egen “iPhone”.
Samlet set synes jeg G1 teknisk er ringere end iPhonen. Men dette er et godt signal da det viser, at det er Apple der har fat i den lange ende og ikke Nokia, Sony Ericsson osv. der udelukkende satset på specifikationerne.
Jeg ved faktisk ikke om G1 vil få en stor bid af kagen. Som den bliver præsenteret er det jo en iPhone-kopi, bare dårligere end originalen og til samme pris. Det burde ikke kunne skaffe så mange kunder, med mindre man principielt hader Apple.
/martin
24. september 2008 @ 08:50
Martin
Her er n video der viser G1 og iPhone side om side: http://www.youtube.com/watch?v=3ONZzwCBDVA
Det virker på personen i videoen som om bl.a. browseren i G1 reagerer noget langsommere på tryk på skærmen. Jeg kan heller ikke finde ud af, om der er multitouch på den eller ej.
/martin
25. september 2008 @ 08:34
LaWiPi
Hvad jeg har læst mig frem til er der ikke mulittouch.
-Der skulle dog være en lille smule Haptic feedback..
25. september 2008 @ 09:01
Martin
Det jeg så ikke forstår, bla. jvf. din seneste klumme er, hvorfor dælen den ikke er bedre. Du havde jo en forventning om visse ting nævnt i punktform: http://iphoneguide.dk/klummer/lawipis-klumme-iphone-vs-gphone-part-ii/
1) Tja, ikke overbevisende
2) Kan jeg ikke bedømme, men da det halter en smule rent teknisk (hvilket betyder noget for hastigheden og brugeroplevelsen), så er det også tæt på “Tjaa”
3) Kun tiden vil side det – jeg tror dog åbenheden er ris til egen røv.
4) Her dumper den klart. Det er en kopi af iPhonen og lanceres som sådan. iPhonen til folket er den allerede døbt af Politikens anmelder Thomas Vigild skriver: »Det lader til at være en iPhone for folket. En mobil, der kan mange af de samme ting, som Apples model kan, men som koster langt mindre«. hvordan $20 kan betegnes som “langt mindre” er mig dog en gåde.
5) Tjaa, det var vel hvad han kunne forvente.
Alt i alt skuffer den mere end negativt. Jeg havde forventet et par eller tre lækkerbider, hvor man ville side tilbage og tænke “øv, det gad jeg godt have på min iPhone”. Skulle den have haft en chance skulle den have været iPhonen overlegen – endda meget. Som det er nu ser jeg INTET argument for at anskaffe den, ud over hvis man principielt er modstander af Apple. Ikke engang prisen retfærdiggør at man ikke anskaffer sig den ægte vare.
/martin
25. september 2008 @ 09:25
iPreview.dk
Man kan sige mange ting om G1′eren – men en iPhone killer er den sgu ikke. Designet er rigtig grimt, man skal huske at mange der køber Apples produkter gør det udelukkende for designet. Det kan godt være den har nogle bedre tekniske specifikationer, men det er altså ikke alt i en verden hvor folk køber med følelserne – ikke med fornuften.
29. september 2008 @ 21:42
Martin
Og nu er “vidunderet” havnet på Fortunes top 9-liste over flops: http://money.cnn.com/galleries/2008/fortune/0810/gallery.holiday_gadgets.fortune/index.html
I øvrigt sammen med MacBook Air, Windows Vista og Blue Ray…
7. november 2008 @ 20:13