Ekstra Bladets mobilsite er blevet voldsomt populær efter omlægning

Efter at Ekstra Bladet har satset mere målrettet på deres mobilsite, og ikke bare ladet det været en neddroslet udgave af den normale side, er antallet af sidevisninger fordoblet. Ekstra Bladet har Danmarks klart største mobilsite og viser, at det kan betale sig at satse på mobilbrugerne.
Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen: Når de danske medier tilbyder en mobil udgave af deres hjemmeside, så vil vi ikke spises af med kun at få adgang til 10-20 udvalgte artikler. Vi vil have det samme indhold som på den normale side, bare tilpasset vores mobile enhed. Hos nogle mediehuse, har man været meget længe om at forstå dette, mens andre ikke har forstået det endnu. Det virker som om, det ikke er gået op for dem, at mobilen skal tages seriøst. Rigtigt mange mennesker læser nok flere nyheder på deres mobil end på en almindelig computer.
Danmarks bedste mobilsite
En af dem, der rent faktisk tager mobilindholdet seriøst er Ekstra Bladet, der vel har Danmarks bedst tilpassede mobilsite. Og satsningen har båret frugt. På mindre end et år har Ekstra Bladets mobilsite fordoblet sin trafik og vokset sig større end mange af konkurrenternes almindelige websites. Beøsøgstallet er eksploderet, og inden for de sidste 9 måneder er antallet af sidevisninger på Ekstra Bladets mobilside, fordoblet til 37 millioner. Det gør det til det suverænt største mobile browsersite i Danmark og i flere tilfælde overgår trafikken det man måler på det almindelige web.
iPhonen står for lidt over halvdelen, 55%, af samtlige sidevisninger på Ekstra Bladets Mobilsite, oplyser Christian Jelbo fra Ekstra Bladet til iPhoneguide.
Udvikleingen tog fart, da Ekstra Bladet lancerede ny side med større variation
”I et stykke tid har vores mobilsite genereret mere trafik end de fem nærmeste konkurrenters mobile sites til sammen, og efter lanceringen af vores nye mobilsite har vi vokset os større end eksempelvis Berlingske, Børsen, Jyllands-posten og Jubii er på deres webside” udtaler Christian Jelbo.
Udviklingen tog for alvor fat da Ekstra Bladet lancerede det nye mobilsite ved årsskiftet, hvor der i langt højere grad bliver fokuseret på at give brugeren en helstøbt oplevelse af avisens digitale indhold. Målet har været at præsentere den samme store variation af indhold og funktioner til brugerne, uanset om de tilgår ekstrabladet.dk via web eller mobil.
”Nogle dage svarer trafikken på vores mobilsite til 25-30% af vores webtrafik. Tallet er ret imponerende og åbner i den grad op for en yderligere kapitalisering af vores digitale indhold via mobilen samt nye annonceformater. Derudover kan vi se at optimeringen af vores indhold i forhold til smartphones , har øget antallet af unikke brugere og besøg” lyder det fra Christian Jelbo, Ekstra Bladet.
Rygte: iPhone 5S får dobbelt-blitz og kommer i flere farver
Ny iPhone-reklame handler om musik
Drive Awake holder dig vågen under bilturen
Analytiker: iWatch først klar i anden halvdel af 2014
Strid om betaling for skippede sange forsinker iRadio
IT-tigerspring i Grønland: Satser stort på iPads i skolen
Man vælger selv om det skal være roligt eller hektisk i dette spil
Velfungerende spil til hele familien
Hotel udleverer guld-iPads til alle gæster
Masseproduktion af nye iPads starter i juli
Tip: Sådan viser du skjulte filer i OS X
Tim Cook til senatshøring om Apples skatteforhold
Apple er verdens mest værdifulde brand for tredje år i træk
Udsolgte MacBook Air varsler at opdatering er på vej
Apple opdaterer iTunes med en bedre miniafspiller
Ugens film: True Grit (2010)
Det første TV-netværk er klar til Apple TV
Cut!: Gratis dansk filmmagasin på iPaden
Foxconn producerer egne fjernsyn, mens de venter på Apple
Tip: Omdan din Apple TV til en webserver
Drmug
Jeg bruger den mange gange om dagen og det kører sku perfekt…
20. april 2012 @ 17:56
Bjørn
Ja, den begynder at tage form, men det har også taget sin tid.
Syntes stadig den er lidt skrabet.
Som nordmand læser jeg tit norske netaviser, og syntes stadig for eksempel VG er noget friskere, indholdsrigt og bedre tilpasset i udseendet, dette til trods for at IT bruger at være en sutsko eller to foran her i DK.
På den avis er der ikke stor forskel på web- og den side man ser fra ens mobil, men f.eks alle film har i lang tid kunne ses fra ens iPhone.
Det handler helt sikkert også om økonomi og annoncekroner for EB, og de har jo været glad i at bruge Flash på sine annoncer.
20. april 2012 @ 23:27
Rasmus
Det er nok pga side 9 pigen. Ellers er EB jo bare et Se & Hør i avisformat.
21. april 2012 @ 15:19
Klokmose
Et eller andet må de gøre rigtigt, for det er en af min primære nyhedskilder og besøger deres mobilsite mange gange dagligt.
Lidt eronisk, da jeg egentligt slet ikke kan lide ekstrabladet. Syntes, at det er ringe og unuanceret artikler der er lavet ud fra laveste fællesnævner.
Måske det er lidt som Nephew siger det. Vi ser kun glamour, men vil have mere dokumentar
21. april 2012 @ 17:00