iRepair

Få en stylus til din iPhone eller iPad

Savner du en stylus til din iPhone eller synes du, at Apple burde have inkluderet en til iPaden, har du mulighed for selv at købe en

iPhonens (og iPadens) skærm er lidt speciel, når det kommer til styluser. Skærmen er nemlig af den type man kalder kapacitiv. Det betyder, at den skal berøres med for eksempel en finger for at reagere. Rører man skærmen med en blyant eller en normal stylus (eller med et har handsker på for den sags skyld) sker der intet.

Der findes dog styluser, der kan klare opgaven som for eksempel Pogo Sketch og Pogo Stylus, som er afbilledet ovenfor. De koster begge $15 og fås i forskellige farver.

Nu giver det ikke meget mening at anvende en stylus som dirigentstok, når ikke iPhone OS er designet til det med håndskriftgenkendelse og så videre, men der er alligevel nogle situationer, hvor det vil være en fordel. Det gælder for eksempel tegneprogrammer, hvor man med en stylus, kan opnå en del større præcision end med sin lidt tykkere fingerspids, hvor det ofte kan være svært helt at forudsige, hvor man tegner en streg.

Læs mere om Pogos styluser her.

Skrevet af Martin Wolsing, 01/02 2010
Tags:,
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    De havde nogle på amazon for et par måneder siden til $1, men sendte kun til usa…
    Kan ikke se det store brug for iphone, men kunne være meget sejt for ipad :)

    1. februar 2010 @ 12:43

  •  

    @Drudoo

    Jeg kan måske se en berettigelse til iPhonen, når man har vanter på (der findes dog også specielle vanter med en fingerspids, der kan klare opgaven) og ikke gider tage dem af hele tiden. I forbindelse med nogle test jeg har lavet af mine programmer, har jeg fået seriøst kolde fingre.

    1. februar 2010 @ 12:52

  • e-block

     

    @ martin

    HELT enig. Det her vejr er ikke til iPhone. er jo fuldstændigt at skrive en besked (eller i det hele taget at bruge sin iPhone) i det her vejr, når man, som jeg, er fuldstændigt kuldeskær. Overvejer lige om jeg skal investere i en…

    1. februar 2010 @ 14:15

  • Jan

     

    “Koster $15″

    Ja tak. Men dertil kommer så $24.99 til “Fedex International Priority” når man ikke bor i USA.

    1. februar 2010 @ 17:18

  •  

    @Jan

    Ja, og der kommer også moms på, ved indførsel fra USA.

    Nu er ideen ikke at opgive hvad man skal have op ad lommen i alt, for at få enheden, men at oplyse den pris den koster i butikken. Du kan jo bestille den 117 steder og sikkert finde steder der koster $5 i fragt og andre der koster $50.

    Humac sælger den i øvrigt til 199 kr.

    1. februar 2010 @ 17:42

  • jonaskp

     

    Min kærestes søster bruger også en, fordi hun normalt har så lange negle at de kommer i vejen for almindeligt brug med fingrene. Hvis jeg var hende havde jeg nok ofret neglene, men sådan er kvinder jo nogen gange :-S

    2. februar 2010 @ 00:27

  •  

    Vi omtalte faktisk Pogo Stylus allerede i december 2007: http://iphoneguide.dk/nyheder/stylus-til-iphone/

    Så det er ikke nogen ny opfindelse. Det er bare iPaden, der gør det relevant at nævne igen.

    2. februar 2010 @ 08:14

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").