Flash på vej til iPhonen alligevel?
Bloomberg rapporterer, at Adobes administrerende direktør, Shantanu Narayen, har afsløret at Adobe samarbejder med Apple om at bringe flash-understøttelse til iPhonen.
“Det er en svær teknisk udfordring, og det er en del af grunden til at Apple og Adobe samarbejder” siger Narayen og tiføjer: “Bolden er på vores banehalvdel og det er vores ansvar at levere varen.”
Flash er en populær web plug-in som især bruges til at levere video- og animationsindhold på nettet. Bemærkelsesværdigt understøtter iPhonen ikke flash. Apple har tidligere meldt ud, at flash vil køre for langsomt på iPhonen og derfor give en dårlig brugeroplevelse. Det er dog ikke kun de praktiske problemer der holder flash væk fra iPhonen Bland andet har Apple ingen interesse i at Adobe får fodfæste på den mobile platform.
Hvorfor Adobe nu pludselig melder ud at flash alligevel er på vej, og hvorfor Apple skulle have ændret holdning ved jeg ikke. Jeg har dog svært ved at tro på, at der sker nu. Hvis, og jeg skriver hvis, det sker, tror jeg tidligst det bliver på næste udgave af iPhonen, hvor en opgradering af hardwaren kan råde bod på den langsomme flash-ydelse. Med til dette hører dog, at flash ikke engang kører overbevisende på almindelige mac-computere, så hvordan Adobe for alvor skulle kunne gøre det flydende på iPhonen ved jeg ikke. Jeg tvivler da også på at det nogensinde sker, alene af den grund at det vil fjerne Apples kontrol over spil og småprogrammer på iPhonen, som jo nu kun kan fås via App Storen. Med flash-understøttelse vil enhver hjemmeside jo kunne tilbyde stort set det samme indhold uden om Apple.
Som jeg tidligere har været inde på i en klumme angående flash på iPhonen, så mener jeg faktisk også at Apple bør holde fast i at iPhonen skal være flash-fri. En grund er, at jeg, som Apple, mener iPhonen skal være “det rigtige internet i lommen”. Det går altså ikke med en mobil-version af flash, der bare vil medvirke til at adskille computere og håndholdte enheder som to forskellige platforme. En anden begrundelse er, at flash jo er Adobes opfindelse og at de derfor har fuld kontrol over den. Der er intet galt med at et firma kontrollerer deres produkt, det gør Apple jo også selv med App Store, jeg mener bare at man på nettet bør benytte åbne standarder som HTML, AJAX, XML etc. og ikke proprietære “standarder” som eksempelvis flash. Per definition bør en hjemmeside kunne åbnes med fuld funktionalitet på alle platforme.
Reelt set tror jeg de eneste, der for alvor, savner flash på iPhonen er Adobe selv. Manglende flash på tidens smarteste gadget, er simpelthen en torn i øjet på Adobe. Derudover øger det jo ikke ligefrem firmaets muligheder for at sælge flash-servere og udvikler-værktøjer.
Nordic Game Awards i Malmø
gTar: Digital guitar med indbygget iPhone
Forlængede frontpaneler til kommende iPod touch lækket
Apple tester iPhones med større skærmhøjde
Kinesisk taxi er det rene vanvid
Hjælp en stakkels fugl i dens flugt mod friheden i dette hæsblæsende spil
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Ren science fiction: Styr Mac’en med håndbevægelser i luften
Foxconn opfører ny Apple-fabrik til 1,2 mia. kroner
Jailbreak til Apple TV version 5.0.1 klar
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Anders
Jeg savner ikke synderligt Flash på iPhone. Har aldrig været synderligt begejstret for Flash af de samme ideologiske årsager som du omtaler i artiklen. En sjælden gang er der en tåbelig hjemmeside der har lavet en navigations menu i Flash…for det meste er det bare ærgeligt for så mister den hjemmeside en besøgende. Standarder: ja tak.
1. februar 2009 @ 14:44
Andreas Madsen
Nej flach er ikke en standart og nogen gange syntes jeg da også det blive misbrugt. Jeg har oplevet at der er nogen der har lavet et animeret billede i flach. Nogen som fik kunne gøres i gif. På den anden side syntes at flach er dejligt, når man fx skal se film/video klip, og jeg tror også at det er sådan noget det ændre ud i.
Men hvis flach kommer til iPhone så håber ja da at man kan slå det fra, for med alle de reklamer man finder, så kan man da hurtigt komme over de 10 GB.
Jeg syntes i stedet at Apple skulle fokusere på at få ting som XHTML til at virke helt, da det bliver en standart. Ikke midt vil jeg sige at der snydt at ting som Java (ikke standart) ikke virker, det ville jeg da langt heller have end flach
2. februar 2009 @ 16:31
enuR-
Håber der kommer flash på, det er en af de ting som mangle. Der er så mange site som bruger det.
Man skulle bare kunne slå det nemt fra og til
Også selv om flash nemt kunne være lettet og træke
6. februar 2009 @ 11:26