Er disse lækkede dele fra iPhone 4S eller iPhone 5?

Hele forsiden samt selve skærmen fra en iPhone-prototype er blevet lækket. Det store spørgmål er, om det stammer fra en iPhone 5 eller en relanceret iPhone 4, den såkaldte iPhone 4S.

Der er begyndt at dukke rigtigt mange billeder op at dele, der hævdes at være til en kommende iPhone. Det store spørgsmål er dog, om det er til den kommende iPhone 5 eller til den “nye” og billige iPhone 4 – den såkalde iPhone 4S, der bliver relanceret sammen med iPhone 5.

Delene er markeret med N94 og “Engineering Verification Test 1″ og dateret 3. marts 2011. De består af hele forsiden inklusive selve skærmen og digitizeren. Designet er fuldstændigt identisk med designet i iPhone 4. Skærmen er således samme størrelse som hos iPhone 4, og rammen uden om er også samme størrelse. Hullet til hjemmeknappen er ligelede samme størrelse. Man må derfor næsten antage, at delene ikke stammer fra iPhone 5, men fra den relancerede iPhone 4S. Der findes også en iPhone med kodenavnet N97, der så passende kan være iPhone 5.

Der har fra en meget bred kam af kilder været rygter om, at iPhone 5 får en større skærm, eller i hvert fald en mindre ramme omkring skærmen. Enten er alle disse rygter forkerte, eller også er de lækkede dele herover ikke fra iPhone 5. Spekulative type vil måske endda hævde, at Apple bevidst har lækket delene, for at lægge røgslør ud om den rigtige iPhone 5.

Næsten samtidig med at disse billeder dukker op, hævder DigiTimes, at iPhone 5 vil få en skærm, der kun er en anelse større end den nuværende – og altså ikke i nærheden af de 4″ rygterne ellers har sagt. Snarere i nærheden af 3,5-3,7″. Derudover vil rammen være mindre, så skærmen vil se større ud. Derudover hævder de, at bagsiden vil blive skiftet ud med en i metal – formodentlig aluminium.

Kilde: Macrumors

Skrevet af Martin Wolsing, 30/08 2011
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Kim

     

    Men vil det ikke også skabe store problemer med alle de apps hvis de laver en større skærm? Selvom jeg synes det kunne være skønt :)

    30. august 2011 @ 09:20

  • Bertoni

     

    Det har altså undret mig at når man snakker skærmstørrelse så skulle det have indvirkning på apps…. Jeg kan forstå når man firdobler pixels at det vil have betydning, men jeg tænker man køber jo osse fjernsyn og monitors i forskellige størrelser uden det har betydning. Eller har det?

    30. august 2011 @ 09:44

  • dong

     

    @Kim Nej ikk, hvis skærmopløsningen er den samme som på iPhone4. For så kan den bare auto indstillinge til skærmstørrelsen, så længe opløsningen er den samme. :)

    Mvh Dong

    30. august 2011 @ 09:53

  • Kim

     

    Dong > Aah jeg er ikke så meget inde i det med skærm størrelser osv… Men ja kunne være herligt med større skærm :)

    30. august 2011 @ 10:04

  •  

    @Kim

    Hvis opløsning bibeholde spiller det ingen rolle (pixeltætheden bliver så bare mindre). Hvis pixeltætheden skal bevares er opløsningen nødt til at blive hævet. Det vil betyde massive problemer med mindre det gøres ved en firedobling (som sidste gang) eller Apple simpelthen gør iOS opløsningsuafhængigt, hvilket vil afhjælpe problemet en smule. De fleste apps vil dog få problemer, hvis grafikken er i en opløsning og skærmen har en anden opløsning.

    30. august 2011 @ 10:05

  • Mikkel Thomhav

     

    Er folk så dumme at de ikke overvejer det bare er en iPhone 4 skærm? :-)
    og så er billedet lagt ud på nettet af en eller anden der gerne vil have opmærksomhed? Undskyld sproget :-)

    30. august 2011 @ 10:55

  • Rasmus

     

    Håber godt nok at det bare er en 4′er eller 4S det der.

    Hvis ikke – hvad har Apple så brugt det sidste halvandet år til i deres designafdeling?

    Nyt design go ny 5′er snorts, tak.

    30. august 2011 @ 11:12

  • Rasmus

     

    * Nyt design og ny 5′er snarest, tak – skulle der stå.

    30. august 2011 @ 11:13

  •  

    @Mikkel Thomhav

    Det er måske en lige grov beskyldning nok. Jeg tror at folk, inklusive mig selv, har lavet den vurdering og er kommet frem til, at der ikke er tale om iPhone 4. Det er faktisk ret simpelt at spotte de falske historier, når man kender lidt til det. Denne her bærer på ingen måde præg af at være falsk.

    30. august 2011 @ 11:54

  • moritz

     

    @Martin
    Men hvad adskiller den fra iPhone4 org? Alene det faktum at der står N94 på den, eller? … er der noget der er gået min næse forbi?

    Umiddelbart ville jeg da bruge en org. iPhone4 del, hvis jeg var Apple, uden at skrive noget som helst om test del på den, hvis den er fuldstændig identisk med det nye påståede iPhone4S design

    30. august 2011 @ 12:36

  •  

    @moritz

    Den er ikke fuldkommen identisk. Der er fx. en “underlig plet” ved siden af sensorerne øverst på iPhonen over frontkameraet. Man kan dog ikke se dette på billedet i denne artikel. Der er formodentligt tale om en kameraindikator eller måske endda en blitz. Det korte af det lange er, at delen herover er 99% identisk med iPhone 4.

    Man skal selvfølgelig også huske på at EVT-stadiet efterfølges af DVT, hvor “engineering” er byttet ud med “design”. Prototypen herover er altså lavet for at teste teknikken og ikke enhedens design og praktiske brug. Det kan altså godt ændre sig. Derudover er der altid den mulighed at N94 er en prototype som Apple har opgivet.

    30. august 2011 @ 12:57

  • Jesper

     

    @Martin

    Det her er lidt (okay meget) off topic:

    Alle de rygter der har været omkring iPhone 5 (vel at mærke efter at den ikke blev præsenteret på WWDC), har sagt at den ville blive præsenteret på en samlet Apple Media Event d. 7. eller 8. september – og komme til salg i US i oktober. Eventen skulle ifølge rygterne også byde på nye iPods og naturligvis iOS 5.

    Nu er vi kun otte-ni dage fra de rygtede datoer, som har været luftet mange gange – og af flere forskellige kilder.
    Hvad er sandsynligheden for at de rygtede datoer holder vand, nu hvor vi er få dage væk og der stadig ikke er sendt en eneste invitation ud fra Apple? En event af den størrelsesorden plejer Apple jo at reklamere for flere måneder i forvejen…
    Og endnu vigtigere: Hvad er sandsynligheden for at der kommer en iPhone 5 til oktober, hvis alle rygter der har floreret hidtil, viser sig at være falske?

    30. august 2011 @ 19:29

  •  

    @Jesper

    Apple plejer at invitere pressen 3.4 dage før eventet, så det er bestemt muligt at datoerne holder vand.

    30. august 2011 @ 19:54

  • Jesper

     

    @Martin

    Efter at jeg havde skrevet min post checkede jeg lige efter, og sidste års media event blev annonceret præcis 1 uge før – kl. 10 Cupertino tid (kl. 19 dansk tid). Så jeg går ud fra at vi bliver klogere enten i morgen kl. 19 eller torsdag kl. 19…

    30. august 2011 @ 20:15

  •  

    @Jesper

    Jeg tjekkedelige et par af de gamle, hvor der faktisk var hele 9 dagen mellem invitation og event. Det ser dog ud til, at Apple altid sender invitationer ud i starten af ugen man/tir.

    30. august 2011 @ 20:45

  • Jesper

     

    @Martin

    Ikke at det ændrer alverden, men både invitation og event var en onsdag sidste år (som sagt var der præcis en uge i mellem). :)

    30. august 2011 @ 20:54

  •  

    @Jesper

    Jeg havde glemt at opdatere året i den evighedskalender, jeg kiggede i for at finde ugedagen. :-)

    30. august 2011 @ 20:59

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").