FaceTime sender underlige sms’er til udlandet
Når iPhone 4s nye FaceTime-funktion skal aktiveres, bliver der afsendt en sms til et engelsk nummer. Det burde kun ske en gang, men flere brugere beretter at der sker hver gang FaceTime bruges.
En af iPhonens nye funktioner er FaceTime – Apples egen videotelefoni. FaceTime er en iChat-ligende videochat eller videotelefoni om man vil. Faktisk Apples eget svar på VoIP, hvor “v” ikke står for “voice” som normalt men “video”. Det hele foregår nemlig på WiFi uden om teleselskaberne og deres dyre takster. Eller gør det nu også det?
En del brugere her på siden, har nemlig bemærket, at der i forbindelse med brug af FaceTime afsendes en sms til et udenlandsk telefonnummer lokaliseret i England. Dette er helt efter planen omend det ikke er særligt godt (hvis overhovedet) dokumenteret fra Apples side. På Apple side om FaceTime, står således intet om en indledende sms. Men når man slår FaceTime til, bliver der afsendt en sms til det pågældende nummer som registrerer at ens nummer nu, er “tilmeldt” FaceTime.
En iPhone-bruger har skrevet til Apples chef Steve Jobs og spurgt om det var meningen. Svaret kom promte: “Yes, an initial SMS is required to register your phone number.” Det man skal bide mærke i er, at der kun kræves en indledende sms for at registrere nummeret.
Det forklarer dog ikke, hvorfor flere brugere har oplevet, at der er afsendt adskillige sms’er. Nogle rapporterer om et par stykker, andre om at der afsendes en sms ved hvert eneste FaceTime-opkald. En mulig forklaring kunne være, at der har været bøvl med registreringen af ens tilmelding.
Summasummarum skal der afsendes én sms, når man bruger FaceTime eller slår det til. Det er ikke meningen, at der skal afsendes en sms hver eneste gang man vil bruge funktionen. Det er i hvert fald sådan jeg har forstået det. Jeg har dog ikke rigtigt noget bud på, hvad man skal gøre, hvis det alligvel er tilfældet, andet end at kontakte Apples support. Under alle omstændigheder har Apple tidligere udtalt (kan desværre ikke finde kilden), at denne sms var gratis. Hvis den er det, er det jo i princippet ligegyldigt, om der afsendes en sms én gang eller hver gang. Måske er problemet, at Apple ikke har få clearet disse sms’er med teleselskaberne så det er kunderne og ikke Apple, der kommer til at betale. Måske fordi sms’en går til en engelsk nummer og ikke et dansk.
Man kan eventuelt prøve at sætte telefonen i Flymode, men med WiFi aktiveret og se om FaceTime virker selvom der ikke kan afsendes sms.
Tak til Christian B. for screenshot.
Nu får vi bedre mobildækning
Fart hen over skrivebordet
Nu åbner Sonosguide.dk
Populær iPhone-app har kopieret alle dine kontakter.
Se Paul McCartney-koncert direkte med Apple TV
Apple leder efter udviklere til iPad 3-event
iPad 3-event i starten af marts?
Fotos af bagsiden til iPad 3 tyder på større batteri
Indviklet fodring af festlige pingviner
iPads på menuen
Tips: Flere muligheder for at ændre størrelsen på et vindue
FBI frigiver baggrundstjek på Steve Jobs fra 1991
Lion-gendannelse flere Mac’s
Apple snart klar med ny effektiv Macroscalar-processorteknologi?
Nye pegeikoner kan være hint om Mac’s med Retinaskærm
Rygterne om Apple fjernsyn tager til
Genius-funktion er kommet til Apple TV
Munster: Apple er i dialog med producenter af TV-komponenter
Spar 300 kroner på en Apple TV i Fona
Danny Hare
Jeg er daglig benytter af FaceTime og har brugt det godt en måned, men på min telefon regning fremgår ingen udenlandske SMS’er overhovedet..
3. august 2010 @ 21:28
Michael
Hej drenge.
Min iPhone 4 gør mærkelige ting. Når jeg snakker kan folk lige pludselig ikke høre mig, derefter finder jeg ud af at telefonen er gået på “hold” (eller hvad det hedder). Så skal jeg slå det fra igen. Jeg kan også nogle gange trykke på ét nummer i favoritter, hvorefter jeg tager den op til øret, og derefter kigger, hvor den så ringer op til en anden fra listen. Mærkeligt.
Orker næsten ikke at gendanne, for at finde ud af om det er en softwarefejl. Kører 4.0.1 på en iPhone 4.
Er problemet unikt for mig?
På forhånd tak.
3. august 2010 @ 21:47
Jesper L.
Danny Hare: Hvilket selskab bruger du? og hvor er din iPhone 4 købt.
3. august 2010 @ 21:51
Christian B
Jeg har brugt facetime 4 gange og er blevet trukket 4 kr hver gang. Min telefon er købt hos Telia i københavn.
3. august 2010 @ 22:08
Klaus
WTF! 4kr hver gang?!? Det er jo sindsygt! En normal SMS til udlandet koster 0kr. Men fra udlandet og hjem koster typisk 1kr.
3. august 2010 @ 23:19
Klaus
Løgn! Sorry. Gratis er det self ikke. Men 4kr lyder sku meget dyrt!!
3. august 2010 @ 23:27
Stefan
@Klaus
Det koster kun 0 kroner (eller i hvert fald normal sms takst, afhængigt af ens abonnement) at sende en sms til et dansk nummer i udlandet, men da det er et engelsk nummer der åbenbart bli’r sendt en sms til, er det ikke overraskende at prisen er på 4 kroner for Christian B, da også den takst er forskellig fra udbyder til udbyder og abonnement til abonnement..
Dog har jeg ingen erfaring med iPhone 4 og facetime, da jeg bli’r nødt til at vente med at købe den..
3. august 2010 @ 23:28
Henrik
@Michael
Det lyder som den kendte fejl med proximity sensoren, der ikke rigtigt virker i iOS 4 – Steve Jobs har lovet at det bliver fikset i en softwareopdatering.
4. august 2010 @ 00:14
RpR
Jeg tænkte på, kan man ikke bede sit teleselvskab blokere det nummer?
Eller installere iBlacklist?
4. august 2010 @ 00:23
Danny Hare
EU lov siger at der er en max pris på 1 kr. pr. SMS sendt til og fra EU-lande, (dog ikke indholdstekseret, men det burde man ikke kunne benytte i udland) og mig bekendt er UK et EU land, så at det koster 4 kr. pr. SMS er overtrædelse af EU lov
Jesper @ Jeg benytter 3 og min telefon er købt i England
4. august 2010 @ 00:30
RpR
Nu går der også rygter om at iOS indsamler oplysninger via de SMS’er, samt at det blir muligt for Apple at trække opdateringer ned over hovedet på os, ellers låser telefonen:
http://www.addictivetips.com/mobile/leaked-apple-stealing-all-facetime-information-att-locks-user-via-ota-updates/
Hvor meget troværdighed der er i det ved jeg dog ikke. Kunne godt tænke mig at vide hvad det er der er i de SMS’er, jeg bruger ihvertfald ikke facetime før hackerne har skildt de SMS’er ad….
4. august 2010 @ 00:42
Thomas
@Danny Hare: Den pris på 1 kr. er maxprisen teleselskaberne må opkræve fra hinanden. Det står (desværre) stadig selskaberne frit for at opkræve de 3-4 kr. de gør for sms’er til udenlandske numre.
4. august 2010 @ 01:21
mini
har læst det kun er kunder hos AT&T , som ikke skal betale for den/disse sms.
4. august 2010 @ 06:53
jonaskp
Er der nogen der har overvejet teleselskabernes vinkel på det her? Hvis der vitterligt er en grænse på 1kr. for hvad de må opkræve hinanden, så må det jo betyde at de danske selskaber skummer fløden hver gang folk bruger Facetime.
Selvfølgeligt har Apple en stor del af skylden for dette, da der åbenbart er en fejl siden den sender SMS hver eneste gang.
Er der nogen der har haft kontakt til deres teleselskab omkring dette problem? Som altid, så bør man jo i en situation med fejl på et produkt følge “chain of command” og starte hos laveste instans – i dette tilfælde dem der har solgt jer telefonen.
4. august 2010 @ 10:40
Johnny
Nu er det måske mig, men hvis facetime kører over en dataforbindelse (3G eller Wifi), hvorfor afsender telefonen så en SMS? Hvorfor benytter telefonen ikke bare den dataforbindelse som den alligevel skal oprette? Hvad er pointen ved at afsende en SMS overhovedet?
4. august 2010 @ 13:01
jonaskp
Som jeg forstår det, så er det kun meningen at den skal sende en SMS, i forbindelse med at man “aktiverer” FaceTime første gang. Hvad den bruger SMS’en til ved jeg ikke.
Problemet ser så ud til at være at telefoner udenfor USA (der er nævnt noget om at det kun er ulåste) sender en SMS hver gang man bruger FaceTime.
4. august 2010 @ 13:19
XereX
@jonaskp:
Hvor har du oplysningerne fra ? Kilde ? Link ?
4. august 2010 @ 13:41
jonaskp
Kun hvad jeg har læste herinde i kommentarer til de 2 FaceTime-artikler samt forum emnet. Der ligger op til flere links.
4. august 2010 @ 13:59
Kim Sørensen
Jeg kan bekræfte at SMSen (hvis den sendes mens du befinder dig i DK) hos Telenor er 0-takseret.
Kim Sørensen (Telenor ansat)
4. august 2010 @ 15:13
Kasper Kristensen
Jeg har 3 og kan se at smsen er blevet sat til 0 kr med 3ideal (set på forbrugs siden)
4. august 2010 @ 18:15
RpR
Jeg er ligeglad med hvad den blir takseret med, jeg vil vide hvad det skal gøre godt for…
5. august 2010 @ 00:54
Martin
@RpR
Det skal bruges som en form for tilmelding til servicen, således at Apples servere (der styrer det hele) ved at din iPhone er med på listen. Hvorfor det ikke kan klares via det alm. netværk ved jeg ikke.
5. august 2010 @ 10:10
Alonso
Så Telia skummer igen fløden! Amatør selskab igen igen!
5. august 2010 @ 11:08
Danny Hare
Nogen af jer som ved hvad denne bruges til:
http://hare.dk/iphone/IMG_0001.PNG
NB: Min iPhone 4 er fra UK og ikke Jailbreaked
5. august 2010 @ 12:42
JK
Har prøvet 4 gange, og hver gang sendes der en sms til dette nr. (Storbritannien):
00447786205094.
Det har ikke kostet noget. SMS´er står til 0 kr./stk. Men om det er fordi, at FaceTime opkaldet mislykkedes, det ved jeg så ikke. (prøvede at FaceTime en som kun har en 3GS).
Jeg har 3 som udbyder med iDeal abonnement.
Mvh. JK
5. august 2010 @ 15:38
Malte
Jeg forstår egentligt slet ikke hvordan FT virker uden wifi (el kommer til at virke når Apple åbner for det), for dataforbindelsen forsvinder da under opkald. Jeg er med på at man så skifter over til FT, men så bliver ens alm opkald vel afbrudt og genoptaget når dataforbindelsen er genetableret?
Ja jeg undrede mig bare lige lidt
Har dog ikke en iPhone 4 endnu. Venter på Telia erhverv…
5. august 2010 @ 20:46
Christian B
Danny Hare. Hvordan er du kommet ind i det? Jeg kan ikke finde noget punkt inde i generelt som hedder “Anvendelse”.
6. august 2010 @ 11:03
Martin
@Danny Hare
Det er et “certifikat” der er installeret ifm. installering af apps uden om App Store. Dvs i forbindelse iPhone-udvikling. Du har sikket installeret det da du fik adgang til en udviklerkopi af iOS. Det fortæller din iPhone at den må køre udviklerkopier signeret af den udvikler, der har lavet certifikatet.
Hvis jeg eksempelvis lave en app til iPhonen, kan det ikke blive installeret på andres iPhone, før de har installeret et certifikat fra mig der giver deres iPhpne lov til, at afvikle programmet (der jo ikke er signeret af Apple, fordi det ikke er hentet i App Store).
HÅber det giver mening.
6. august 2010 @ 11:33
Lars Klinggaard
Er der nogen der har snakket med Telia for at høre om det er rigtig vi skal betale de 4 kr for Facetime??
9. august 2010 @ 11:39
Alonso
@ Malte.. Allerede fra GSM 2G kunne man både bruge GPRS data og opkald samtidigt, så det vil ikke være noget problem at facetime´på en 3G forbindelse.
9. august 2010 @ 23:14
Erik
Hey
Nogen her der har fået Facetime til at virke med et Telenor Taletidskort ? Jeg bruger et Taletidskort fra Telenor og på
min iPhone står bare “Waiting for activation” Har der gjordt siden jeg brugte den første gang.
Kan det være at Telenors taletidskort ikke kan bruges med Facetime. Anyone….
Takker
14. august 2010 @ 00:58
Kasper
@Erik : Jeg har samme problem og jeg har Telia.
15. august 2010 @ 20:44
Erik
Hi.
Stadig ingen der ved om det er fordi der er tale om et taletidskort og ikke et abonnemants kort ?
Min skriver stdaig “Waiting for activation” og har gjordt det siden day one.
21. august 2010 @ 20:33
Tine
Kim Sørensen (Telenor ansat): >>Hvis den er 0-takseret hos Telenor, burde den da også være det hos Bibob, skulle man da synes? Det er den ikke, jeg er blevet takseret kr. 1.75 for de 4 gange, jeg har trykket på Face Time knappen. Har lige fået svar fra Bibob’s support, de siger, jeg må henvende mig til Apple, da det er en Apple app.
Dog skulle man være ved at diskutere, på højere niveau, om de sms’er skulle gøres gratis for brugeren….
3. september 2010 @ 17:14
ib berntsen
@ Erik
det er fordi det er et taletidskort
prøv at sæt et abonnent kort i og aktivere Facetime derefter sæt dit eget i og se om det virker
3. september 2010 @ 21:19
John doe
Har d.d. konstateret at jeg hos OiSTER, TO gange er blevet bon’et 2,50 kr til et nummer i England. Jeg fatter ikke hvorfor – det er muligt jeg har slået FaceTime til i de pågældende situationer, men INGEN har fortalt mig, at jeg vil blive debiteret noget, BARE FOR AT SLÅ DET TIL – det er ikke fair. Jeg bruger det aldrig, i og med det kun kan benyttes, hvor der er WiFi. Det har jeg kun herhjemme.
Det er svindel, som altid.
I ren arrigskab opsagde jeg prompte mit abonnement hos mit mobilselskab, fordi jeg syn’s det var en tynd forklaring. Men nu kan jeg jo se her, at det åbenbart ER sådan.
Gad vide om man skullle droppe iP 5 når den kommer…!?!?
26. august 2011 @ 04:03
Gustav
@John doe
Mener du “ingen har fortalt mig det”, som i “jeg er et pattebarn”. Eller mener du “ingen har fortalt mig det” som i “jeg har ikke gidet læse betingelserne”?
26. august 2011 @ 10:17