iRepair

Endnu et rygte peger på 3 mdrs eksklusivitet til Telia

Der har tidligere været rygter fremme om, at Telia kun havde fået iPhone 3G eksklusivt i 3 måneder, hvorefter andre teleselskaber også ville begynde at forhandle iPhonen.

Fra andre kilder lyder nu de samme rygter, denne gang dog i England. 9to5mac skriver således at teleselskabet Orange vil begynde at sælge iPhone 3G i England senere på året. På nuværende tidspunkt er det selskabet O2 der har en eksklusivaftale med Apple.

Det rigtigt interessante er, at kilden nævner, at det måske allerede bliver til oktober at Orange vil sælge iPhone 3G i England. Oktober er præcis 3 måneder efter at iPhone 3g blev frigivet i juli.

Det vil med andre ord sige, at to uafhængige anonyme kilder har oplyst at der på to forskellige markeder kun bliver tale om en 3 måneders eksklusivaftale, hvorefter salget vil blive spredt på flere selskaber. Kilderne er anonyme, men jeg synes alligevel, at det er interesant at de begge forudsiger det samme.

Det giver også god mening. Både for Apple og for kunderne. Apple får via eksklusivaftalerne til at starte med den sædvanlige hype omkring deres nye og eksklusive produkt. Senere får Apple så kredit for at de “lytter til kunderne” når de giver salget frit. Hvis rygterne taler sandt er det altså en strategisk genistreg Apple har udtænkt. Fordelen for kunderne er at udbuddet og konkurrencen pludselig er meget større, hvilket kun kan føre til bedre priser eller bedre abonnementsaftaler. På de små markeder, hvor Apple måske ikke prioriterer flere aftaler så højt, kunne man forestille sig, at iPhonen bliver solgt i Apples egen netbutik uden binding, selvfølgelig til en højere pris.

Den helt store taber kan ende med at blive Telia. De har fået tre måneder til at skumme fløden, men har håndteret hele processen så kluntet og amatøragtigt, at de helt sikkert ikke vil være det foretrukne selskab, hvis andre selskaber kommer på banen. Telia har haft alle muligheder for at skabe sig noget goodwill blandt kunderne. En goodwill der også kunne have skaffet dem kunder senere hen, men Telia har i stedet prioriteret den kortsigtede profit. Desuden vil de eksisterende kunder ende med at føle sig røvrendt, hvis et andet selskab om 3 måneder kan sælge iPhones til en meget fordelagtigere pris. Lige præcis Telias ageren er det der taler mest i mod at rygtet er sandt. Telia virker ikke som om de tror de får noget konkurrence de første par år, men hvem ved – måske ved Telia det ikke engang selv… Og det kunne i virkeligheden være det allerbedste ved hele historien: At se Telia taget med bukserne nede til oktober, når de pludselig, uden at vide det, får 2-3 konkurrenter fra den ene dag til den anden.

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 25/07 2008
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    Sidder og krydser mine fingre så meget at mine knoer bliver helt hvide.. Hold kæft hvor er det i øvrigt svært at skrive med tæerne..

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 14:13

  • Martin

     

    Jeg håber seriøst at disse rygter komemr til live, og at TDC eller 3 snart kan sælge iphone, og jeg håber det bliver offentliggjort inden jeg får min iphone ved telia, fordi så venter jeg gerne lidt.

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 14:52

  •  

    @Martin

    Hvis det er rigtigt, tror jeg ikke du skal regne med det bliver offentliggjort før de tre måneder er gået. Det ville seriøst være at tage røven på Telia, hvis det kommer ud officielt inden de tre måneder er gået. Telias salg ville jo gå totalt i stå, da folk så lige ville vente og se tiden an. Hvis rygterne er rigtige kan du også være sikker på, at Apple har lavet aftaler der gør at hvis nogen af selskaberne røber noget, så må de til lommerne samt de mister retten til at sælge iPhone 3G.
    /martin

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 15:42

  •  

    Jeg håber bestemt også, at rygtet er sandt. Jeg har i hvert fald tænkt mig at vente til de tre måneder, og se hvad der sker. Jeg håber især, at TDC, Telmore eller BiBoB der får lov til at sælge den, og uden et bestemt abonnement, for så er jeg næsten 100 % sikker på at jeg vil købe den i DK. Hvis der ikke er noget nyt til den tid, så får jeg nok fat i en fra Belgien, hvor jeg har familie nede :)

    Både AT&T og O2 har faktisk hele tiden sagt, at det bliver muligt at købe iPhone uden abonnement senere / i løbet af efteråret. Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor det kun skulle gælde i USA og UK. Samtidig har de love der tvinger bl.a. Belgien og Frankrig til at tilbyde den uden abonnement, vel engentlig også noget at skulle have sagt. Apple er udemærket klar over, at fx vi danskere der ikke har mulighed for at købe den uden binding, nok skal finde en måde at få købt den uden binding i udlandet.

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 16:17

  •  

    Men hvis de når at sælge 5.000 iPhones inden for 3 måneder og vi siger de tjener 2000 på hver iPhone er det alligevel omkring 10 mio. kr. i ren fortjeneste.
    Dog lidt surt for os Telia-iPhones hvis 3 eller Telenor strikker et meget bedre abb. sammen.

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 16:44

  •  

    @C4D
    Når/hvis den bliver “sluppet fri”, så vil nok især 3 helt klart kunne lave et bedre, og sikkert også billigere, abonnement. De ved hvad Telia er blevet kritiseret for: data og pris, og de vil ikke igennem det samme show som Telia har været igennem.

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 18:05

  •  

    uhmmmm jeg er slet ikke i tvivl om at telia snart mister eksklusivretten til at forhandle iphone i danmark. Dog tror jeg ikke at folk skal forvente at se den helt store forskel i prisen, den bliver måske sænket 1000 kr (samlet set, over 6 mdr., så kan man selv overveje hvordan de vil fordele omkostningerne) og sat til salg hos de større udbydere som TDC/Telmore og 3.

    Der er i hvert tilfælde ingen tvivl om at telia ingen eksklusiv ret har til iphone ligesom att har det i usa. Hvis de havde det, ville de have brugt det meget mere i deres markedsføring.

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 21:18

  •  

    hov iøvrigt, jeg er meget tilfreds med mit skift til 3 i stedet før telia som udbyder. Fri data til folket! Lige nu sidder jeg desuden i sverige i en lille by der hedder piteå, har fri data og alm. tale og sms takst som var jeg i danmark…. Det holder da for VILDT!

    Får fuld 3mbit download, har skrevet et lille indlæg om det på en anden dansk iphone blog.

    im happy :-) ))

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 21:27

  •  

    For mig ville 3 som udbyder gøre forskellen, om det så var til samme pris. Telias dækning er ikke eksisterende, hvor 3 virkelig er over det hele.

    /martin

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 22:04

  •  

    #9 Det er rigtigt men blev alligevel lidt overrasket igår. Var i Rosengårdscenteret og ville da lige lave en hastighedstest, og fik hele 2Mbit. Til sammenligning fik jeg ca. 0,5Mbit på EDGE og 0,3Mbit med HomeRun (hehe der var dårlig dækning) Men det nytter jo heller ikke at man kun har god dækning 30% af tiden.

    Er det egentlig et alment problem at 3G har svært ved at “holde sig fast” når man kører i bil?

    Thumb up 0

    25. juli 2008 @ 22:31

  • Johnny Lau

     

    Hmm…..hvorfor er der ikke nogen der nævner Sonofon i denne sammehæng, jeg er sikker på at det er dem der løber med den Næstved aftale:)

    -Johnny-

    Thumb up 0

    26. juli 2008 @ 09:15

  • Johnny Lau

     

    Næstved=næste

    -Johnny-

    Thumb up 0

    26. juli 2008 @ 11:58

  •  

    Jeg vil da sige at Telias strategi umiddelbart også bekræfter de 3 måneder. En slags hit ‘n’ run taktik hvor de sætter prisen højt og satser på at få solgt dem til apple-fanatikere, inden der kommer alvorlig konkurrence.

    Thumb up 0

    29. juli 2008 @ 20:19

  •  

    @Johnny Lau
    Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor Sonofon skulle blive de første til at få en iPhone-aftale fremfor TDC eller 3. Nærmest tværtimod. Sonofons 3G-dækning er heller ikke noget at råbe hurra for, den er bedre end Telias men den er dårligere end TDC og 3′s. Og så vidt jeg kan se, så har de ikke noget at tilbyde som TDC, 3 og Telia ikke kan.

    Jeg er ikke i tvivl om, at Telia ikke har eneret for altid. Der er simpelthen for meget der peger væk fra det. Jeg tror der imod, at hvis den ikke bliver sluppet fri til alle udbydere i første omgang, så vil 3 være de første der får en aftale i hus. De passer, om nogen, til Apples iPhone-slogan: Twice as fast. Half the price., fordi de har Danmarks, uden tvivl, bedste 3G-dækning.

    Thumb up 0

    29. juli 2008 @ 21:48

  •  

    Hvad blev der med dette rygte… Der er nu gået over 3 måneder ???
    Jeg var i en Sonofon forretning for en måneds tid siden, og han sagde, at de ville kunne komme til at sælge iPhone, men nok ventede til julehandlen…
    Nogen der har hørt noget om der bliver åbnet op for iPhone andre steder end Telia.. ??

    Thumb up 0

    4. november 2008 @ 09:35

  • LaWiPi

     

    @Brian Brandt

    Nope! Indtil videre er det stadig kun et rygte, og siden det er “udløbet” så er der nok ikke så meget hold i det.

    Interessant at høre om Sonofon.. Mer’ af det tak! :-)

    Jeg tror personligt (siden dette rygte ikke viste sig at tale sandt) at hvis der sker noget, bliver det først til Macworld 2009 i januar. Til den tid er der gået de 6 mdr. som i DK er identisk med den maksimalt tilladelige bindingsperiode..

    Thumb up 0

    4. november 2008 @ 09:52

  •  

    Nu kunne jeg ikke vente længere, købte mig en iPhone, og har bestemt ikke fortrudt :-) .. så nu håber jeg ikke rygterne bliver sande her op til julehandlen..

    Thumb up 0

    7. november 2008 @ 13:57

  •  

    @Brian Brandt

    Tillykke med den. Jeg er sikker på, at der ikke sker noget før jul (og heller ikke efter i øvrigt).

    Thumb up 0

    7. november 2008 @ 19:23

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").